Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

lykke. 85-årige Grethe Gjøe tilskriver sit lyse sind, at hun er så tilfreds med livet.
Foto: Joachim Adrian

lykke. 85-årige Grethe Gjøe tilskriver sit lyse sind, at hun er så tilfreds med livet.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lykkefølelse styres langtfra kun af penge

Ny analyse fra Rockwool Fonden vil vende op og ned på, hvordan vi måler velfærd.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Solen skinner, her er folk på rulleskøjter og en børnehave, som spiser madpakker, mens de taler om en af børnelivets store farer: »Brombasser kan faktisk godt bide«, som en pige med en lyshåret hestehale slår fast.

Her på Amager Strandpromenade, et af velfærdssamfundets fælles goder, som blev anlagt for at skabe merværdi for byens borgere, virker tilfredsheden med livet som sådan stor.

»Jeg er meget tilfreds«, siger 85-årige Grethe Gjøe og smiler ud under solskyggen, som gør det muligt for hende at læse lokalavisen her på bænken.

Hun fremhæver sit gode helbred. Ikke alene er hun ankommet på cykel, hun går også til fitness og i ældreklub tre gange om ugen, hvor hun drikker kaffe og møder en masse mennesker. Penge er ikke afgørende, siger hun og forklarer, at de heller ikke følte sig fattige, da hun var barn i 1930’erne, hvor de ellers var en familie med syv børn i en toværelses lejlighed.

»Vi fik mad hver dag, og man arvede tøj. Og så legede vi købmand med min mors knapæske – så var knapperne penge«.

Grethe Gjøes betragtninger flugter godt med en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik, som netop ser på velfærd ud fra andet end økonomi.

Tanken kommer fra både FN og OECD, som har opfordret til, at velfærd måles på nye måder. Studier har vist, at selv om et land bliver rigere økonomisk, følger befolkningens velfærd ikke med, siger seniorforsker fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Jens Bonke, som står bag analyserne.

»Ideen er, at vores velfærd, altså hvor tilfredse vi i almindelighed er med vores liv, afhænger af mere, end blot hvor mange penge vi har mellem hænderne«.

Bliver man klogere på befolkningens tilfredshed, kan det bruges til at udvikle og vurdere den politik, som føres, som det hedder i en resolution fra FN fra 2011.

I den ny bog, som præsenteres på Folkemødet i dag, har forskerne krydskørt svar fra interview med omkring 1.400 mennesker. Og resultatet er, at selv om lykken nok er både gods og guld, så er der meget andet, som spiller ind. Faktisk konkluderer forskerne, at sociale relationer, tilfredsheden med ens bolig, ens partner og omfanget af ens fritid betyder mere for vores tilfredshed end vores økonomi. Hvorfor det er sådan, er svært at svare præcist på, siger Jens Bonke:

»Måske er der så meget fokus på økonomi, at vi glemmer alt det andet, som har betydning for det almindelige liv, vi alle lever«.

Længere nede ad strandpromenaden sidder 59-årige Bjarne Kristensen. Han er kørt ned til vandet på sin motorcykel. Han er helt med på, at penge langtfra er alt. Han fremhæver sin familie som afgørende for hans glæde ved livet. Men helt se bort fra økonomien kan han ikke. Efter 33 år med it-arbejde måtte han for fire år siden stoppe på grund af sygdom. I dag er han på sygedagpenge, og det har betydet en halvering af hans indkomst.

»Penge er ikke et problem, så længe man har dem«, konstaterer han.

De rige er mest tilfredse

Og det passer godt med den ny analyse. Populært viser den, at de rige er mere tilfredse end de fattigste. Samtidig er det også sådan, at de fattigste bliver mere glade for en stigning i forbrugsmuligheder end de rigeste. Og har man først en pæn indtægt, bliver man ikke proportionalt lykkeligere for hver ekstra tjente krone.

Faktisk hænger tilfredsheden med vores økonomi mere sammen med vores tilfredshed med livet i almindelighed end med, hvor mange penge vi tjener. Ligesom forskerne kan se, at det for mænd ikke er afgørende, hvor stor deres indkomst er, så længe den ikke er meget mindre end andre, de sammenligner sig med. Det er altså i orden, at naboens græs er grønt, bare det ikke er meget grønnere end ens eget.

Og det kan Grethe Gjøe nikke genkendende til. Da hun var barn, var pengene små for alle familier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi forventede ikke, at det var anderledes. Vi lærte at få det til at løbe rundt«, siger Grethe Gjøe, som godt kan synes, at børn i dag er forvænte, men at der til gengæld ikke er voksne, som har meget tid, mens hendes mor jo gik hjemme.

Hun fremhæver også, at hun selv har et lyst sind, og at det er med til at gøre hende tilfreds med livet.

Det kan der være noget om. Flere forskningsprojekter har peget på, at når folk ikke bliver mere tilfredse med livet i takt med, at rigdommen øges, kan det skyldes, at vores mentale helbred halter. Og i den ny rapport bliver dårligt mentalt helbred også fremhævet som den enkeltfaktor, der forklarer den største del af forskellene i tilfredshed. Andre forhold som fysiske helbredsproblemer og indkomst betyder meget mindre. Og den viden er interessant for politikere, mener Jens Bonke.

»Det her tyder på, at man kunne fokuserer meget mere på det mentale helbred, når man laver politik. Vi kan se, at hvis du har dårligt mentalt helbred, har du meget større risiko for at ende i den femtedel af befolkningen, som har den dårligste velfærd, og de er også ofte kendetegnet ved at være arbejdsløse. Her kan man sige, at debatten er forsimplet, for man giver folk gulerødder eller pisk for at få dem i arbejde, men måske skal man se det i en større helhed, for der er andre grunde til, at de ikke bare cykler på arbejde«.

Uvished om fremtiden slider

Desuden er der en klar sammenhæng mellem mentalt helbred og indkomst. Dem med de laveste indkomster har et væsentlig dårligere mentalt helbred end dem med høje indkomster. Og det kender Bjarne Kristensen alt til.

Han forklarer, at det er opslidende ikke at vide, hvordan fremtiden bliver. Han håber på at få et fleksjob, og hans værste bekymring er, hvis han en dag ikke har penge til at betale sin lejlighed.

»Lige så snart økonomien ikke kører, så får du dårlige nerver«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ny måde at måle velfærd på lægger sig i traditionen for tilfredshedsmålinger, populært kaldet lykkeforskning, som opstod for to-tre årtier siden. Herhjemme har enkelte kommuner og også Region Syddanmark lavet målinger. Regionens måling viser, at det ikke kun er skidt at bo i Udkantsdanmark, fordi området scorer højt på en række andre parametre end de traditionelle økonomiske – eksempelvis tryghed og smuk natur. Tilfredshedsmålingerne er dog også blevet kritiseret for at være politiske tricks, som skal kompensere for, at vælgerne ikke længere tror på, at politikerne kan løse problemer som arbejdsløshed, fattigdom og ulighed, og så opfinder politikerne noget nyt at måle på.

Risikerer forskningen at blive en god undskyldning for at lade de fattige være fattige, fordi penge ikke er afgørende?

»Indkomst har en betydning. Derfor er vores anbefaling, at man skal måle både objektiv og subjektiv velfærd. Disse målinger er et supplement, og man kan ikke bruge vores analyse til at glemme de fattige«, siger Jens Bonke.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden