Foto: Rasmus Baaner
Livsstil

Ryges brevkasse: Hvordan holder vi mosset nede? Og hvor stor kan en julestjerne blive?

Hver uge besvarer og kommenterer Søren Ryge på læserbreve. Denne uge omhandler grønne problemer og julestjerner.

Livsstil
FOR ABONNENTER

Flemming Hvidt: I dag læste jeg dit svar vedrørende belægning på fliser. Dertil har jeg nogle spørgsmål. Vi har et hus direkte ud til Storebælt, i bugten mellem Kalundborg og Rersø, Jammerlandbugt. Ved rensning af vore fliser med fliserens, de var mørkegrå og kedelige, fremkom der en sort og tyk grødlignende substans. Vores grund er en naturgrund, men der er på store dele af grunden under græsset kommet et mosunderlag, der ved regn bliver så glat, at det virker som en ’skøjtebane’ og er decideret farligt at gå på. Hvordan kan denne mos holdes nede, og hvad kan det skyldes?

Søren Ryge Petersen: Ja, sidste lørdag handlede det om mos på et fortov, og jeg svarede lidt flabet, at det ville jeg ikke svare på. Kan simpelthen ikke acceptere, at mos kan være et problem, der skal fjernes. Nu er det mos på en hel naturgrund ved Storebælt, og det er endnu værre. En naturgrund med mos!

Alligevel vil jeg svare pænt: Fliserne har været fyldt med lav og alger, som vokser overalt, fordi de spredes i luften med vejr og vind og især regn. Fliserensen har slået bevoksningen ihjel, hvilket jo var meningen, og så rådner algerne og bliver til en grødlignende substans, som må kunne fjernes med vand og kost. Mosset er meget værre. Du spørger, hvordan mos kan holdes nede, og hvad det skyldes. Du kunne lige så godt spørge, hvordan myg og fluer, mus og rotter holdes nede. Der findes et mylder af metoder til at bekæmpe disse uønskede organismer, men inden man investerer al for megen energi i krigen, bør man vide, at den er umulig at vinde. Der vokser mos alle steder, hvor der ikke er lys og næring nok til, at der kan vokse græs. Det kommer helt af sig selv, fordi mos formerer sig ved sporer, der spredes med vinden, og det har intet med forurening at gøre. Det eneste, der peger i den retning, er, hvis luften indeholder større mængder af svovl, som den gjorde i gamle dage, før man fjernede svovlen fra de store skorstene og bilernes udstødning. Svovl hæmmer mosser og algers vækst. Omvendt vil store mængder kvælstof i luften (f.eks. ammoniak fra landbruget) give øget vækst af mos, lav og alger.

Jeg gætter på, at din naturgrund bliver klippet omhyggeligt med plæneklipper hele sommeren, og at den aldrig bliver gødet, for hvorfor skulle man dog det. Græsset har altså elendige forhold, det sulter og bliver fjernet konstant, og så er der mosset tilbage, der åbenbart er blevet til en trussel mod færdsel og førlighed. Løsningen er det samme som på terrassen, hvor du brugte fliserens. Til mosset skal du bruge mosdræber. Enten i en kemisk eller i en mekanisk udgave. Begge fjerner mosset i en kortere periode og efterlader din grund som en gråbrun, kedelig ørken uden plantevækst af betydning, Jeg håber, at du vælger at leve med skøjtebanen.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce