Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Moderne kærlighed

Foto: THOMAS BORBERG
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaændringer kan give mere skimmelsvamp

Et varmere og fugtigere klima giver mere skimmelsvamp - også i nye boliger - og dermed flere sundhedsskader, forudsiger regeringen.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaændringer kan allerede have bidraget til et stigende antal tilfælde af skimmelsvamp. Varm og fugtig sommerluft er en vej til skimmelsvamp i kældrene, siger ekspert.

Det skriver Berlingske Tidende.

Klimaændringer kan være en af forklaringerne på, at kommuner, boligselskaber og byggesagkyndige ser stadig flere tilfælde af skimmelsvamp i landets kommunale og private bygninger.

Mens regeringen i sin nye klimatilpasningsstrategi forudsiger, at et varmere og fugtigere klima vil øge sundhedsproblemerne som følge af fugtskader og skimmelsvamp, tegner der sig for tiden en tendens til, at antallet af sager om skimmelsvamp er i stærk stigning.

Fagfolk fastslår, at klimabetingede forhold ofte er en forudsætning for dannelsen af skimmelsvamp.

Varm luft giver fugt i kældre »Når luften bliver meget varm og fugtig om sommeren, giver det fugt i kældre, der ikke kan varmes op. Når den fugtige luft møder de kolde kældervægge, dannes kondensvand og dermed grobund for skimmelsvamp,« siger seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut Lars Gunnarsen.

Det rådgivende firma Dansk Bygningsanalyse oplever for tiden et stærkt stigende antal opgaver om skimmelsvampeangreb.

Og firmaet peger på store nedbørsepisoder som en medvirkende årsag.

Under tidspres
»Mange nybyggerier er under så betydeligt et tidspres, at de sjusker med afdækningen af byggematerialer. Når vi samtidig kan konstatere, at store nedbørsmængder giver risiko for stor fugtindtrængning, er der basis for, at den færdige bolig kan få problemer med vækst af skimmelsvamp med deraf følgende dårligt indeklima og helbredsrisiko,« siger firmaets indehaver, Jørgen Fode.

Ifølge professor i meteorologi Eigil Kaas, Københavns Universitet, er et varmere og periodevist meget fugtigt vejr netop, hvad klimamodellerne forudser mere af.

»Når det bliver varmere om sommeren, kan luften indeholde mere vand. Derfor bliver nedbøren typisk voldsommere, når klimaet bliver varmere.

I Danmark får vi generelt mere tørt vejr om sommeren, til gengæld vil det regne kraftigere, når nedbøren kommer. Vinteren bliver mildere med mere nedbør, men ikke så kraftige episoder,« siger Eigil Kaas.

Skimmelsvampproblemer i vækst
Der findes ingen statistik over forekomsten af skimmelsvamp i Danmark, men formanden for Teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Bjørn Dahl (V) siger, at enhver, der følger med på området, kan konstatere, at problemer med skimmelsvamp er i vækst.

»Vi er i høj grad vidner til problemer med skimmelsvamp i kommunale bygninger. Og vi er nødt til at gøre noget ved det, for vi kan ikke have, at pædagoger, lærere og elever færdes i bygninger, hvor der kan være sundhedsproblemer,« siger Bjørn Dahl, der dog ikke ved noget om, hvorvidt klimaændringer er en del af forklaringen.

Såvel Bjørn Dahl som Lars Gunnarsen og Jørgen Fode peger på, at der ikke er statistisk dokumentation for, at skimmelsvamp er et stigende problem, og de nævner, at den øgede opmærksomhed om fænomenet kan være en vigtig del af forklaringen på, at flere sager er dukket op.

Svamp i nye boliger

Skimmelsvamp er dog under alle omstændigheder én blandt mange årsager til, at folkeskolerne generelt trænger til en ordentlig overhaling.

Formanden for KLs Børne- og Ungeudvalg, Henrik Larsen, skønnede sidste år i Berlingske Tidende, at der er behov for omkring 50 milliarder kroner over de næste fem-ti år til vedligeholdelse og renovering af folkeskolen.

Samtidig kan det blive en dyr fornøjelse at leje nye boliger ud, hvis de er ramt af skimmelsvamp. Byretten i Odense dømte i denne uge udlejeren af en ny skimmelramt bolig til at betale hele den indbetalte husleje tilbage til lejerne.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden