Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MODSTAND. »Det er rigtigt, at man kan møde en del modstand og tit må forklare eller forsvare sig, når man opdrager sine børn vegansk«, siger en mor. (Modelfoto)
Foto: LARS SKAANING

MODSTAND. »Det er rigtigt, at man kan møde en del modstand og tit må forklare eller forsvare sig, når man opdrager sine børn vegansk«, siger en mor. (Modelfoto)

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Veganer-mor: Man kan møde en del modstand

Det kan være svært for veganerbørn, fordi deres madvaner skiller sig ud.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En veganerjoke, der florerer på Facebook, viser en tegneserie med fire personer, der fortæller, at de henholdsvis går på McDonald's, ud og ryger, på druk og 'går vegansk'. Ok, siger tilhøreren til de første tre udsagn, men veganeren overfaldes med bekymringer: Hvad med calcium, og er der ikke noget med dødfødte babyer?

Den illustrerer, at kostvalget kan være en udfordring i sociale sammenhænge. Et valg, som voksne selv kan træffe, men hvad med børn? Afhængig af omgivelsernes reaktioner kan det være en helt naturlig ting, men også en stigmatiserende oplevelse.

En anonym vegetar fortalte i artiklen »Du skal kraftedme bare æde noget kød«, at ydmygelser, dårlige jokes og nedladende bemærkninger i hendes barndom og op gennem ungdommen har givet hende en social fobi, så hun ikke længere bryder sig om at spise med andre mennesker.

LÆS ARTIKEL

Sådan behøver det heldigvis ikke være. I bogen 'Vegansk Velvære', som til foråret udgives på FADL's forlag, skriver Mia Sommer et helt kapitel om veganske børn. Hun har selv tre på halvandet, tre og otte år, som lever efter veganske principper.

»Det er rigtigt, at man kan møde en del modstand og tit må forklare eller forsvare sig, når man opdrager sine børn vegansk«, siger hun.

Svært at skille sig ud socialt

Mia Sommer kender masser af veganerbørn, der trives godt, vokser og udvikler sig normalt, men hun er ikke blind for, at det kan være svært at gå imod strømmen.

»Især når man er barn og ikke selv har valgt det. Det kan være svært at skille sig ud i sociale sammenhænge, og det kan være svært at forklare, hvorfor man er veganer, når man bliver spurgt af andre børn og måske endda voksne«, skriver hun i bogen.

For at beskytte børnene informerer hun altid andre forældre på forhånd, så barnet ikke bliver sat i en situation, hvor det skal forklare sig over for en fremmed voksen eller føler sig presset til at spise noget, der ikke er vegansk. På det praktiske plan finder hun det vigtigt at sørge for, at der er mad til ens barn til sociale arrangementer som fødselsdage, legeaftaler og fastelavnsfester.

Personligt har hun gode erfaringer med, at pædagogerne fra børnehaven formidler hvad, der serveres hos det pågældende barn, hvorefter hun giver sit eget pizza, kage eller hvad, det måtte være, med i vegansk udgave. I skolen kontakter hun selv forældrene, forklarer at sønnen er veganer og tilbyder at sende mad med ham.

»Det er vigtigt for mig, at det ikke er en byrde for de andre forældre, at vi spiser anderledes. Som regel siger de dog, at det ikke er noget problem, og at de nok skal sørge for maden«, fastslår Mia Sommer og forklarer, at meget jo er identisk: boller, frugt, grøntsagsstænger, popcorn mm.

Balance: Ingen må udstilles

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen fra Netsundhedsplejerske.dk mener, at problematikken kalder på stor balance- og indlevelsesevne, når det handler om fælles måltider i børneinstitutioner og -skole.

»På den ene side er børn ikke fordomsfulde som voksne. De er åbne og tænker ikke, det er mærkeligt, at en spiser pølse, en anden kun snobrød, sådan er det bare«, siger hun.

På den anden side er der en risiko for, at børnene bliver stigmatiseret, hvis de f.eks. aldrig må få et pølsehorn eller en flødebolle, når der deles rundt i klassen.

»Der er meget stor forskel på, om de er vegetarer eller veganere. De sidste skiller sig mere voldsomt ud fra mængden end de første, fordi der er mange begrænsninger, når barnet hverken må få æg, mælk, fløde eller ost. Det kan give nogle sociale udfordringer«, siger Helen Lyng Hansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan f.eks. være problematisk, hvis barnet af forældrene har fået forklaringen, at de ikke spiser kød, fordi det er synd for dyrene, for den kan påvirke andre børn, hvis barnet fortæller den videre. Der ligger en pædagogisk opgave i at snakke med børn i institutionerne om, at man ikke skal have dårlig samvittighed, hvis man gerne vil have kød, men at det også er fint ikke at spise det.

»Det er en enorm svær balance. Man skal kunne møde det enkelte barn og den enkelte familie uden at kritisere eller udstille nogen«, siger Helen Lyng Hansen, Netsundhedsplejerske.dk.

Få gode råd af mere garvede

Klinisk diætist Maria Felding, der er cand. scient i klinisk ernæring med speciale i blandt andet vegansk og vegetarisk kost, råder nye veganere til - også når det gælder spørgsmål om børn - at søge viden og inspiration hos de lidt mere garvede, f.eks. via blogs, Facebookgrupper, YouTube-kanaler eller kogebøger.

»Vegansk kost skal ikke handle om fravalg, men om tilvalg af de mange sunde fødevarer, der måske ikke har fyldt så meget førhen. På den måde undgår de, at kosten bliver kedelig eller for ensformig og næringsfattig. Der findes også masser af opskrifter på vegansk mad, der vil vække glæde til børnefødselsdage«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden