Canada forbyder sutteflasker med kemikalier

Trods kraftige indvendinger fra plastikindustrien, vil Canada forbyde sutteflasker med det kræftfremkaldende kemiske stof bisfenol A.

Familieliv

Canadas sundhedsminister meddeler, at hans regering står foran at forbyde import og salg af samt reklamering for plastiksutteflasker, der indeholder kemikaliet bisfenol A.

Sundhedsminister Tony Clement siger, at forbudet træder i kraft, hvis der ikke inden for en høringsperiode på 60 dage kommer nye relevante eller afgørende oplysninger, der taler imod et sådant skridt.

»Canada bliver det første land i verden, der tager et sådant skridt for at begrænse eksponering for bisfenol A, og jeg er overbevist om, at dette forebyggende skridt, regeringen tager er fornuftige, hvad den offentlige sundhed angår«, siger han.

Forårsager kræft

Forskning viser, at kemikaliet selv i små mængder kan forårsage bryst- og prostatakræft samt kræft i æggestokkene.

Bisfenol A kan findes i hårde, klare plastikker, der benyttes i madbeholdere, drikkeflasker, cd'er og elektronik.

Det bebudede, canadiske forbud kommer til trods for plastikindustriens intensive forsvars af kemikaliet, der har været brugt i omkring 50 år.

Der bliver hvert år produceret ca. 700.000 ton bisfenol A i EU-området. Størstedelen af det bruges i fremstillingen af plastmaterialet polycarbonat.

Bisfenol A er klassificeret som lokalirriterende og allergifremkaldende ved hudkontakt. I Danmark er kemikaliet optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden