Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
STEREOTYP. Halloweenkostumer og udklædning generelt er ofte alt for kønsstereotypt, mener kønsforsker. Det handler ikke om køn og seksualisering, mener ekspert. Her er det et foto fra en Halloweenfest på The Playboy Mansion i 2006.
Foto: DAN STEINBERG (arkiv)/AP

STEREOTYP. Halloweenkostumer og udklædning generelt er ofte alt for kønsstereotypt, mener kønsforsker. Det handler ikke om køn og seksualisering, mener ekspert. Her er det et foto fra en Halloweenfest på The Playboy Mansion i 2006.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kønsforsker: Mange halloweenkostumer er »forfærdeligt« kønsstereotype

Halloweenkostumer og udklædning generelt bør fokusere mindre ensidigt på køn og slutty fremtoning, mener kønsforsker. Udklædning handler ikke om seksualisering, mener ekspert

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Halloween er en sjov tradition, der lægger op til udklædning, kreativitet og leg.

Men desværre bærer mange af de kostumer, der findes på markedet, ofte præg af en seksualiseret og kønsstereotyp opfattelse af, hvad der er et maskulint og feminint kostume.

Det mener kønsforsker Karen Sjørup, der er lektor ved Roskilde Universitet. Her har hun i en lang årrække beskæftiget sig indgående med køn og ligestilling.

»Der ligger jo nogle forfærdelige kønsstereotyper i Halloweenudklædning og kostumer generelt. Eksempelvis den passivt afventende prinsesse eller heksen, som er den skræmmende, vidende kvinde. Så er der jo også luderen eller den frække sygeplejerske, som mange voksne kvinder tilsyneladende vælger at klæde sig ud som i dag«, siger hun.

Kostumer med slutty fortegn

Det er langt fra alle kostumer, der er seksualiserede og kønsstereotype, indskærper Karen Sjørup. Alligevel spiller en overvejende stor del af de kvindelige kostumer på begær og seksuel tilgængelighed. De er simpelthen slutty. Og det er en »meget kedelig« tendens, mener hun:

»Der er jo meget pornoficering i vores samfund generelt, og det lægger de her kostumer sig op ad. De er jo udtryk for en kvindefrigørelse, fordi vi kan klæde os i lige nøjagtigt det tøj og kostume, vi vil, men samtidig er de i høj grad en objektgørelse af kvinden«.

Det gælder ikke kun for de kvindelige kostumer. Også hos mænd og drenge er de nærmest karikerede maskuline kostumer overrepræsenterede, mener Karen Sjørup.

»Masser af små og store drenge har jo også de her stereotypekostumer. De vil helst være supermand, Spiderman, cowboy og så videre. Ligesom at pigerne i børnehaven ofte konkurrerer om at være mest prinsesse. Det er tankevækkende«.

En kønsneutral linje

Det synspunkt har etnolog og forsker i dragtkultur, Inge Christiansen, svært ved at tilslutte sig. Hun er museumsinspektør ved Køge Museum, hvor hun blandt andet forsker i danske traditioner og beklædnings-og dragtkultur.

Hun er enig med Karen Sjørup i, at udklædning i dag har et vigtigt element af frigørelse i sig. Men for langt de fleste - mænd som kvinder - er det vigtigste først og fremmest at have en sjov og unik udklædning. Derfor er fysisk fremtoning og tiltrækningskraft ikke den afgørende norm:

»Der er et langt større spektrum af kostumer i dag. Især unge er enormt fantasifulde med deres udklædning og går ikke på den måde op i, om udklædningen nu er til en mand eller en kvinde. Jeg tror ikke, det handler om seksualisering eller forfængelighed. For mig at se er der en bred repræsentation af roller, og ikke kun de her kønsstereotyper«, siger Inge Christiansen.

Forældre og institutioner kan med fordel kunne blive bedre til at opfordre børn og unge til at nedbryde normerne for, hvad der er et pigekostume og hvad der er et drengekostume, mener Karen Sjørup.

Det samme bør gælde, når voksne skal klæde sig ud. Selvom det sandsynligvis kan blive svært at holde en kønsneutral linje, fordi det seksuelle begær spiller så meget ind blandt voksne, vurderer Karen Sjørup.

»I nogle kønsneutrale børnehaver opfordrer man til at bryde med de her udklædningsstereotyper, og det er der en vis fornuft i. Som voksen mand eller kvinde kunne der også være noget klogt i at frigøre sig fra det. Der jo også en drenge-og pigeafdeling i alle forretninger. Det kunne være rart, hvis man ikke allerede fra starten så ensidigt opfattede kostumerne som noget kønsbestemt«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden