Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

SELVVÆRDSØVELSE. 9.a og 9.d på Enghavegård Skole er i gang med en workshop om selvværd. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade står bag workshoppen, som skal hjælpe unge til et bedre selvværd, så de ikke ryger ud i selvskadende adfærd.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Workshop forebygger selvskadende adfærd hos unge

Hver tredje ung har skadet sig selv. I 9. klasse i Søborg gør de noget ved.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Man kan gøre skade på sig selv ved at skære i sig selv. Man kan også brænde eller slå sig selv«.

»Der er også én i et band, jeg godt kan lide, som har cuttet i sig selv«.

9.a og 9.d på Enghavegård Skole i Søborg er i gang med en MindTalk-workshop. De sorte stole former en halvcirkel i midten af klasselokalet, og eleverne er helt stille, mens en af pigerne fortæller om sin opfattelse af, hvad selvskade er for noget.

Nu tager Nanna Quvang Hoffmeyer ordet. Hun er leder af dagens workshop, og arbejder som projektleder i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), som har udviklet MindTalk.

»Det vigtige er, at I kommer på banen i dag, og husker, at der ikke er nogle rigtige og forkerte svar«.

MindTalk er et undervisningstilbud til unge mellem 13 og 17 år, og har som hovedformål at styrke unges selvværd og være et forebyggende tiltag i forhold til selvskade og spiseforstyrrelser blandt unge. Det vigtigste er, at de unge lærer at opbygge et stærkt selvværd, så de ikke ryger ud i selvskadende adfærd eller udvikler en spiseforstyrrelse.

Dårligt selvværd og selvskadende adfærd blandt unge er ikke en sjælden problemstilling. En nylig undersøgelse fra Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade (VIOSS) viser, at næsten hver tredje ung mellem 18 og 30 år har prøvet at skade sig selv, eksempelvis ved at skære, brænde eller slå sig selv. 11 procent af dem har gjort det flere gange.

Følelserne bag problemet er vigtigst

Den selvskadende adfærd udspringer typisk af lavt selvværd og stress. Flere unge bliver mødt af meget høje krav både fra dem selv og fra omverdenen.

»Vi ser et stigende problem med, at skoleelever har dårligt selvværd. Den her aldersgruppe er jo tynget af, at de skal være de bedste til alting. Se bedst ud, få flest likes på Facebook og få de højeste karakterer. De er ekstremt hårde ved sig selv, og derfor ender det galt for nogle. Det er det, vi prøver at komme til livs med den her workshop«, siger Nanna Quvang Hoffmeyer.

Det er typisk klasselærere, der henvender sig til LMS og er interesserede i MindTalk. Cirka halvdelen af henvendelserne kommer, fordi der er problemer med selvskade eller spiseforstyrrelser i den enkelte klasse. Men også klasser, der ønsker at gøre noget godt for elevernes generelle trivsel og selvværd, efterspørger workshoppen, siger Nanna Quvang Hoffmeyer.

»Fokus er ikke specifikt på det at skade sig selv, men snarere hvad der ligger til grund for den selvskadende adfærd. Vi prøver at give de unge nogle konkrete redskaber, for eksempel ved at fortælle, hvem de kan henvende sig til, hvis de opdager, at en klassekammerat gør skade på sig selv. Derfor kan alle unge i aldersgruppen få nytte af workshoppen«.

Har du husket at fodre din iPad i dag?

Presset på de unge elever kommer altså blandt andet fra dem selv. Men det kommer tildels også inde fra de unges smartphones, computere og iPads. Den digitale tilstedeværelse springer også i øjnene, når man træder ind på Enghavegård Skole. Ikke fordi den er synderligt hi-tech. Tværtimod hænger der på gangen noget så gammeldags som en plakat med overskriften 'Har du husket at fodre din iPad i dag?' Det er vigtigt at lade din iPad op, så du har strøm til en hel skoledag, fortsætter ordlyden.

Plakaten er måske gammeldags, men det er budskabet ikke. For sådan er den danske folkeskole anno 2015, synes det. Her er iPads en faglig nødvendighed, samtidig med at Facebook, Instagram og Snapchat kører som et uendeligt feed i de fleste elevers bukselommer. Altid klar til at opdatere dem med hvad deres jævnaldrende går og laver, hvor godt de klarer sig og hvad for noget tøj, de har på.

Derfor er en vigtig del af selvværdsworkshoppen også at vise, hvordan sociale medier indimellem kan plante en uheldig følelse af dårlig selvværd i de unge.

»De unge skal have en bevidsthed om, at der faktisk er en hel industri derude, som i et forsøg på at sælge deres produkter har interesse i, at de unge skal føle sig uperfekte. Der bliver altså brugt Photoshop alle mulige steder, og de tynde, slanke modeller ser faktisk ikke altid sådan ud i virkeligheden. De unge ved godt alt det her i forvejen, men det kan være godt alligevel at sætte fokus på det«, siger Nanna Quvang Hoffmeyer.

»Er det seriøst det samme billede?«

»Er I klar?«

Nanna Quvang Hoffmeyer taler med tydelig, kraftig stemmeføring, mens der bliver gjort klar til workshoppens første øvelse. Den går ud på, at hver elev trækker et personligt spørgsmål, som eleverne stiller hinanden to og to.

»Hvad gør du, hvis du kan se, at din kammerat har det dårligt?« spørger en mørkhåret pige sin sidekammerat. De to fniser lidt, inden svaret kommer.

»Skynder mig at spørge, hvad der er galt, og om jeg kan hjælpe med noget«.

Efter første øvelse diskuterer eleverne i fællesskab, hvad selvsikkerhed og selvværd egentlig er, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. En dreng med sort kasket rækker hånden op.

”De to hænger ofte sammen, tror jeg. Hvis man har selvtillid kan man nå langt i livet, for eksempel når man skal ud på arbejdsmarkedet”.

I LMS definerer man selvtillid som alt det ydre, mens selvværd ofte handler om det indre, siger Nanna Quvang Hoffmeyer. Selvom man generelt har et godt selvværd, kan man godt have nogle områder, hvor selvtilliden ikke er for god.

»Så selvværd handler altså om at tro på, man er god nok, også selvom man ikke får rene 12-taller i skolen. Giver det mening?« spørger Nanna Quvang Hoffmeyer.

Klassen samtykker stilfærdigt.

I næste del af workshoppen skal eleverne lære om den virkning, som medier kan have på selvværdet. Særligt sociale medier bidrager ofte til at sætte en falsk virkelighed op, forklarer Nanna Quvang Hoffmeyer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun viser eleverne et billede af en nydelig ung mand med helt fejlfri hud og et hvidt smil.

»Kan I se, hvem det er?«

Selvfølgelig kan de det. Den unge mand er Harry Styles, et af medlemmerne i det populære boyband One Direction.

Herefter bliver billedet vist igen. Men denne gang er det inden, Harry Styles' ansigt har været en tur i redigeringskarrusellen Photoshop.

Originalbilledet viser stadig en flot ung mand. Men der har sneget sig et par bumser ind, og tænderne er ikke helt så hvide mere. Det er et mere almindeligt ansigt, simpelthen.

»Er det seriøst det samme billede?« udbryder en måbende elev.

»Sygt, mand«.

Sammenligningen er sjov, men den har en mere alvorlig pointe, forklarer Nanna Quvang Hoffmeyer eleverne. Medierne sætter ofte nogle standarder, som det er umuligt at leve op til. Derfor bør eleverne være kritiske på de sociale medier. Også når de selv lægger noget op. Hvis man altid lægger ti filtre på et billede af sit ansigt, er man måske selv med til at opretholde illusionen om, at alting ser godt ud hele tiden. Og det kan være ren gift for selvværdet.

»Skønhed kan se forskelligt ud, og alle ser altså bedre ud, når de er blevet photoshoppet. Man kan hjælpe sit eget selvværd ved at huske på det, når man bruger for eksempel Instagram«.

En smule pres skader ikke

Mazlam Serifvoski på 16 år er elev i 9.d, og han kender godt til det pres, som er hverdag for mange skoleelever på hans alder. Han går heller ikke selv helt ram forbi, når det kommer til forventninger til sig selv.

»I fremtiden skal vi klare os bedre - bedre end vores forældre, og endnu bedre end vores bedsteforældre. Det handler det hele tiden om«.

Selvom Mazlam ikke har direkte kendskab til nogen, der har følt sig så pressede, at de har gjort skade på sig selv, har han haft det på fornemmelsen med nogle elever.

»Men det var svært at hjælpe, fordi jeg ikke vidste så meget om det. Det gør jeg nu, efter vi har lært noget om det i dag«.

Sarah Rosenberg Larsen er 14 år og går i 9.a. Hun er begejstret for workshoppen, fordi den oplyser om nogle problemer, som mange elever måske kender til, men ikke rigtig ved hvordan de skal tackle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man ved mere om det, bliver man mere opmærksom på folk omkring én, og hvordan de har det. Og også hvordan man måske selv har det«, siger Sarah.

Ligesom for Mazlam er det stigende pres heller ikke fremmed for Sarah. Eleverne skal gå længere tid i skole, alt handler om at blive bedre og langt de fleste på hendes egen alder er sandsynligvis ramt dårlig selvtillid indimellem, forklarer hun Men presset er ikke kun en dårlig ting, selvom workshoppen advarer imod det, mener Sarah.

»Jeg synes, det er godt med lidt pres. Så gør man sig mere umage. Men det skal selvfølgelig ikke være så meget, at man går helt ned over det«.

Den opfattelse deler Mazlam.

»Presset kan godt give en lyst til at gøre tingene ekstra godt, men for meget pres kan gøre, at man bare ikke kan mere«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden