Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
JONATHAN BJERG MØLLER
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER

Havnefoged John Vestergaard er iklædt en selvoppustelig redningsvest og går meget op i sikkerheden, men langtfra alle sejlere ved, hvodan deres redningsvest virker. Foto: Jonathan Bjerg Møller

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sejlere glemmer at tjekke vesten

Enten vil vi ikke bruge penge på det, eller også glemmer vi det. Kun en ud af ti oppustelige redningsveste kommer til serviceeftersyn, lyder vurderingen.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Men hvis det er længe siden, du sidst har haft din oppustelige redningsvest til serviceeftersyn hos en professionel, kan den vise sig være en falsk tryghed, hvis først båden kæntrer.

Serviceeftersynet bliver stadig mere aktuelt, eftersom flere og flere vælger de selvoppustelige modeller, når de køber redningsvest.

Betragter vest som evighedsmaskine
»Danskerne er elendige til at få deres veste tjekket. Generelt sender folk ikke deres redningsveste til de eftersyn, der foreskrives af producenterne. Folk gør det ikke, fordi det koster penge, eller fordi de glemmer det«, siger daglig leder af Søsportens Sikkerhedsråd, Finn Lage.

»De tror, de har købt en evighedsmaskine. Men det er mekanik, og der er ting, der skal plejes. Ligesom når du passer din bil og sender den til eftersyn, så bør du også passe din redningsvest. Det er jo en livsforsikring. Og sjovt nok: Bilen skal nok blive plejet, mens folks eget liv tilsyneladende ikke er så meget værd«, siger han.

Følg instrukser for veste
Når man køber en oppustelig redningsvest, følger der altid en vejledning med, hvor der står, hvor tit vesten skal til serviceeftersyn. Det kan svinge fra vest til vest. Men det er en god idé at følge den.

Ikke mindst fordi de moderne redningsveste indeholder en del mekanik, fortæller testleder Niels Ovesen fra Force Technology, der tester redningsveste for de danske myndigheder.

»Flere og flere køber oppustelige veste. Tidligere var det måske lettere for folk at konstatere, om en redningsvest var funktionsdygtig, for de indeholdt mindre mekanik end de moderne oppustelige veste. På de oppustelige veste skal remmene blandt andet sidde helt rigtigt, udløsermekanismen skal fungere hver gang, og lungen må selvfølgelig ikke være utæt. Ellers virker vesten ikke«, siger han.

Skjulte fejl og mangler
En redningsvest kan nemlig være i stykker, uden at man nødvendigvis opdager det eller har mulighed for at tjekke det ved egen kontrol, fortæller Johnny Steengaard Meyer fra Firmaet Unisafe A/S, der forhandler redningsveste og udfører serviceeftersyn.

Han har gennem årene set nogle alvorlige eksempler på veste, som sejlere har brugt i årevis, selv om de led af mangler, og han vurderer, at Unisafe kun får én ud af ti solgte fritidsveste tilbage til service.

»Vi oplever desværre, at der er sejlere, som nøjes med at skifte tablet og patron på vesten og tænker, at den hellige grav er velforvaret. Folk kommer ind med en seks-syv år gammel redningsvest og siger, at der er noget galt, fordi luften siver ud. Men efter nogle år udtørrer gummipakningerne, og så kan der være risiko for, at vesten ikke længere kan holde luft. Det kan man ikke se på vesten, og man har heller ikke mulighed for selv at tjekke det«, forklarer han.

Sejlere aner intet om funktionalitet
Ansvarlig for Baltic-redningsveste i Danmark, Svend Balkert, beretter tilsvarende, at kun 10 procent af kunderne sender deres vest til service. Flere har slet ikke sat sig ind i, hvordan vesten vedligeholdes.

»Folk køber vesten og bekymrer sig ikke mere om det. Det uhyggelige er, at folk nogle gange ikke aner, hvordan den fungerer. Og vores indtryk er, at meget få sætter sig ind i det. Vi oplever at få veste ind til service, som folk sejler rundt med, men hvor patronen allerede har været brugt, eller hvor patronen ikke er skruet ordentligt i. Vi har også fået veste ind, der var utætte. Og det kunne man jo have opdaget ved noget så enkelt som at puste den op med munden«, siger han og tilføjer:

»Man er nødt til at sætte sig ind i, hvordan vesten virker, så man også forstår, hvorfor og hvordan den skal vedligeholdes«.

Tjekkede veste kræver penge
Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, at man læser brugsanvisningen og selv tjekker sin vest med jævne mellemrum. Men egenkontrollen må ikke stå alene, mener daglig leder Finn Lage.

»Man kan tjekke mange ting selv. Men det er jo mekanik, så det kræver, at man sætter sig ordentligt ind i det. Som privatperson kan man ikke tjekke det hundrede procent. Mange overser utætte ventiler og den slags. Alt andet lige har de professionelle bedre forstand på det. Desuden har folk ofte en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest, fordi de kvier sig ved at give penge for den slags«.

En oppustelig vest kan gå i stykker, selv om den aldrig har været brugt. Og vind og vejr kan slide på vesten, fortæller han.

»Sol og salt kan ødelægge alt om bord på et skib. Når sæsonen slutter, så tag vesten med hjem. Rens den og lad den tørre ordentligt igennem, og pak den bagefter«.

»I både er der et meget fugtigt miljø, og den tablet, der sidder i udløsermekanismen, kan blive opløst alene af luftfugtigheden. Det kan udløse gaspatronen og blæse vesten op, hvis den ligger der i længere tid«, siger han.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

    Alt om Moderne kærlighed

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts