I parker, gader og stræder ser man i denne tid masser af voksne, der løber rundt med deres mobil og fanger virtuelle pokémonfigurer. De leger. Det ved de måske ikke, men det er det, de gør. Og det gør voksne mere og mere, vurderer professionel legeentusiast Mattis Curth.
»Voksenleg er helt klart i stigning og er på vej til at blive en naturlig del af voksenlivet«, siger Mattis Curth, som driver Pulsskolen og lever af at organisere lege og idrætslege for voksne.
Når pokémonspillet er blevet så populært blandt voksne, skyldes det dog også, vurderer han, at den yngre generation af voksne, dem mellem 20 og 30 år, er vokset op med Pokémon og dermed i forvejen er fortrolige med det japanske legeunivers.
Voksenleg er helt klart i stigning og er på vej til at blive en naturlig del af voksenlivet.
Mattis Curth, legeinstruktør
»Når man leger, træder man ud af en virkelighed. Og for at voksne kan lege, skal de enten kende universet eller vide, hvad der skal ske. Modsat børn. Pokémonuniverset kender de voksne, og derfor er en barriere nedbrudt på forhånd«, siger Mattis Curth.
Slut med slapperferie
Tidens fokus på bevægelse og sundhed er en stor del af forklaringen på, hvorfor voksne leger mere. Også når de holder ferie. Det vurderer turisme- og oplevelsesforsker Peter Kvistgaard.
»Der er ingen tvivl om, at legen fylder mere og mere i ferien«, siger Peter Kvistgaard, Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.
Det, som i turistbranchen går under betegnelsen special interest tourism, er vokset eksplosivt, fortæller han, altså ferier, hvor de voksne intensivt dyrker en interesse. Det kan være alt fra dykning til arkæologi og maratonløb i Grønland.
»Der er ingen tvivl om, at det moderne menneske har brug for at lege. Før tog man i sommerhus for at slappe af og lave ingenting. I dag er der store ferieanlæg med sansehaver, klatrestativer og legepladser til voksne«, siger Peter Kvistgaard.
Rytmikpædagog Grete Møller Andersen fra København oplever også, at de voksne er blevet mere legesyge. Normalt arbejder hun med børn, men bliver i stigende omfang bedt om at arrangere lege til polterabend og familiefester.
»Folk bevæger sig mere og mere, og derfor bliver det også mere naturligt for dem at lege, især når legene involverer fysisk aktivitet. Al kreativitet er jo leg. Og alle har legen i sig«, siger Grete Møller Andersen.
Leg og konkurrence
Til daglig har hun rytmikhold med børn fra 0 til 7 år og deres forældre. Og hvis forældrene tror, at de bare kan sidde og kigge på, tager de fejl.
»Jeg forventer, at forældrene leger og synger med, og at de venter med at snakke med de andre voksne til efter timen. Leg kræver koncentration, ellers går fusen ud af ballonen. Det ender som regel i en kæmpefest, hvor børnene bare nyder at være med«, siger Grete Møller Andersen.
Leg er en alvorlig sag, påpeger hun: Den gode leg bygger på nogle rammer og nogle aftaler, og det kræver koncentration at lege. Legen får os til at føle fællesskab, og man bliver glad i låget af det.
»Hvis man ikke har fat i legen, dør kreativiteten. Mennesker, som ikke gider lege mere, er jo dødkedelige. Men de fleste mennesker leger på et eller andet plan. Om det er ved at løse sudoku, spille fodbold eller fange pokémoner, det er lige meget. At få ideer er også at lege«, siger den 60-årige legedame.
Ifølge legeinstruktør Mattis Curth har det i mange år været tabubelagt at lege som voksen. Lidt som at gå til psykolog: Ikke noget man skilter med. Sådan er det ikke længere, men vi har stadig svært ved at bruge ordet leg.
»Det kan også være leg, når vi løber en tur. Vi voksne leger meget, men det kalder vi det ikke. Vi er bedst til at komme i leg, når der er konkurrence, så lige så snart der er en øl på spil, er det ikke længere tabu«, siger Mattis Curth.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mona Samir Sørensen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
