Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unges bopæl afslører, om de bliver konfirmeret eller ej

Rundt om i Danmark er der stor forskel på, hvor mange unge der vælger at blive konfirmeret.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Konfirmeres eller ej? Hvert år tager unge i 14-15-års alderen stilling til det spørgsmål, og svaret kan afhænge af, hvor de bor. Det viser en opgørelse foretaget af Politiken Research på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år blev 48.334 danske unge konfirmeret, og det svarer til 71 procent af alle i konfirmationsalderen. Tallet har ikke rykket sig væsentligt i mange år, men gennemsnittet dækker over store geografiske udsving, og der behøver ikke at være ret langt mellem bopælene, før forskellene indtræffer.

For eksempel var det i 2015 kun 35 procent af københavnske unge i konfirmationsalderen, der valgte at sige ja til Gud og kristendommen, mens 77 procent af de unge i nabokommunen Gentofte lod sig konfirmere. I Solrød lige syd for København var andelen helt oppe på 85 procent, mens der i Lejre få kilometer væk kun var 64 procent, der blev konfirmeret.

De unge tager udgangspunkt i, hvad der er smart og ikke smart

Årsagen til, at der er så stor forskel på, hvor mange der bliver konfirmeret i de enkelte kommuner, er aldrig undersøgt, men ifølge Finn Andsbjerg Larsen, som er leder af Folkekirkens Konfirmandcenter, kan det være helt lokale forhold, der gør sig gældende.

Populære præster kan rykke tal

»I København har vi for eksempel den udfordring, at der ikke er samarbejde mellem skolerne og kirkerne i forbindelse med konfirmandforberedelsen, som der er alle andre steder i landet. Vi ved fra Sverige, som for år tilbage besluttede, at konfirmandforberedelsen ikke længere kunne foregå i skoletiden, at det er årsag til, at man taber mange«, forklarer Finn Andsbjerg Larsen.

Han pointerer desuden, at den enkelte præsts tag på de unge også har stor indflydelse. Ifølge ham er der eksempler på, at en præst har fem-seks konfirmandhold, mens præsten i nabosognet kun har et enkelt eller slet ikke noget.

»Så sådan noget som at en populær præst flytter eller kommer til, kan også rykke ved, hvor mange der bliver konfirmeret. Og så skal man ikke underkende, at der kan gå mode i at gøre det ene eller det andet«, understreger Finn Andsbjerg Larsen.

»Det kan sagtens ske, at hele klassen bliver konfirmeret det ene år, mens der kun kommer to til konfirmandforberedelse det næste år. Sådan er ungdomskultur jo: De unge tager udgangspunkt i, hvad der er smart og ikke smart«.

Modelunerne viser sig også ved, at det ikke altid er de samme kommuner, der har en høj og en lav konfirmationsfrekvens. Store kommuner som København, Aarhus og Odense ligger generelt lavt, hvilket også har at gøre med, at de har en forholdsvis stor andel af indbyggere med indvandrerbaggrund, der ikke er kristne.

Men i andre kommuner kan det svinge gevaldigt. I Gentofte var der som nævnt 77 procent, der blev konfirmeret i 2015, men bare fem år før var det kun 55 procent. Præst i Gentofte Kirke Leif Ruhlmann Evald har ikke nogen god forklaring på den store stigning, andet end at det er blevet mere moderne at blive konfirmeret.

»Vi har ikke lavet nogen særlige tiltag. Vi har et rigtig godt samarbejde med skolerne, men det har vi hele tiden haft, og vi har også haft minikonfirmandhold for børn i 10-års alderen længe«, funderer Leif Ruhlmann Evald, som har været i kirken siden 1996.

»Forklaringen må være, at vi har nogle meget selvbevidste unge mennesker her i området, som ved præcis, hvad de vil. Og lige for tiden vil de tilsyneladende gerne konfirmeres«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På landet bliver flere konfirmeret

Generelt viser Politikens tal dog, at jo længere væk fra København, jo flere bliver konfirmeret. Og i en del landkommuner ligger andelen også stabilt højt. I Nordjylland og Vestjylland ligger konfirmationsprocenten de fleste steder mellem 80 og 90.

Årsagen skal formentlig findes i tradition, men der mangler solid forskning i forskellen mellem at være ung på landet og i byen, siger ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

Han vurderer, at den høje konfirmationsprocent i Danmark kan blive udfordret af ungdomskulturens fokus på altid at træffe egne valg. Det trives især i storbyens smeltedigel af forskellige kulturer og miljøer, men udgør også en bredere tendens i ungdomskulturen.

»Konfirmation er en stærk tradition, og nogle steder i landet er det nok stadig sådan, at det at blive konfirmeret, det er bare noget, man gør; det er man prædisponeret til. Men der er ingen tvivl om, at konfirmationen i stigende grad er forbundet med et aktivt valg. Det med selv at vælge – at man oplever, at man selv har ansvaret for sin succes og sine fejl og for at skabe den, man er – er en strømning, der gennemsyrer hele ungdomskulturen, og derfor er det ikke givet, at så mange vil blive konfirmeret i fremtiden«, mener Niels Ulrik Sørensen.

Nogle steder i landet er det nok stadig sådan, at det at blive konfirmeret, det er bare noget, man gør

»Det vil i stigende grad afhænge af, hvad konfirmationen står for i de sammenhænge, som den unge indgår i, og om den betragtes som et godt valg eller ej«, uddyber han.

Niels Ulrik Sørensens forudsigelse understøttes af, at dåbsprocenten i øjeblikket falder drastisk. På bare 10 år er andelen af børn, der bliver døbt i løbet af deres første leveår, faldet fra 75 til 62 procent, viser tal fra Kirkeministeriet. De pågældende børn har ikke nået konfirmationsalderen endnu, men ifølge Finn Andsbjerg Larsen fra Folkekirkens Konfirmandcenter er erfaringen, at det kan være en svær beslutning for de unge at vælge at blive konfirmeret, når de ikke blev døbt som børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den faldende dåbsprocent er en udfordring, som vi i kirken er nødt til at tage meget alvorligt. Vores undersøgelser viser, at dåbsprocenten primært falder, fordi forældrene mener, at det skal være børnenes eget valg, om de vil døbes og konfirmeres, men når dåbstraditionen på den måde forsvinder i flere familier, risikerer vi, at færre bliver konfirmeret, men den ultimative konsekvens er jo, at vi får færre medlemmer af den danske folkekirke«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden