Delt. Karen Købsted har fire drenge, og tre af dem bor halvdelen af tiden hos deres far.
Foto: Mie Brinkmann

Delt. Karen Købsted har fire drenge, og tre af dem bor halvdelen af tiden hos deres far.

Familieliv

Delefamilier sætter børn på hårdt arbejde

Mange børn har i dag til opgave at få familielivet i to familier til at hænge sammen.

Familieliv

Syv dage hos far og syv dage hos mor.

De tusindvis af danske børn, som bor i delefamilier, er sat på hårdt arbejde, når forældrene har besluttet sig for en ’retfærdig’ løsning, men samtidig er dårlige til at samarbejde.

Nu forsøger nonprofit organisationen Center for Familieudvikling at forbedre samarbejdsklimaet med bogen Far, mor og skilsmissen, der skal klæde deleforældre bedre på til at skabe et godt liv for deres børn.

Centrets psykologer og behandlere arbejder til daglig med at rådgive og undervise par og skilte, som blandt andet kan være henvist fra Statsforvaltningerne. Desuden afholder centret børnegrupper for skilsmisseramte børn. Og det er netop børnene, der er i fokus i bogen, ikke forældrenes rettigheder.

LÆS ARTIKEL »Vi har heldigvis fået det sådan, at flere børn har fået en stor tilknytning til deres far. Men det giver den kulturelle udfordring, at børn skal finde vej i to universer. Og vi er ikke særligt gode til at lytte til dem«, siger Annette Due Madsen, psykolog og leder af Center for Familieudvikling.

Et stort socialt eksperiment
Udfordringerne gælder ikke kun i højkonfliktfamilier, som fører retssager om børnene, men også i almindelige delefamilier, hvor termometret står på frost. I øjeblikket er der 260.000 børn i Danmark, hvis forældre er skilt. 43.000 af dem lever en uge skiftevis hos hver af forældrene. Det er et meget stort socialt eksperiment.

»Der er sat noget i spil, som vi ikke aner, hvor ender henne. Sådan er det, når samfundet forandrer sig. Men vi har pligt til at hjælpe forældrene med at samarbejde, så det bliver så ansvarligt som muligt«, supplerer Center for Familieudviklings souschef, Ruth Juul.

LÆS ARTIKEL

Psykologer anbefaler generelt, at små børn op til syv år har en fast base og dermed længere i et af hjemmene, og det kan kræve svære afkald hos den far eller mor, der ser sit barn mindre, end den anden gør.

Skilsmissebørn er mere sårbare
Er delefamilierne ikke bedre end tidligere, hvor mange børn mistede kontakten med den ene forælder, typisk faderen?

»Det er bedst for børn at kende begge deres forældre. Men den fordel kan sættes over styr, hvis forældrene reagerer med vrede eller iskold tavshed overfor hinanden«, siger hun.

Forskningen viser, at selv om mange delebørn klarer sig godt, så har skilsmissebørn en øget sårbarhed. Deres selvfølelse kan være ringere, flere falder fra i uddannelsessystemet og de kan have sværere ved at knytte varige kontakter selv.

Børn føler sig som gæster
I bogen beskriver psykologerne børn, der er alt fra meget konfliktsøgende til meget stille. Og udadtil veltilpassede børn, som føler sig som gæster i både faderens og moderens hjem.

»Det er vigtigt, at de voksne ved, hvad det er for et projekt børn har, når de lever i delefamilier – for det er anderledes end det, de voksne har. Børnene skal mestre det, som de voksne har opgivet: at få to forskellige familiekulturer til at fungere sammen. Det er en gruppe børn, vi skal være særligt ømme om«, siger Annette Due Madsen.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forældre vil gerne have, at deres børn er glade og har det godt, siger Hanne Søndergaard Jensen, som er privatpraktiserende børnesagkyndig og tilknyttet delebarn.dk. Hun er medforfatter til Socialforskningsinstituttets (SFI) seneste forskningsrapport om delebørn, som blev udgivet i efteråret 2011.

»Forældre, der er på god talefod, bekymrer sig for, hvilken samværsordning, der er bedst for barnet, og om det kan klare en deleordning med en uge i hvert hjem, eller har brug for en fast base. De er ofte meget enige om, hvordan barnet reagerer på skilsmissen«, siger Hanne Søndergaard Jensen, som hver uge har flere henvendelser fra par, der er i skilsmisse.

Samarbejde og fleksibilitet
Hun rådgiver parrene både ud fra deres egen og børnenes situation og resultaterne i SFI-rapporten. Den viser blandt andet, at delebørn trives bedst, hvis forældrene samarbejder, er fleksible, bor tæt på hinanden, kan finde ud af at mødes og er forholdsvis enige i opdragelsen af børnene.

LÆS ARTIKEL

»Det skal være i orden, at barnet smutter hjem til den ene forælder, selv om det er den andens uge, eller at man må ringe til far, når man er hos mor. For børnene oplever det sådan, at de lever i to hjem, men er i en familie«, siger hun. Nogle gange er det kun den ene forælder, der henvender sig til den børnesagkyndige. Det sker, hvis parterne er uenige om den rette samværsordning.

»Men det er vigtigt, at begge parter er med. Eller også må de gå i Statsforvaltningen«, siger Hanne Søndergaard Jensen.

Forældre skal invitere

Når børn har det svært med at flytte frem og tilbage, kan det være svært for forældrene at lytte. De vil gerne vil bekræftes i, at børnene har det godt. Måske slår de snakken hen med et ’det skal nok gå’ eller med talrige løsningsforslag på problemer, som måske ikke kan løses. Savner man far, i den uge, hvor man er hos mor, er det svært at lave om på. Og sørger man over, at forældrene ikke elsker hinanden, er det umuligt at løse. »Det er en menneskeret at sørge. Det må man ikke tage fra børnene. Men det betyder, at den voksne er nødt til at se barnet og anerkende dets følelser, i stedet for at feje dem væk eller prøve hurtigt at løse problemet«, siger Annette Due Madsen.

LÆS ARTIKEL Hun anbefaler, at forældrene skaber tillid, tid og ro til at snakke. »Det handler om at tage sig tid og invitere barnet til at snakke. Sørg for at have god tid, når barnet skal puttes, eller tag med teenageren på weekendtur. Men vis først og fremmest, at du vil lytte og tage det, barnet siger eller formidler på anden vis, alvorligt«.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce