Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

brugbar. Flere legepladser er blevet indrettet, så også unge og voksne får lyst til at bruge dem.
Foto: Peter Hove Olesen

brugbar. Flere legepladser er blevet indrettet, så også unge og voksne får lyst til at bruge dem.

Familieliv

Legepladser skal være Københavns nye mødesteder

København har nyindrettet 125 legepladser, så de både kan leges på og fungere som lokale mødesteder for byens borgere.

Familieliv

Byens legepladser er for børn.

Det siger sig selv. Men de må også gerne virke tillokkende på store børn, teenagere, kærestepar, voksne legebørn og andet godtfolk.

Det fortæller landskabsarkitekt Berit Ipsen Hansen. Hun står i spidsen for Københavns Kommunes omfattende renovering af kommunens 125 legepladser, der har stået på i snart fire år og nærmer sig sin afslutning.

»Vi har tænkt de unge ind i indretningen af legepladserne, for legepladsen er ofte det lokale mødested for byens unge«, siger projektleder Berit Ipsen Hansen, og tilføjer:

»Lige meget hvor småbørnsagtig en legeplads er indrettet, så tiltrækker den de unge, fordi det er et uforpligtende sted at komme, hvor der samtidig kommer voksne, hvilket gør det til et trygt sted«, siger Berit Ipsen Hansen.

LÆS ARTIKEL Derfor har flere af legepladserne fået tilført aktiviteter målrettet de store børn og unge så som boldbure, træningsredskaber og store gynger. Forældrene skal lege med Forældrene er også blevet tænkt ind i indretningen af legepladserne, så de ikke altid skal sidde på bænke i udkanten af legepladsen og kigge på. Der er opstillet træningsredskaber, som forældrene opfordres til at bruge.

Indsatsen har allerede fået flere forældre op på tæerne. Københavns Kommunes miljø- og teknikforvaltning har som del af renoveringsprojektet lavet tællinger på legepladserne før og efter istandsættelsen. Et af de mest markante resultater er, at de voksne leger med.

»Vi kan se, at de voksne er gået fra at sidde på bænkene til at lege. Det bekræfter vores antagelse om, at hvis man indretter legepladserne, så de voksne også bliver involveret, så kommer de mere på legepladsen og er også mere med til at lege«, siger Berit Ipsen Hansen.

LÆS ARTIKEL

Restaureringen af legepladserne glæder formanden for Dansk Legeplads Selskab (DLS):

»Det er så vigtigt, at man investerer i legepladser, for de er så fundamentale i børns møde med andre. Tit leger børn jo med vildt fremmede børn, fordi de kommunikerer gennem legen«, siger Helle Nebelong.

Dansk Legeplads Selskab er et tværfagligt netværk, der arbejder for at give børn bedre udendørs legemuligheder.

Lokalt samlingspunkt
Legepladserne spiller også en vigtig rolle i lokalsamfundet, fortæller Københavns Kommunes landskabsarkitekt Berit Ipsen Hansen.

Ikke mindst i dag, hvor børnefamilier i højere grad bliver boende i byen frem for at flytte ud. Det har givet et stigende antal børn, der bruger legepladserne.

»De kommer til at fungere som et socialt rum for både børn og voksne – for børnehaver, skoleklasser, kærestepar og bedsteforældre. Legepladsen spiller en rigtig vigtig rolle for byen som samlingspunkt på tværs af alder og social baggrund«, siger Berit Ipsen Hansen.

LÆS ARTIKEL

Projektet ’Plads til leg’ blev søsat i 2008 af daværende miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam. Den nuværende borgmester glæder sig over resultaterne.

»Legepladser er rigtig vigtige for det gode byliv. Lyden af legende børn giver livskvalitet og indbyder til at stoppe op og nyde hverdagen«, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Legepladser meget forskellige
De 125 legepladser i Københavns Kommune er meget forskellige. Nogle har bevægelse og motorik som omdrejningspunkt. Andre tilbyder, at børnene kan fodre og røre ved levende dyr, mens andre igen satser på kunstneriske legeoplevelser.

Og netop mangfoldigheden er et stort plus i København, mener formanden for Dansk Legeplads Selskab:

»Det er en glædelig ting ved København, at byen har tradition for flere forskellige typer legepladser end resten af landet, der ofte har mere standardiserede legepladser«, siger landskabsarkitekt Helle Nebelong, som selv har designet legepladser i København i mere end 10 år.

Også SF-borgmesteren Ayfer Baykal holder af mangfoldigheden, som hun mener gør København til et sjovere sted for børnefamilier.

»Det, at legepladserne er så forskellige, skaber en diversitet i byen og giver familier nogle gode udflugtsmål. Man tager ikke kun på den nærmeste legeplads, men vælger også efter, om der er en god klatrevæg til voksne som i Bananapark (Nørrebro)«, siger Ayfer Baykal.

Ikke for sikre legepladser

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fælles for de danske legepladser er, at man forholder sig pragmatisk til sikkerheden. Legepladserne skal være sikre, men ikke for sikre. »I Danmark følger vi de europæiske standarder, men vurderer også risikoen for de enkelte installationer fra sted til sted modsat mange andre lande, som indretter hele legepladsen med gummibelægninger for en sikkerheds skyld«, siger Helle Nebelong.

LÆS ARTIKEL Diskussionen om, hvorvidt børn skal pakkes ind i vat eller skal lære at slå sig, er gammel. Også inden for legepladsbranchen. Selv er Helle Nebelong ikke i tvivl: »Legepladser må ikke være for sikre, for de bliver i virkeligheden meget farligere for børnene, fordi børnene får en helt forkert læring. Uden for legepladsen er verden jo ikke pakket ind i vat«, siger Helle Nebelong, og tilføjer: »Det er på legepladsen og i legen, at børn træner alle deres kompetencer til at håndtere livet«.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tjek.dk har besøgt tre af de renoverede legepladser - klik på dem i boksen herover til højre og læs mere om de enkelte.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce