kampzone. Konflikter omkring middagsbordet opstår som regl, når forældre prøver at presse børn til at spise. (arkivfoto)
Foto: SANNE VILS AXELSEN

kampzone. Konflikter omkring middagsbordet opstår som regl, når forældre prøver at presse børn til at spise. (arkivfoto)

Familieliv

Familiehygge udvikler sig ofte til »kontrolmåltider«

Børnefamilier har mange konflikter omkring middagsbordet, viser undersøgelse.

Familieliv

Aftensmåltidet burde være det tidspunkt på dagen, hvor familien har kvalitetstid og hyggeligt samvær.

Men i rigtig mange børnefamilier er det i stedet et forum for konflikter og skænderier.

En undersøgelse, som YouGov har foretaget for 24timer, viser, at 64 procent af alle forældre til nul-seks-årige jævnligt oplever konflikter ved aftensmåltidet.

Og kun seks procent oplever aldrig konflikter.

Kontol i stedet for hygge
Problemerne handler typisk om, at barnet nægter at smage på maden, ikke vil blive siddende ved bordet eller at det spiser for lidt.

Men i virkeligheden er det ikke dér, problemerne starter, forklarer en børnepsykolog til 24timer.

Ofte handler det om, at forældrene gør aftensmåltidet til en kontrolsituation, hvor barnet føler sig overvåget og presset til at leve op til nogle regler:

»Forældre er blevet alt for fokuserede på, hvor meget og hvordan børnene spiser, og så bliver det til sådan et kontrolmåltid i stedet for et hyggeligt måltid«, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen til 24timer.

Det er vigtigt at fokusere mere på processen omkring måltidet end selve maden, påpeger hun:

»Man skal passe på, at man ikke får for meget fokus på selve det at spise. For mig er processen langt vigtigere - har vi det hyggeligt, får jeg fortalt nogle gode historier, får vi grint lidt, og gør det noget, at han lige løber en tur ind i stuen og kommer tilbage. Man kan kun spise, hvis det er trygt og rart at være der«, siger Margrethe Brun Hansen.

Det betaler sig ikke tage magtkampe om maden, forklarer familieterapeut Kirsten Muus.

»Jeg synes, man skal prøve at bevare roen og få en dialog med barnet, i stedet for at sende dem fra bordet, skælde dem ud, eller plage dem om at spise. Hvis en seks-årig for eksempel siger, at han ikke er sulten, så ville jeg være tilbøjelig til at tro på det, medmindre det gentager sig hver aften«, siger Kirsten Muus til 24timer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce