Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

Thomas Borberg. /Thomas Borberg.
Foto: Thomas Borberg. /Thomas Borberg.

kvalitetstid. Selv om børnene ikke skal op i skole dagen efter, fungerer de bedst, hvis sengetiden er som til hverdag. (Arkivfoto)

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søvneksperter: Overhold sengetiderne i efterårsferien

Børnene skal i seng til normal tid, selv om det er ferie, anbefaler søvnspecialister.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er hyggeligt at være længe oppe i ferien. Men det er ikke det bedste for børnene. Især ikke for de børn, som i forvejen har svært ved at falde i søvn om aftenen. De har brug for en fast døgnrytme hver dag. Også i weekender og ferier, påpeger afdelingslæge og børnepsykiater Allan Hvolby:

»Problemet ved at forskyde sengetiden i ferier er, at børnene får symptomer, der svarer til jetlag. Nogle bliver fysisk utilpasse, mens andre bliver trætte, urolige og har svært ved at koncentrere sig«, siger Allan Hvolby, som er afdelingslæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Esbjerg i Region Syddanmark.

Kronisk søvnunderskud giver ADHD symptomer Søvnen er lige så vigtig for børnenes trivsel, som kosten er, påpeger Allan Hvolby, der har forsket i søvnens betydning for børnenes udvikling og trivsel. Det viser sig, at raske børn med kronisk søvnunderskud udvikler de samme forstyrrelser, som man ser hos børn med ADHD, nemlig koncentrationsbesvær, rastløshed og uro i kroppen.

Og selv om det kan virke harmløst at lade børnene være længere oppe i efterårsferien, er det faktisk nok til at sætte søvnrytmen helt ud af kurs. Børnene skal nemlig ofte bruge tre-fire dage på at få døgnrytmen på plads igen. Ikke bare i denne ferie, men hver gang der er fridage i sigte.

LÆS ARTIKEL

»Hvis sovetiden bliver rykket i alle ferier og hver weekend, bliver det hver søndag, mandag og tirsdag, at barnet ikke får en god søvn. Onsdag begynder det atter at fungere, og så bliver det fredag igen. Samlet set vil det gå ud over barnets indlæring«, siger børnepsykiater Allan Hvolby.

Han understreger, at den faste kurs især bør gælde børn, som er særlig følsomme, og helt små børn, som ikke er i stand til at kompensere i den anden ende ved at sove længere.

»De børn får for lidt søvn, for hver dag de kommer for sent i seng«, påpeger Allan Hvolby.

Der skal være plads til samvær
Professor i søvnsygdomme Poul Jennum mener også, at børn bør komme i seng og stå op på samme tid hver dag. Ideelt set. For vi skal jo også leve, som han siger:

»Det er et ømt punkt. Vi vil jo gerne være sammen med vores børn i ferien, og de vil gerne være længere oppe, så vi skal både tage hensyn til vores biologi og vores sociale liv. I stedet for en løftet pegefinger skal der være plads til det gode samvær, så man kan godt flytte sovetiden lidt uden at være bange«, siger professor Poul Jennum, Glostrup Sygehus.

LÆS ARTIKEL

Han fraråder dog, at børnene kommer meget senere i seng i ferien end normalt:

»Personlig synes jeg, det er fint at slukke for internet, tv og PlayStation klokken 22, så børnene kan falde til ro«.

Motion og frisk luft giver god nattesøvn
Den bedste måde at sikre børnene en god nattesøvn på er ved at give dem masser af motion og frisk luft om dagen:

»Så bliver de automatisk trætte på et fornuftigt tidspunkt og sover godt. Kom ud at fiske, eller cykl en lang tur i stedet for at se tv og spise chips. Det er også godt for forældrene«, påpeger professoren.

Han har været med til at udarbejde Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge’, som de kommunale sundhedsplejersker tager udgangspunkt i, når de skal rådgive forældre om blandt andet søvn.

LÆS ARTIKEL

Af vejledningen fremgår det, at »tilstrækkelig søvn er vigtigt for barnets udvikling og helbred, og at gode søvnvaner etableres med regelmæssighed og gode rutiner ved sengetid«. Derfor er det også ro, renlighed og regelmæssighed, der anbefales fra Sundhedsstyrelsens sundhedsplejerske:

»Det er en god idé at holde sovetiderne i ferien. Især små børn er meget følsomme over for selv små forandringer«, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen.

Hun nævner som eksempel overgangen mellem sommer- og vintertid:

»Vi ved, at det forstyrrer mange børns søvn, og at det kan tage flere uger, før børnenes krop har reguleret sig«, siger Annette Poulsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der findes børn, som ikke er særlig følsomme over for skiftende sengetider, pointerer børnepsykiater og afdelingslæge Allan Hvolby. De børn kan godt være længere oppe i ferier og weekender.

LÆS ARTIKEL

»Hvis barnet alligevel har nemt ved at falde i søvn og stå op til normal tid, når det starter i skolen igen, er problemet ikke så stort. Det kommer meget an på barnet«.

Teenagere skal ikke sove dagen væk

Teenagere er et kapitel for sig. Også når det kommer til søvnvaner. Men det er ikke en naturlov, at unge mennesker skal sove hele dagen væk i ferien, påpeger professor i søvnsygdomme Poul Jennum.

»Jeg tror ikke, det er sundt, når teenagere er oppe hele natten og sover hele dagen«, siger Poul Jennum.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden