Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privat
Foto: Privat

Afskedsleder. Jørgen Oldenburg har stået for cirka 15 begravelser og mindeceremonier. Sammen med de ni andre ceremoniledere er han certificeret i at forestå højtidelighederne, så det forløber uden unødvendig smerte for de pårørende.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ceremonileder: Hos os kan man arrangere sin begravelse, som man vil

I Humanistisk Samfund planlægger man personlige begravelser uden om kirken.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er underligt at tænke på, hvor bange jeg har været for, hvad jeg skulle stille op med begravelsen. Mange søvnløse nætter kunne have været undværet samt tanker om, at jeg bare ikke ville kunne klare begravelsen. Derfor blev oplevelsen en helende proces for os.«

Sådan skriver Jane Petersen fra Marslev i et brev til Jørgen Oldenburg.

Han er ceremonileder i Humanistisk Samfund, som arrangerer begravelser uden gejstlig medvirken, præcis så det afspejler den afdødes sidste ønsker.

Jane Petersen er ligesom cirka 550 andre danskere medlem af Humanistisk Samfund. De arbejder for, at mennesker frit skal kunne vælge livssyn og et liv uden religion. Og herunder også en begravelse uden religiøs indblanding.

Alene sidste år blev 5.917 personer begravet eller bisat uden kirkens indblanding, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvem tænder for CD-afspilleren? Jørgen Oldenburg har stået for cirka 15 begravelser og mindeceremonier. Sammen med de ni andre ceremoniledere er han certificeret i at forestå højtidelighederne, så det forløber uden unødvendig smerte for de pårørende.

Også selv om de traditionelle og trygge kirkelige ritualer er undladt.

»Sammen finder vi ud af, hvilke muligheder der er. Der kan være både meget store og meget små problemer. Ned på et helt lavpraktisk plan som ’Hvem tænder for cd-afspilleren’«? fortæller den 71-årige ceremonileder.

»Lidt som en 50-års fødselsdagstale«
»Præstens tale har karakter af en prædiken. Det er en slags forkyndelsestale - En glæde over livet og frelsens sejr over døden. Vi beskæftiger os slet ikke med de aspekter, men kun med de menneskelige. Vores tale bliver en fortælling om det menneske, som de pårørende har fortalt os om«, siger Jørgen Oldenburg.

Han sammenligner talerne med en 50-års fødselsdagstale. Man remser nogle punkter op med store begivenheder. Der er dog ingen drillende anekdoter.

Humanistisk Samfund mener, det er væsentlig at imødekomme folks ønsker. Ceremonilederen kommer med et skelet over, hvordan ceremonierne plejer at være. Og så sætter de pårørende selv et personligt præg på det, så det bliver helt i tråd med, hvad de selv havde tænkt.

Eksamen i begravelse
Ligesom de andre ceremoniledere fra Humanistisk Samfund har Jørgen Oldenburg været på kursus i at forestå mindeceremonierne.

Da de startede i 2008, fik de hjælp til undervisningen fra søsterforeningen, Human-Etisk Forbund, i Norge, som har over 80.000 medlemmer. Nu bliver nye kommende ceremoniledere undervist af de mere erfarne internt i foreningen.

Jørgen Oldenburg forklarer, at de har utrolig meget til fælles med nordmændene i forhold til de pårørende, de har været ude ved.

»Omstændighederne er krævende, så det er rart at høre, hvordan andre har forholdt sig til nogenlunde samme opgaver«, siger Jørgen Oldenburg.

Ceremonikurserne afsluttes af en eksamen, hvor man imiterer en bisættelse eller en mindeceremoni. Eksaminanden skal skrive en tale om en, der allerede er død. Det kan for eksempel være en af de andre ceremonileders afdøde.

»Man skal være varsom med, hvem man vælger, for folk savner jo deres døde så forfærdeligt. Man skal ikke bare rippe op i det for en eksamens skyld. Man må udvælge den afdøde med omhu«, forklarer Jørgen, der oprindeligt er uddannet magister i teaterhistorie.

»Talen var vedkommende og personlig«
Ved de 15 mindeceremonier, som Jørgen Oldenburg har stået for, har han mødtes med de pårørende for at kunne sætte sig ind i den afdødes liv. For ham handler det om at skrive en tale, der på bedste vis afspejler det menneske, der er gået bort.

Peter Nielsen er en af de pårørende Humanistisk Samfund har hjulpet. Hans kone, Lillian Nielsen, døde for halvandet år siden af en hjertesygdom.

Jørgen Oldenburg og en arbejdsfælle besøgte Peter Nielsen i hans hus i Birkerød for at forberede ceremonien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sammen med Peter Nielsen og hans datter Line Nielsen sad de i tre timer og talte om op- og nedture i Lillians liv. Om store begivenheder og om sygdommen.

»Der blev gjort rigtig meget ud af det. De lavede en meget smuk tale. Vedkommende og personlig«, fortæller Peter Nielsen, der i ny og næ finder talen frem og læser den igen.

De pårørende får talen til gennemlæsning inden dagen. Det gør begge parter trygge, for som Jørgen Oldenburg siger, ”så bliver man altså lidt stødt, hvis der bliver sagt noget forkert om den afdøde.”

Begravelsesrock

»I en almindelig begravelse har organisten og præsten jo vetoret i forhold til melodier og sange. Vi bruger ikke kirken, så hos os, kan man gøre, som man vil«, siger Jørgen Oldenburg.

Han har både stået for ceremonier på blandt andet sygehuskapeller, i naturen og hos den afdøde selv.

»Der bliver både spillet rock og schlager musik. Det synes jeg er, som det skal være. Det giver stor mening for de efterladte at høre den musik, som de har hørt afdøde lytte til og kan lide. Og så kan man sige: ’det var lige ham’«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden