Op på cyklen. Børn lærer kun at færdes sikkert i trafikken ved at være i den.
Foto: THOMAS BORBERG

Op på cyklen. Børn lærer kun at færdes sikkert i trafikken ved at være i den.

Familieliv

Nye skolebørn skal træne på cyklen nu

Brug sommerferien til at træne skolevejen med børnene, anbefaler Rådet for Sikker Trafik og politiet.

Familieliv

Omkring 65.000 børn skal i august i skole for første gang.

Deres forældre bør bruge noget af ferien på at træne skolevejen med børnene, så børnene bliver mere trafiksikre, lyder opfordringen fra politiet og Rådet for Sikker Trafik.

LÆS ARTIKEL Mange forældre synes, at trafikken er farlig for børnene, og derfor kører en del forældre deres børn i skole. Men børn lærer ikke at klare sig sikkert i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil.

De lærer kun at færdes sikkert i trafikken ved at være i den – i begyndelsen sammen med forældrene til fods eller på cykel, pointerer Rådet for Sikker Trafik.

»Børn skal have gentaget tingene mange gange, da de har dårligere forudsætninger for at færdes i trafikken end de voksne og ikke altid forstår, at bilister og lastbilchauffører ikke har set dem, når de går over vejen«, forklarer Anne Tjell, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Forældre kører for stærkt
I forbindelse med skolestart i august vil politiet i hele landet lave kontrol ved mange skoler for at sikre så sikker en skolevej som mulig.

GODE RÅD

Erfaringerne viser, at mange forældre kører alt for hurtigt ved skolerne, glemmer at holde tilbage ved fodgængerfelter, ikke har sele på, standser og parkerer steder, hvor de ikke må holde, hvilket gør det svært for børnene at kunne se sig ordentligt for, inden de skal krydse vejen.

LÆS ARTIKEL

Derfor sætter alle politikredse ekstra fokus på problemet:

»Mange af børnene er helt nye i trafikken, og derfor er det vigtigt, at de hjælpes på vej, så de ikke kommer til skade. For at minde forældrene om, at de skal overholde færdselsreglerne ved skolerne, vil vi være massivt til stede med kontroller«, siger Jørn Pakula Andresen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.



Alle børn cykler

Dansk Cyklist Forbund sætter også ind over for børnene. Fra 6. til 17. september lanceres kampagnen ’Alle børn cykler’ på skoler over hele landet.

Det er en tilbagevendende cykelkampagne for skolebørn i alle aldre, der har til formål at få flere børn til at cykle til og fra skole. Sidste år deltog knap 90.000 skoleelever i hele landet. I år er målet at få 130.000-140.000 børn op på cyklerne, oplyser kampagnechef Loa Bendix.

LÆS ARTIKEL Det gælder om at cykle til skole så mange dage som muligt i de to uger, kampagnen varer. Husker eleverne at cykle med hjelm, tæller det ekstra i en lodtrækning om cykelpræmier. »Hvis man cykeltræner som barn, bliver man også en god cyklist som voksen. Vores formål er at få flere til at cykle og få opdraget den næste generation til at blive endnu bedre cyklister«, siger Loa Bendix. »At kunne cykle selv er en stor sejr for børn. Det giver dem en kæmpe frihedsfornemmelse og en stor glæde. Det tager lidt tid i starten, men har de først lært det, er det en gave for livet, så brug sommerferien til at træne skolevejen og cykelfærdigheder i ro og mag«, lyder opfordringen fra kampagnechef Loa Bendix.





LÆS ARTIKEL

Se mere om trafiktræning hos Børnenes Trafikklub på www.sikkertrafik.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden