Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SAMMEN. At Halloween er blevet så populært herhjemme, skyldes i høj grad, at det er en tradition, der fokuserer på socialt samvær, mener historiker og ekspert.
Foto: LARS KRABBE (arkiv)/Jyllands Posten

SAMMEN. At Halloween er blevet så populært herhjemme, skyldes i høj grad, at det er en tradition, der fokuserer på socialt samvær, mener historiker og ekspert.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Traditionsforsker: »Halloween slår igennem, fordi den fokuserer på fællesskab«

Danskerne behøver ikke frygte amerikanisering i form af Halloween. Vi har nemlig allerede selv valgt traditionen - og det er der flere grunde til.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udhulede græskar, trick-or-treat, uhyggelig udklædning og butikker, der bugner med spøgelseslys, paptallerkener med spindelvævsmotiv og andet skræmmende kuriosa.

Få kan vist være i tvivl om, at Halloween er en tradition, der efterhånden har godt fat herhjemme. Ikke kun på supermarkedshylderne, men også i danskerne - børn såvel som voksne.

Men hvordan kan det egentlig være, at den amerikanske tradition er blevet så udbredt i Danmark?

En væsentligt del af forklaringen er, at det er en tradition, der er centreret omkring samvær og fælles aktiviteter.

Det mener Caroline Nyvang, historiker og forsker ved Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek.

»Gode traditioner er nogle, som er rammesættende og bekræftende for fællesskabet. Halloween giver os en grund til at mødes og lave ting sammen i en tid på året, hvor der ellers ikke sker så meget. Børnene klæder sig ud i fællesskab, tigger om slik sammen eller udhuler græskar med deres familie. Den kollektivisme har en stor betydning«, siger hun.

Ikke for enhver pris

Det har altså betydning for en traditions udbredelse, at den lægger op til sociale aktiviteter og falder på et tidspunkt, der ikke kolliderer med eksisterende traditioner.

Derfor importerer vi heller ikke lystigt enhver udenlandsk populærtradition, forklarer Caroline Nyvang.

»Kollektive traditioner som Halloween skaber nogle langt bedre rammer, end mere individualiserede traditioner som eksempelvis Valentine’s Day gør. Samtidig giver det Halloween noget gennemslagskraft, at vi til dels kender den fra Allehelgensaften«.

Individualismen kan være én af årsagerne til, at sidstnævnte, ellers mindst ligeså fuldfed amerikansk og supermarkedsnærværende, tradition slet ikke har fået samme fodfæste herhjemme:

»Det er jo langt fra alle amerikanske højtider, danskerne tager til sig. Derfor mener jeg ikke, man kan tale om en ukritisk efterabning af amerikanske traditioner, som mange ellers lægger op til i deres kritik af Halloween«, siger Caroline Nyvang.

Selvvalgt americana

En hyppig skepsis over for adoptionen af amerikanske tendenser går på, at amerikaniseringen udvander danske traditioner og primært har til formål at få os til at købe en masse ting, vi ikke har brug for.

SKØNNE EFTERÅRSRETTER

Men kritikken og skepsissen bliver slet ikke delt af Caroline Nyvang.

Hun anerkender og genkender kritikken, men ser ingen grund til at frygte en amerikanisering. Vel handler det muligvis om penge for detailbranchen, men for danskerne opstår traditioner oftest, fordi vi selv vil dem:

»Jeg tror simpelthen ikke på, at en tradition som Halloween kan rodfæste sig så meget, som den har gjort herhjemme, hvis ikke det er fordi, den virkelig betyder noget for folk. Halloween ville ikke få så stor udbredelse, hvis den alene blev påduttet os af kommercielle kræfter«, siger Caroline Nyvang og fortsætter:

»Det er meget kendetegnende for os danskere i dag, at vi formår både at være nationale og globale. Det viser sig tydeligt i de traditioner, vi vælger at dyrke. De kan godt indeholde begge elementer. Vi vælger de traditioner, der giver mening og er hyggelige for os selv. Så jeg frygter slet ikke for de danske traditioner på den bekostning«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Breder sig fra børn til voksne

Selvom Halloween er en tradition, der overvejende henvender sig til børn og børnefamilier, så spreder den sig alligevel til andre dele af befolkningen efterhånden, fortæller Caroline Nyvang.

»Man fornemmer, hvordan der kommer flere og flere Halloween-aktiviteter for voksne. Det er svært at sætte tal på, men man kan helt klart se, at det begynder at brede sig til den ældre del af befolkningen også. De voksne holder deres egne Halloweenfester, mødes og spiser græskarsuppe sammen og så videre«.

Halloween handler ikke længere kun om at tage uhyggelige masker og kostumer på i børnehaverne og spise noget slik.

GØR DET SELV

Igennem medierne bliver traditionen kanaliseret ud til et bredere, ældre publikum, hvor værdierne er nogle andre, forklarer Caroline Nyvang:

» I livsstilsmagasiner kommer der fokus på pyntegræskar, opskrifter med græskar, guides til hvordan du laver hyggelige Halloween-aktiviteter med venner og familie og så videre. Så det er bestemt ikke kun forbeholdt børnene længere«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden