0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nybegynderen: Jeg synes ikke, mestruationskoppen kan udkonkurrere bind

Den genbrugelige menstruationskop får alligevel en chance til.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning



Hvad tænkte du, da du så den første gang?

»Nå, okay, er den ikke større? Den lille stofpose, der følger med, er fin og gjorde mig opmærksom på, at forskellen på koppen og tamponer og bind er, at man ikke smider koppen ud. Måske er det netop det provokerende ved koppen? Fordi vi anser menstruationsblod som ulækkert affald på linje med tis og lort, som vi bare skal af med«.

Hvordan gik det, første gang du skulle bruge den?

»Brugsanvisningen var lang og fik det til at lyde kompliceret, og jeg forstod ikke tegningen. Der stod, at man skulle kunne dreje koppen rundt for at tjekke, at den var foldet ud. Det var rigtig besværligt, og jeg sad med hånden oppe i mig og rodede rundt. Først generede koppen lidt og måtte ud og rettes på, og så sad den bedre«.

Hvordan er den at gå rundt med?

»I starten rettede jeg på den flere gange, men om natten generede den mig ikke. Siden har jeg tømt den et par gange i døgnet. Indtil videre har den holdt tæt, der er ikke løbet blod ud. Den er problemfri, når jeg bare går rundt almindeligt, men når jeg løber, så generer den mig enormt meget. Den føles, som om den skraber på mine slimhinder. Den kan være besværlig at fjerne, det er en ulempe, synes jeg. Men man kan nok finde en taktik, ligesom man vænner sig til kontaktlinser, selvom man i starten fumler med dem, synes fingre i øjnene er ulækkert og ikke kan sætte dem i uden et spejl. Den chance for tilvænning har jeg ikke givet koppen endnu«.

Hvornår har du sat mest pris på koppen?

»At det er en ting, man kan genbruge, passer mig rigtig godt. Man må være lidt økologisk. Men praktisk har jeg nok ikke nået at sætte pris på den endnu, og jeg synes ikke, den kan udkonkurrere bind – kun i forhold til økonomien. Jeg vil dog gerne bruge den, hvis jeg kan finde en måde at løbetræne med den uden gener. Den skal have en ordentlig chance, så jeg bruger den en hel menstruation mere. Men jeg tvivler på, at den består løbetesten. Det vil nok gøre, at jeg aldrig bliver forelsket i den«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere