Bofællesskab.
Foto: JENS DRESLING

Bofællesskab.

Familieliv

Kønsforsker: Bofællesskaber gode for singleforældre

Single-forsørgere får masser af fordele ved at flytte sammen med ligesindede.

Familieliv

De nye bofællesskaber er en uhyre rigdom for børn og voksne, mener familie- og kønsforsker.

Hverdagen som enlig far eller mor kan godt opleves som ét langt maratonløb uden målstreg. Men sådan behøver det ikke være.

Enlige forældre vælger i stigende grad at flytte sammen med andre enlige forældre og deres børn og på den måde etablere et fællesskab, hvor man hjælper hinanden med pligterne og deler glæderne.

Landets største ejendomsmæglerkæde, Home, oplever en klart stigende interesse for boliger, som kan bruges til bofællesskaber.

LÆS ARTIKEL

»Det er helt sikkert min opfattelse, at folk er meget interesseret i den måde at bo på. Den største udfordring er at finde egnede boliger, for der er ikke så mange af dem, og der er mange restriktioner for, hvordan man deler en bolig op«, siger Catrina Kjeldsen fra Home i Søborg.

Går kernefamilielivet i stykker, er et bofællesskab en utrolig positiv måde at etablere sig på, mener blandt andre livsstilseksperten Anne Glad.

LÆS ARTIKEL

»Jeg tror, at den familieform bliver en stor succes, for man hjælper hinanden både socialt og økonomisk, og man får som enlig forælder meget nemmere ved at indrette sig i en god bolig, hvilket ellers kan være svært især i storbyerne, hvor boligerne er blevet dyre«, siger hun:

»Man vender jo nærmest tilbage til kollektivtankerne fra 70’erne, men renset for de politiske ideer, og derfor er det også en nemmere og enklere boform«, siger Anne Glad, der driver reklamebureauet Sunrise og har deltaget i DR-programmerne ’Kender du typen’.

Find bofællesskab på nettet
Potentiale for bofællesskaber for enlige forsørgere er til stede. Portalen Singleplus.dk, som er et socialt netværk for enlige forældre, oplever en stigende interesse for sociale boligformer blandt brugerne. Sitet har 5.500 brugere og har fokus på at danne sociale netværk, ikke dating.

En rundspørge blandt 934 brugere, som Singleplus.dk har foretaget for Lørdagsliv, viser, at 27 procent jævnligt overvejer at flytte i bofællesskab.

»Mange enlige forældre giver udtryk for, at de føler sig alene og ophængte og mangler nogen til at tage over engang imellem, for eksempel så de kan købe ind uden at tage ungerne med hver gang. I et bofællesskab hjælper man hinanden med de lavpraktiske ting, og det giver noget frihed og et socialt liv med andre voksne, som virker besnærende på mange af vores brugere«, siger Anders A. Pape, som har været med til at stifte Singleplus.dk.

Familiemønstre i opbrud
Selve holdningen til det at have en familie er i opløsning, vurderer livsstilsekspert Anne Glad, fordi det bliver mere og mere socialt acceptabelt at indrette sig på andre måder, hvis parforholdet ikke fungerer.

»Vi eksperimenterer med alle mulige forskellige familieformer, med og uden børn, så den borgerlige ægteskabskonstruktion står virkelig for skud«, siger Anne Glad.

LÆS ARTIKEL

Kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup er også begejstret for nye boformer, der både giver enlige forældre mulighed for større og bedre boliger og også et praktisk og socialt fællesskab med andre voksne til glæde for både børn og voksne.

En nemmere tilværelse

»At have nogle voksne at lave mad sammen med og gå i biografen med, uden at man har et seksuelt forhold, er en utrolig god idé. Modsat parforholdet skal man ikke altid diskutere og slås for at få lov til at ses med veninderne, så måske er det en nemmere tilværelse«, siger Karen Sjørup. Også for børnene er der gevinst på alle hylder: »Børnene får et stabilt hjem, og det er en uhyre rigdom for børnene at have pseudo-søskende, for dem kan du stole på resten af livet«, siger familie- og kønsforsker Karen Sjørup.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Bofællesskaberne dækker ifølge Karen Sjørup stort set de samme behov som den traditionelle familie. Bortset altså fra seksualiteten. Og her er måske det svage led.

For når og hvis beboerne finder en ny partner, som de gerne vil leve sammen med, sker der endnu et brud for børnene. Men sådan er livet nu engang, pointerer Karen Sjørup:

»Jeg synes ikke, det skal afholde en fra at flytte i bofællesskab, for bofællesskabet er en super idé«.

NYHEDSBREV: Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce