Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vilde kontaktlinser hitter til festbrug

Linser med vilde mønstre og farver sælger godt og er populære i alle aldre.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontaktlinser med motiver som edderkoppespind, fodbolde, zebramønster, flag og smileys sælger godt, melder forhandlerne.

En af dem er Henrik Hvam, som driver onlinebutikken magic4eyes.dk.

»Linser af typen crazy for eksempel til halloween vokser helt vildt. I år har jeg haft en tre gange så stor omsætning som sidste år«, siger Henrik Hvam fra Odense.

Han sælger 120 forskellige slags farvede og mønstrede linser. Og hvor kunderne tidligere kom i sidste øjeblik op til en fest eller halloween, så er de begyndt at være i god tid.

»I år har folk været meget bevidste om at bestille linser i tide op til fester og arrangementer. Indtil videre har vi haft op mod 10 større events i sportsforeninger og på slotte og godser her på Fyn, som har fået folk til at efterspørge motivlinser«, siger Henrik Hvam.

Han har drevet netbutikken i cirka fem år.

Også målgruppen har udviklet sig. Hvor det tidligere udelukkende var unge mennesker, der købte farvede linser til at ændre deres øjenfarve, så er kunderne op til 60 år i dag, melder han.

SE BILLEDER AF MOTIVLINSERNE

Hos Linsen.dk i Hellerup går salget af motivlinser også ekstraordinært godt samtidig med, at salget af farvede kontaktlinser er fordoblet over en 10-årig periode.

»Linser med motiver til udklædning, især halloween, er meget populære, så der oplever vi størst stigning på kort tid«, siger direktør Niels Øhlenschlæger.

Det er uhyggeligt

Linserne bruges især til at se uhyggelig ud til halloween og som supplement til fastelavnskostumen, oplyser han. Og hvor han tidligere bestilte dem hjem efter behov, er Linsen.dk nu begyndt at have motivlinserne på lager, fordi efterspørgslen er så stor.

Langt hovedparten af den slags motivlinser er uden styrke, bortset fra linserne af mærket Crazy, der kan fås med styrke op til minus 4.

Begge forhandlere oplyser, at de fleste kunder køber linserne en enkelt gang eller et par gange.

Det gælder også den 15-årige Malou Eggertsen, som fik grønne øjne for en dag.

»Jeg har meget mørke øjne og synes, det var sjovt at prøve grønne linser. Jeg brugte dem kun den ene dag, for det så mærkeligt ud. Det lignede jo ikke mig«, fortæller Malou Eggertsen fra Langeskov på Fyn.

Forhandlerne har registreret, at mørklødede unge ofte er tilbagevendende kunder, når det gælder farvede linser.

»En del af mine kunder er piger med etnisk baggrund, som har brune øjne, og som køber grå og grønne linser«, siger Henrik Hvam, magic4eyes.dk, Odense.

Brune øjne bliver grønne

Også Niels Øhlenschlæger oplever, at de grå og grønne linser er populære blandt unge, både drenge og piger, med mørke øjne.

»Der er en stor indvandrergruppe, der køber farvede linser i grå og grønne farver, fordi mange mørklødede kan have grå-grønne nuancer i deres øjenfarve, som bliver fremhævet med linserne. Kunderne køber dem typisk til at gå i byen fredag og lørdag«, siger Niels Øhleschlæger fra Linsen.dk i Hellerup.

Kontaktlinser uden styrke kan sælges frit, da de ikke omfattet af samme EU-regler som kontaktlinser med styrke, der skal være CE-mærkede og kun må sælges af autoriserede optikere.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden