Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjerneforsker Peter Lund Madsen har svært ved at styre sin begejstring for wienerbrød, hvis han først sætter tænderne i et stykke, og løsningen ligger derfor lige for:  »Jeg lader helt være med at røre det«, siger han.
Foto: Jacob Ehrbahn

Hjerneforsker Peter Lund Madsen har svært ved at styre sin begejstring for wienerbrød, hvis han først sætter tænderne i et stykke, og løsningen ligger derfor lige for: »Jeg lader helt være med at røre det«, siger han.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Vores hjerne skriger på usund mad

For 100.000 år siden var det livsnødvendigt, at hjernen havde behov for fed og sød mad. Og den er ikke blevet opdateret.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 100.000 år siden var der mening i, at vi efterstræbte fed og sød mad.

I dag må vi derimod kæmpe mod vores medfødte appetit på kaloriebomber for undgå at blive fede og syge, forklarer hjerneforsker Peter Lund Madsen.

Vi fristes af wienerbrød, pomfritter og pizza, der glinser af smeltet ost.

Ligesom slik, cola og varm kakao med flødeskum. Kaloriebomber, som er i bad standing, når det gælder kost- og sundhedsanbefalinger.

Vi er oppe imod stærke kræfter Vores hjerner er programmeret til at skrige på det, og trangen til søde og fede sager kan være vanskelig at tøjle, selv om vi så glimrende ved, at det ikke er godt for os at guffe løs af den slags. »Det er meget stærke kræfter, vi er oppe i mod. Vores hjerner er nemlig skabt til at leve i en anden tid, i Afrika for omkring 100.000 år siden. Dengang var der mangel på mad, og så var det både smart og livsnødvendigt at have behov for fed og sød mad med mange kalorier i. Hjernen har ikke ændret sig nævneværdigt siden, men nu er der masser af mad i vores del af verden, og så er det uhensigtsmæssigt, at hjernen stadig opfører sig som dengang«, forklarer Peter Lund Madsen. Han er læge, dr. med., hjerneforsker og kendt som Hjerne-Madsen, foredragsholder og hjernefilmmager og for shows og optræden i selskab med sin lillebror Anders. I går udlagde Peter Lund Madsen menneskets medfødte trang til usundt for en håndfuld skoleklasser på Leg dig sund-festivalen på Experimentarium i Hellerup nord for København, som denne weekend er proppet med aktiviteter og informationer om sund kost og motion målrettet til børn. 40-årige på elknallert Vi fik tidligere på ugen en forsmag på hans viden om vores potentielt sundhedsskadelige dragning mod sukrede sager: »Ikke nok med at vi skal kæmpe mod stærke instinkter dybt inde i krybdyrhjernen, hvor vores drifter bor. Dertil kommer, at hjernen vænner sig til sukker, så den skal have mere og mere for at blive stimuleret«, forklarer han og disker op med en skrækhistorie fra sydstaterne i USA: Børn er voldsomt overvægtige»Jeg besøgte et område, hvor man får indtryk af, at folk bare har givet los. Det kan man både se og smage. Børn og voksne fra alle socialgrupper er voldsomt overvægtige. Slamfede, faktisk. Og maden er enormt fed, salt og sød. Der er bare blevet skruet op for det hele, og det er ekstreme retter, der bliver serveret. Alt er som indstøbt i smeltet ost. Resultatet er, at 40-50-årige må køre rundt på elknallert, fordi deres ben ikke kan bære dem«, fortæller han. Basal indlæring»Det går jo bare ikke, og det må vi forholde os til. Lidt ligesom vi lærer, hvordan vi færdes i trafikken. Denne viden bør være basal indlæring for børn, så de forstår, hvorfor det er usundt. Men det er naturligvis forældrene, som skal styre, hvornår der skal siges ja og især nej til tilværelsens mange søde og fede valgmuligheder«. Hvis man spiser og drikker meget sødt hver dag, får man mindre fornøjelse af det, man bliver tyk og risikerer at få sukkersyge, påpeger Peter Lund Madsen – og understreger, at han bestemt ikke er puritaner. Slik en gang om ugen»Slik en gang om ugen kan være en stor fornøjelse, og det er helt o.k.«. Hvad han derimod finder alt andet end o.k., er de svulmende portioner, som er dukket op på butikshylderne de senere år. »Da jeg var barn, rummede en sodavand 25 cl. I dag er en sodavand dobbelt så stor. Og når man får en sodavand, ja, så drikker man den. Slikposerne har også haft vokseværk – de er jo blevet kolossale. Og så har børn generelt fået flere penge mellem hænderne og langt friere adgang til slik og sodavand. Hvis jeg kunne bestemme noget, ville jeg forbyde de store portioner og flaskestørrelser, for de får os ganske enkelt til at spise og drikke mere«, tordner han. Synet af en kringle Vores trang til sukker er medfødt, men hvorfor kan nogle mennesker snildt lade et fadfuld basser passere, mens andre er ude af stand til at undvige en bagerbutik uden en stang wienerbrød på samvittigheden og sidebenene, spørger vi Peter Lund Madsen, hvis viden om emnet stammer fra international forskning og videnskabelige værker. »Hjerner er lidt ligesom ansigter. De ligner hinanden, men de ikke ens. Nogle er født mere sukkerglade end andre, og er man en af dem, ja, så har man et problem at slås med hele livet«, siger han, men tilføjer straks, at vaner og tilvænning også spiller en stor rolle: Sukkersmag holder livet ud»Får du masser af sukkergodt som barn, vil du også have smag for det senere i livet, og så ruller lavinen, og du bliver tyk, fordi du har behov for endnu mere sødt for at blive tilstrækkeligt stimuleret«. Vejen ind i bagerbutikken kan dels være styret af krybdyrhjernen, som sender signal om, at vi er sultne, men det kan også været synet af en kringle, der udløser en akut trang til at spise den. »Og der er altså ikke mange, der har det sådan med et stykke broccoli hos grønthandleren. Men det kan være det kommer. Om 50 år har man sikkert opfundet en pille, der skruer ned for vores lyst til sød og fed mad og giver os appetit på grøntsager«, spår Peter Lund Madsen. Lader wienerbrødet ligge

Han er ikke selv så hårdt ramt af ubændig sukkertrang. Dog ved han, at han har svært ved at styre sin begejstring for wienerbrød, hvis han først sætter tænderne i et stykke, og løsningen ligger derfor lige for: »Jeg lader helt være med at røre det«, siger han.



Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden