.jpg "BEGEJSTRING. Annette Høj Jensen sidder normalt ned mange timer om dagen på sin kontorstol. Men tidens store dille får hende ud at gå samtidig med, at hun har det sjovt. Privatfoto")
Efter blot få minutters samtale må journalisten og Annette Høj Jensen lige have det på det rene: »Hvilket level er du på?«.
Sommeren igennem har vi og tusinder af andre voksne mennesker gået skoene flade med snuden nede i mobilen, mens vi har leget Pokémon Go. Nogle voksne går sådan lidt flovt og gemmer mobilen og gør, som om de bestemt ikke jager virtuelle figurer, mens andre spiller med åben mobil. Som 49-årige Annette Høj Jensen.
Hun går gerne en tur på 10 kilometer alene for at klække et af sine æg. For de uindviede kan vi oplyse, at man i løbet af spillet får nogle æg, som klækker efter henholdsvis 2, 5 og 10 kilometer. Når ægget klækker, kigger man med spænding på sin skærm for at se, hvilken (forhåbentlig) sjælden pokémonfigur man nu har fået til samlingen.
»Jeg går også altid hen til gyms (virtuel kampplads) og ser, om der er en, som jeg kan kæmpe mod og få nogle point. Hvis det er en, som er rigtig stærk, gider jeg ikke spilde mine poképoint på det«, fortæller Annette Høj Jensen med begejstring og total indforståethed.
Kommer i snak med alle mulige
For nogle voksne er det pinligt og tabubelagt at lege, oplyser legeinstruktør Mattis Curth, som lever af at organisere lege for voksne. Sådan har Annette Høj Larsen det slet ikke.
»Jeg synes, det er vildt sjovt, og min kæreste på 54 år griner over hele femøren af mig, når vi går tur og jeg råber, at vi skal standse, fordi der er en pokémon, jeg skal have fat i«.
Min kæreste på 54 år griner over hele femøren af mig, når vi går tur og jeg råber, at vi skal standse, fordi der er en pokémon, jeg skal have fat i
Annette Høj Jensen
Selv om det umiddelbart virker som et ikkesocialt spil, fordi man hver især går rundt med sin mobil, så oplever Annette Høj Jensen faktisk det modsatte.
»Man kommer i snak med alle mulige mennesker, som man ikke plejer at snakke med. Det er lige fra små børn, som kommer til mig og spørger, om jeg har fanget noget sjældent, til store unger og andre voksne. Og hvis der er noget, jeg er i tvivl om, går jeg bare hen og spørger nogle unge, og de bliver helt vildt glade for at forklare«.
En gang imellem spiller Annette Høj Jensen med sin 18-årige søn, men for det meste traver hun Haderslev tynd alene. Og undrer sig over, hvorfor hendes voksne venner ikke også er blevet bidt af spillet.
»Ingen af mine veninder spiller det. Det siger de i hvert fald, ha ha. Jeg ved ikke, om de synes, det er pinligt eller plat, men jeg synes, det er et vildt sjovt spil for alle«, fortæller 49-årige Annette Høj Jensen fra Haderslev.
Får rørt sig mere
En stor sidegevinst er, at hun får rørt sig meget mere end normalt. Hvilket også hendes kæreste er glad for. »Det er blevet meget nemmere for ham at få mig ud af mit kontor og gå en lang tur«.
Annette Høj Jensen arbejder som selvstændig grafisk designer og oversætter og har de sidste par år haft et stresset liv, der har stået lidt i vejen for at motionere. »Jeg har ikke haft overskud til at bevæge mig, men det giver mig så meget energi nu at røre mig. I løbet af ugen går jeg nok cirka 30 kilometer«, siger Annette Høj Jensen.
Som bonusinfo kan vi oplyse, at hun er på vej til level 17 og på gult hold. Man vælger selv, om man vil være på gult, blåt eller rødt hold. Denne journalist blev sat på blåt hold af sønnen uden at vide, at farverne også siger noget om spilleren.
»De blå er lidt mere mellow, fornemmer jeg, mens de røde er meget aggressive. Jeg har valgt de gule, fordi de er til at udvikle og høste, og det passer godt til min personlighed«, siger Annette Høj Jensen.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mona Samir Sørensen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
