UNDERSØGELSE. Danskerne hygger sig bedst sammen med familie eller gamle venner. Tegning: Mette Dreyer

UNDERSØGELSE. Danskerne hygger sig bedst sammen med familie eller gamle venner. Tegning: Mette Dreyer

Familieliv

Kender du de uskrevne regler for hygge?

Hygge må ikke have antydningen af luksus eller ekstravagance over sig, viser forskningsprojekt.

Familieliv

Stearinlysene er tændt. Arbejdsugen er veloverstået, og det er tid til rødvin, slik og hygge med familien.

Danskerne elsker at hygge og forbinder hygge med ydmyghed, spontanitet og enkelhed. Luksus og lækkerhed er det modsatte af hygge, viser et forskningsprojekt, som antropolog Jeppe Trolle Linnet står bag.

»Det at hygge sig er forbundet med, at situationen ikke er alt for styret. Der må gerne være noget spontant over det, som når man lige dropper forbi hos nogle venner og den gode stemning opstår på basis af, hvad der er ved hånden. En pizza fra fryseren og en kold øl fra køleskabet er perfekt. Når der skal være hygge mellem mennesker, skal man ikke imponere nogen og ikke iscenesætte for meget«, siger Jeppe Trolle Linnet, som forsker i folks forbrugskultur ved Syddansk Universitet.

En pause fra ræset
Til hygge hører som regel mad og drikke. Hvad køber vi, når vi skal hygge?

»Folk køber i høj grad slik, snacks og alkohol, fordi det er lige præcis sådanne ting, som vender ryggen til den disciplin og målrettethed, vi ellers skal udvise i det daglige. En skål slik på bordet signalerer, at nu har vi alle et frikvarter. Nu holder vi fri fra slankekure og sundhed. Vi holder en pause fra ræset«.

Så man stiller ikke en fornem vin på bordet?

»Hvis man er blandt ligesindede, som også har kælderen fuld af gode vine, er det fint nok. Men hos folk, der ikke selv har noget forhold til fin vin, kan en flaske af den dyre slags nærmest få dem til at føle, at de skal gøre gengæld. På samme måde som en fin middag med avanceret borddækning og mad lægger op til gengældelse og kan give en følelse af at skylde noget. Hygge er det modsatte, for hygge er ikke forbundet med gengældelse.

Bliver de syndige produkter også markedsført som hygge?

»I høj grad. Masser af slik og chips bliver markedsført på hygge. Tag for eksempel skiltet hos 7-Eleven: ’Alt til hygge’ og et billede af sodavand, fire bøtter is og et bjerg af slik. Der bliver også solgt mange stearinlys og brænde til pejsen ud fra hyggehensyn«.

Juleræset strider mod hyggens væsen

Du betegner julen som den ultimative hyggeform i Danmark. Men i julen bruger vi jo mange penge, så hvordan hænger det sammen med den ydmyghed, der ellers er kravet til hygge?

»Det er præcis her, at spændingerne ofte opstår. Julen er familiens samlingspunkt og det største familieritual, vi har, så den skal bare være hyggelig med stearinlys og hjemmebag som de helt store hyggeskabere. På den anden side er ritualerne ret formelle, og det kræver en stor arbejdsindsats at gøre hjem og mad klart, hvilket strider mod hyggens væsen. Det samme gælder gaverne. I princippet skal gavekøb helst være en utvungen og behagelig oplevelse, men i praksis ryger folk ud i mange økonomiske overvejelser om, hvor meget de skal give for, og det strider mod vores idealer om, at der ikke er penge mellem familien«.

Hvad sker der, hvis julen ikke er hyggelig?

»Det siger jo vi aldrig højt. Det er virkelig kritisk, hvis man siger til sin familie, at julen faktisk ikke har været hyggelig. Det er en meget stærk kritik, som vil gøre meget ondt på den eller de personer, som investerer meget i familiesammenholdet og i den hyggelige stemning«.

Tabu at sætte karrieren som det højeste mål
I Danmark er det en alvorlig anklage at sige om nogen, at de ikke forstår at hygge sig, har du skrevet i en artikel. Hvordan det?

»Man gør dem nærmest til en slags robotter, som er fuldstændig styret af samfundets krav om at præstere. Man siger indirekte, at de ikke kan finde ud af at tale med andre på en afslappet måde og er nervøse ved at afgive kontrol. Det bliver som regel sagt om folk, der arbejder meget. I Danmark er det tabu at sætte karrieren som det højeste mål, så hvis folk ikke forstår at hygge sig, lever de ikke op til vores kulturelle værdier om, at vores liv også skal handle om meget andet end penge og arbejde«.

Hygger vi også uden for hjemmet?

»Hjemmet er det primære sted, men hygge foregår i høj grad også steder i byen, som vi finder hyggelige, og som typisk har noget hjemligt over sig. For eksempel en gårdhave, hvor man kan sidde lidt huleagtigt og gemme sig i en krog – i modsætning til en poleret café, hvor det handler om at blive set. Gårdhaven kan godt blive markedsført med hygge: »Kom ind i vores hyggelige gårdhave«. Det handler om at skabe en stemning, der ligner hjemmet«.

Det er ikke varerne der skaber hyggen

Kan hygge købes for penge?

»Det kan den, men det skal man endelig ikke antyde over for danskerne, for de ser hyggen som noget, der udspringer af det menneskelige samvær med andre. Men det koster penge, når du køber slik og stearinlys til familiehyggen eller betaler 30 kroner for en kop kaffe på din hyggelige stamcafé, hvor du er på fornavn med personalet. Men det er dig, der skaber hyggen og den gode stemning med varerne, ikke varerne i sig selv. Du kan ikke købe en pose slik, og så er hyggen garanteret«.

Hygge er meget forbundet med alkohol i Danmark?

»Ja, og det ligger i forlængelse af det udisciplinerede. Alkohol signalerer, at nu er der frikvarter. Nu er arbejdsdagen eller arbejdsugen slut. Alkoholen får også folk til at slappe af i kroppen og har dermed nogle fysiske effekter, som passer godt til hyggeelementerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce