Familieliv

Hellere fed og fit end slank og sløv

Det er sundere at være en tyk, hyppig gæst i fitnesscentret end en slank sofakartoffel. Det viser en ny, amerikansk rapport.

Familieliv

Det er bedre at være tyk og trænet end slank og sløv.

Det viser en ny undersøgelse fra det højtestimerede, amerikanske medicintidskrift The Journal of the America Medical Association.

Jo ældre man bliver, jo mindre betyder kropsvægten. Det, der betyder noget, er ens motionsvaner.

»Det er helt centralt for vores sundhed, at vi bruger musklerne. Hvis vi ikke får brugt vores muskler, er der øget risiko for åreforkalkning og dermed blodplopper, hjertesygdomme og tidlig død. Der er også risiko for diabetes, brystkræft, tarmkræft, depression, demens og noget så vanskeligt som rejsningsproblemer for mænd«, fortæller læge og formand for det nationale råd for folkesundhed, Bente Klarlund Pedersen.

Inaktive dør fem år tidligere Undersøgelsen fokuserer især på seniorer over 60. Men ifølge Bente Klarlund Pedersen er det også bedre at være en tyk og trænet 25-årig end en slank og sløv 25-årig.

»Det er ikke ligegyldigt, om man er fed, men fysisk inaktivitet er faktisk på andenpladsen over de hyppigste dødsårsager næst efter rygning. Vi dør fem år tidligere, hvis vi er inaktive. Med fedme mister vi kun et par leveår«.

Motion er andet end fitness

Bente Klarlund Pedersen foreslår, at man tager en skridttæller på , hvis man vil være sikker på, at man får nok motion.

De 30 minutters daglig aktivitet, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er nemlig langt fra nok, hvis man ikke i forvejen har en aktiv livsstil.

»Motion er ikke bare at gå i fitnesscenter eller være medlem af en idrætsklub, hvor man skal klæde om og have sportstøj på. Det er også at gå til arbejde, gå nogle ture, tage trappen og rejse sig i sin frokostpause og gå en tur i stedet for at bruge hele sin pause på at sidde ned«, siger Bente Klarlund Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce