Kister. Sille Kongstad tilbyder et alternativ til den traditionelle begravelsesceremoni.
Foto: Magnus Holm

Kister. Sille Kongstad tilbyder et alternativ til den traditionelle begravelsesceremoni.

Livsstil

Den sidste køretur kan foregå på ladcykel eller motorcykel

Pårørende ønsker oftere at gøre den afdødes sidste rejse mere personlig og unik.

Livsstil

Hestevogn, motorcykel, ladcykel eller rustvogn? Mulighederne for at gøre den sidste køretur til en personlig ceremoni er voksende. Senest har Begravelse Danmark, som har 40 begravelsesforretninger over hele Danmark, introduceret en Harley-Davidson E-glide med tilhørende sidevogn, som er specielt indrettet til transport af kiste og urne.

Og siden juni i år har københavnerne kunnet vælge at lade deres afdøde pårørende køre af sted fra kirken på ladet af en specialbygget sort rustvognscykel.

Det er bededame Sille Kongstad, som tramper i pedalerne. På knap et halvt år har hun forestået omkring 12 begravelser i København med sin specialbyggede ladcykel, som hun selv har designet. Interessen er langt større end forventet.

LÆS ARTIKEL

»Jeg havde ikke drømt om, at den ville blive så populær. Folk ringer og skriver til mig fra alle dele af landet, så det er virkelig overvældende«, fortæller den 39-årige bededame med de gode lårmuskler.

Guldspir og sort lak

De fleste begravelser indebærer tre kørsler i alt. Det er den sidste køretur, fra kirke eller kapel til gravsted eller krematorium, som Sille Kongstad tilbagelægger på den sortlakerede rustvognscykel med guldspir og svungne former, og som »faktisk ikke er så tung at cykle med, som man skulle tro«, fortæller hun.

Hun ejer Bededamerne.dk, som har to afdelinger på henholdsvis Østerbro og Vesterbro. På grund af den store interesse for ladcyklen drømmer hun om at åbne en forretning i Aarhus, hvor konceptet også ville egne sig, vurderer hun.

»Det er ikke længe siden, at en ung pige spurgte, om jeg kunne komme til Aarhus til hendes døende mormor, men det kan jeg desværre ikke, for det er alt for dyrt at få ladcyklen transporteret derover«, fortæller Sille Kongstad.

For Begravelse Danmark kommer det ikke som en overraskelse, at der er så stor interesse for ladcyklen.

»Vi oplever en trend mod, at de pårørende og de afdøde selv, mens de er live, gerne vil arrangere begravelsen, så den er personlig og i den afdødes ånd. Det gælder både selve ceremonien og kørslen«, siger direktør Mogens Balling, som har 60 bedemænd ansat.

Han nævner som eksempel »en fantastisk urnenedsættelse« for nylig, hvor den afdøde formand for en cykelklub fik sin sidste køretur på sin egen motionscykel, idet hustruen satte urnen op i cykelkurven og selv cyklede op til kirkegården med de andre fra cykelklubben og foretog urnenedsættelsen.

»Så bliver det da ikke smukkere«, siger direktør Mogens Balling, Begravelse Danmark.

Tendensen til at vælge en personlig begravelse har været i kraftig stigning de seneste ti år, viser forskningen. Og det afspejler sig nu også på transportformen, vurderer en af de førende forskere på området, sociolog Michael Hviid Jacobsen:

»Både på udbuds- og efterspørgselssiden tænkes der nyt i disse år inden for begravelsesområdet, fordi ønsket om at få en personliggjort begravelse i den afdødes ånd vinder frem«, siger Michael Hviid Jacobsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er langtfra alle, som vælger alternative begravelsesformer, understreger Michael Hviid Jacobsen.

»Men de, der gør, har formentlig en oplevelse af, at eftersom deres liv har været noget særligt, skal deres død og højtiden i forbindelse hermed også være det. Samtidig er der sikkert en del, der synes, at det klassiske kirkelige ritual ikke i tilstrækkelig grad kan rumme den forskellighed og variation, som de ønsker skal kendetegne deres sidste højtid«, siger sociolog Michael Hviid Jacobsen.

Ikke køre ræs

Sognepræst i Viborg Per Bucholdt Andreasen, som betegner ladcyklen som »et københavnerfænomen«, gør opmærksom på, at transporten af de døde altid har været historisk betinget af de transportmidler, der nu engang er til rådighed. I gamle dage brugte man hestevogn, senere hestetrukne rustvogne, så bil og nu også cykel.

»Man skal ikke være længe i København for at se, at cyklen er et enormt populært transportmiddel, og jeg ser ingen problemer i en cykelrustvogn, så længe kørslen stadig sker med respekt for den afdøde. Man skal jo ikke køre ræs på cyklen, men de fleste har en god fornemmelse for, hvor grænserne går«, siger sognepræst Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen.

Og der bliver absolut ikke kørt ræs på cyklen, forsikrer bededamen.

»Jeg kører på cykelstien, stille og meget langsomt. Jeg er altid klædt i fin kjole og om vinteren i en lang sort frakke, og cyklisterne på cykelstien gør altid plads for mig, for de kan se, at det er en alvorlig og højtidelig køretur«, siger Sille Kongstad, som i øvrigt aldrig bruger ladcyklen til andre formål.

Når et stigende antal danskere vælger personlige alternativer til de traditionelle ritualer, hænger det ifølge sociolog Michael Hviid Jacobsen sammen med det moderne menneskes krav om det frie valg:

»I det seneste årti har vi set, at stadig flere forhold ved begravelsen er til forhandling, eller at tidligere tiders regler afskaffes, og dermed afspejler begravelsesområdet mange andre forandringer i vores samfund, hvor vi også frisættes til at kunne træffe flere valg selv«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Generelt står det de pårørende frit for, hvad de vil gøre, så længe det er en »sømmelig og værdig begravelse«, som sognepræst Per Bucholdt Andreasen siger det.

Det er præsternes rolle at rådgive og vejlede de pårørende, og det hænder, at man som præst må sige helt fra.

»Nogle præster siger for eksempel nej til Kim Larsens ’Om lidt bliver der stille’, som er meget populær, men som nogle præster føler strider mod det kristne budskab. Det er meget individuelt, hvad præster skønner«, siger Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce