Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: MIRIAM DALSGAARD
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sukker fejlernærer 6 ud af 10 børn

Alt for mange børn bliver fede eller fejlernærede af alt for meget sukker. Spis kun sødt i weekenden, råder en ny bog.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sodavand, slik, kager og is.

64 procent af alle danske børn får langt mere sukker i kosten, end hvad sundhedsmyndighederne anbefaler, viser den seneste kostundersøgelse foretaget for Fødevarestyrelsen.

I gennemsnit indtager f.eks. 7-10-årige børn over tre gange så meget sukkerholdig is, kager eller chokolade om ugen som tilrådet – 672 gram mod anbefalingen på højst 200 gram ugentlig.

LÆS ARTIKEL Det truer børnenes almene sundhed, uanset om de bliver for tykke eller tynde: »Det er klart et problem, at 6 ud af 10 børn får mere sukker, end hvad vi anbefaler. Sukkeret tager pladsen fra den sunde mad og dermed alle de vigtige næringsstoffer, som børn og unge skal bruge for at udvikle sig optimalt«, siger Susanne Dunch, ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Sodavand fylder fire gange for meget
Kostundersøgelsen, der har fokus på frugt, grønt og sukker, afdækker danskernes kostvaner i perioden 1995-2006. Sodavand og andre søde drikke får sukkerbarometeret til at give udslag, når de erstatter vand og mælk. F.eks. får børn mellem 7 og 10 år i gennemsnit knap 4 gange så meget læskedrik om ugen som de anbefalede 0,5 liter.

At dårlige vaner akkumulerer flere dårlige vaner, er en anden ting, man kan se. For ifølge undersøgelsen er de børn, som drikker for meget sodavand, ofte også de børn, som spiser for meget slik og kager og for lidt frugt, grønt, fisk og havregryn.

»Disse børn får færre næringsstoffer, end de har brug for, og det kan medføre fejlernæring. Det gælder både de tynde og de overvægtige børn«, siger Susanne Dunch.

LÆS ARTIKEL

Hun understreger, at det reelle sukkerindtag sandsynligvis er højere, end hvad kostundersøgelsen viser, fordi man ved af erfaring, at deltagerne lever sundere, mens de deltager i undersøgelsen, og desuden har en tendens til at ’glemme’ de fem lakridser fra i aftes.

Også professor, dr.med. Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring under Københavns Universitet, mener, at børn generelt er for usunde:

»At skære ned på sukkeret er helt klart et godt sted at skabe nogle forbedringer, fordi man ikke mister nogen næringsstoffer, når man sparer på sukkeret. Vi ser gerne, at børn i stedet spiser mere frugt, grønt og fuldkornsprodukter«, siger Arne Astrup.

Opgør med sukkervanerne
I bogen ’Sukkersheriffen – Få styr på familiens sukkervaner’, der udkommer i næste uge, anbefaler kostvejleder Vibeke Lund, at hverdagen gøres fuldstændig slik- og sodavandsfri, så den søde tand til gengæld kan blive fodret i weekenden.

»Det gør det nemmere for alle parter i familien, hvis man beslutter, at i vores familie spiser vi kun slik og kager i weekenden«, siger Vibeke Lund om ’5 + 2’-ideen – 5 dage om ugen uden slik, 2 dage med.

TEST DIG SELV

Det er et glimrende råd, mener Susanne Dunch fra Fødevarestyrelsen, som netop ser et stort problem i børns nemme adgang til søde sager og læskedrikke.

Hvis der er godter i skabene, ender de med sikkerhed i vores maver. Sådan er det bare. Og derfor skal vi lade være med at købe det. Eller nøjes med at købe slik og chokolade i små mængder:

SE TV

»Det er en rigtig dårlig idé at købe til lager, for det bliver spist. Det er også en dårlig idé at købe tre poser for to posers pris eller et kg slik, for jo større portioner, vi køber, jo mere spiser vi«, siger Susanne Dunch.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Begrænset plads
Hun understreger, at der også med en ’5 + 2’-regel stadig er en begrænsning for, hvor meget sukker der er plads til – uanset om man spiser lidt hver dag eller gemmer rationen til weekenden.

»Lige præcis den begrænsning er uhyre vigtig. Et barn på 6 år har for eksempel kun plads til en kvart liter læskedrik og 100 gram slik, chokolade eller kage om ugen«, siger Susanne Dunch.

LÆS ARTIKEL

Professor Arne Astrup går også ind for ’5 + 2’-strategien:

»Det er en god idé, for når børn bliver vænnet til sødt hver dag, kan de slet ikke finde ud af at spise noget, som ikke smager sødt. I det hele taget er det bare fint at gøre noget, der trækker i den rigtige retning«, siger Arne Astrup.

Find alternativer til slik og kager

Helt at droppe søde sager er efter hans mening ikke en gangbar anbefaling: »Vores smagsløg kan godt lide den søde smag, så den kan vi ikke bare undvære. I stedet skal vi fortælle forældrene, at der findes alternativer til slik og kager, som smager sødt, men som samtidig indeholder en masse sunde næringsstoffer«, siger Arne Astrup. Susanne Dunch anbefaler, at man forsøder tilværelsen med frugt. Frugt skåret ud i appetitlige stykker, eventuelt drysset med en smule chokolade, falder i god jord hos både børn og voksne.



GUIDE »Børn spiser jo det, der bliver stillet frem. Hvis det er frugtsalat, så spiser de det. Det er vigtigt, at frugten er skåret ud, for så virker frugtfadet lidt som en skål slik, hvor man sidder og tager lidt forskelligt. Det er selvfølgelig mere besværligt end at åbne en pose slik, men det ansvar bør vi voksne tage«, siger Susanne Dunch. I sommer viste 12 kommuners vægtundersøgelse af i alt 34.029 skoleelever, at hver fjerde 15-årige er overvægtig. Og i sidste måned slog flere skolelæger fedmealarm, da en rundspørge viste, at 63 procent af landets sundhedsplejersker, kommunallæger og sundhedskonsulenter konstaterer, at der er blevet flere overvægtige børn.



GUIDE

Der findes ikke en landsdækkende vægtopgørelse for alle danske børn, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden