Foto: ANDERS BIRCH
Familieliv

Parforholdet skranter, når den ene bliver syg

Kampen for parforholdet kan gå hen og blive hårdere end kampen mod sygdommen. En ny bog viser vej til sammenhold trods alt.

Familieliv

I bogen ’Til sygdom os skiller’ deler de ud af egne og andre pars erfaringer.

Må man gerne dyrke sex med andre kvinder, når hende, man deler seng med, har mistet både hår og bryst?

Skal man blive hos sin mand, selv om han aldrig får potensen tilbage på grund af medicin?

Skal man vaske sin partner i numsen, børste hans tænder og i det hele taget påtage sig Florence Nightingale-rollen?

Susan Binau er ikke i tvivl:

»Jeg synes ikke, at pasning og pleje skal ligge hos ægtefællen eller kæresten, for det sker igen og igen, at den raske partner tager så meget på sig, at han eller hun selv ender med at knække«, siger Susan Binau, der med bogen ’Til sygdom os skiller’ håber at være med til at redde nogle parforhold.

Sygdommen skabte distance
Hun er 45 år, mor til fire børn og fik for knap tre år siden selv stillet diagnosen tarmkræft.

En besked, der sendte hende og hendes familie til tælling og fyldte deres liv med chok, gråd, angst, operationer, kemoterapi, bivirkninger, psykologsamtaler og tunge nedture.

»Da jeg så først havde overlevet, og vi havde klaret de praktiske ting, opdagede jeg, at min mand og jeg sad på hver vores planet«, fortæller Susan Binau.

Hun havde været gift med Alan i 3 år, da hun fik kræft. Sammen har de sønnen Anders, som dengang var blot 2 år, og desuden har hun tre børn fra første ægteskab, som i dag er 13, 18 og 21 år.

Kæmper hver for sig
Hendes mand var selvstændig, men opgav firmaet, fordi han hellere ville tage sig af sin kone. Men Susan Binau var ikke den, der ville holde i hånd hele tiden. Hun startede nyt firma og skrev bøger, og på den måde fjernede de sig mere og mere fra hinanden, hvilket er en klassisk konflikt i parforholdet.

»Vi kæmpede hver vores kamp og begyndte at råbe ad hinanden og bebrejde hinanden alt muligt. Det havde vi aldrig gjort før«, fortæller hun.

Livstruende sygdom ændrer alting. Også ens personlighed, hvilket betyder, at der opstår nye roller mellem de to elskende – for eksempel når den ene bliver meget afhængig af den anden, hvilket kan ende med at æde kærligheden og seksualiteten op.

Samtale er vigtigt
»Intet bliver som før, heller ikke parforholdet. Man er nødt til at forholde sig til, om man kan leve sammen med en mand, der ikke kan dyrke sex, eller med en kvinde uden bryster. Sex er helt fundamentalt for parforholdet, og hvis man ikke taler om det, så dør parforholdet«, lyder Susan Binaus opråb.

Selv søgte hun hjælp hos Kræftlinjen, da hun pludselig stod med en mave, der var »skåret op på kryds og tværs og lignede noget, der var løgn«.

»Jeg vidste, at det ville blive svært for os begge«, forklarer hun.

Få overskud til hyggen
En måde at bevare værdigheden og balancen på er blandt andet, at ægtefællerne undgår at ende som plejer og patient.

Derfor er et af bogens råd da også, at man skal benytte sig af kommunens tilbud om at få hjemmehjælper/sygeplejerske, så man selv har mere overskud til omsorg og hygge.

»Lad hjemmehjælperen tage sig af den personlige pleje, og se en film sammen i stedet for. Sig til din raske partner og til børnene, at de skal gå ud med vennerne. Eller gå i biffen. Passe deres sport og skole. Gøre noget, hvor de får lov til at glemme, at du er dødssyg«, lyder nogle af Susan Binaus råd.

Sexolog og parterapeut Ingrid Ann Watson tilføjer, at man dog ikke undgår, at rollerne forrykker sig. Det er faktisk det første, der sker, når den ene bliver alvorligt syg, siger hun.

Hold fast i det raske billede
Men man kan lære at takle sine negative tanker ved at beskæftige sig med, hvordan den syge partner var, før sygdommen ramte:

»Når du ser på din kvinde, som ikke har noget hår, skal du holde fast i billedet af hende med hår. Og du skal tænke på din mand som din store, stærke bamsemand i stedet for at tænke på, at han er en lille filejs, der aldrig bliver til noget«, siger Ingrid Ann Watson.

Hun bidrager i bogen ’Til sygdom os skiller’, med råd, ikke mindst om det sårbare sexliv.

Kan man overhovedet undgå, at sygdommen går ud over sexlivet?

»I virkeligheden er det jo kærlighedslivet, det går mest ud over, for sex er jo bare en del af kærlighedslivet. En kvinde, der mister underlivet, vil i bund og grund blive bange for, om hendes mand stadig elsker hende. Derfor skal han huske at fortælle hende, at han elsker hende. Også oftere, end han er vant til«, lyder budskabet fra Ingrid Ann Watson.

’Til sygdom os skiller’ udkommer 24. september på Gads Forlag, 256 sider, 199 kroner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce