Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ditte Valente
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældre udstiller deres børn på Facebook

De voksne har brug for at lære mere om etik på nettet, vurderer fagfolk.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Endnu et 12-tal! Sådan knægt!«.

Stolte forældre er flittige aktører på Facebook, hvor alt fra pottetræning over strandbilleder til studentereksamener gavmildt bliver delt med resten af verden.

Men i deres iver efter at fremvise deres dygtige og kønne børn glemmer mange forældre, at billederne og kommentarerne kan bringe deres børn i forlegenhed, både nu og senere i livet.

»Når en far skriver, at nu har hans søn fået 12 igen, kan det godt være, at drengens kammerater synes, det er utåleligt. Vi skal alle tænke os godt om, når vi bruger Facebook til at udstille andre, især børn og unge, som sjældent bliver spurgt først«, siger Jonas Ravn, Center for Digital Pædagogik.

LÆS OGSÅ

Jonas Ravn, der blandt andet har speciale i børns brug af medier og i mediernes betydning for børn og voksne, pointerer, at børn og unge sjældent selv beder om at blive udstillet på fars og mors Facebookvæg.

Derfor kan forældrene, uden at vide det, nemt komme til at overskride grænser hos børnene, advarer han.

»Selv om billederne og kommentarerne virker harmløse, kan de i høj grad overskride børnenes grænser, fordi forældrene bruger det til at promovere både sig selv og børnene i en bestemt retning. Især når det gælder små børn, som man ikke kan spørge, er det vigtigt med en særlig god etik«, siger Jonas Ravn.

Forældre mangler netetik
Han sammenligner det med, når mor – i gamle dage – hev fotoalbummet frem og viste ’pinlige’ billeder af »Morten som toårig« til sønnens første kæreste eller til kammeraterne.

Modsat nutidens børn og unge, som får meget undervisning i og information om, hvordan man skal opføre sig i cyberspace, har forældregenerationen på 40 år og opefter kastet sig hovedkulds ud i de sociale medier uden nogen form for oplæring. Og ofte bliver for eksempel billeder lagt ud, i samme øjeblik som de bliver taget.

»Det går så hurtigt, at man ikke får tænkt det så nøje igennem. God netetik gælder jo os alle, men der er ikke nogen, der siger, at du ved, hvordan du skal opføre dig på Facebook, bare fordi du er 40 år«, pointerer Jonas Ravn.

Se mit barn, se mig
Når forældre bombarderer deres egen og andres Facebook-væg med billeder af børnene, skyldes det en søgen efter anerkendelse via deres børn. Det vurderer psykolog og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Lars Lundmann.

»Børnene betragtes som en forlængelse af forældrene, så når forældre viser, at deres barn har fået et 12-tal, og de andre ’synes godt om’ det, er det, for at forældrene selv kan blive anerkendt: Barnet får 12, altså er barnet klogt, og så er forældrene nok også kloge. Det kan være det, de ønsker at fortælle«, siger Lars Lundmann, som har skrevet om narcissisme og personlighed.

Da årets studenter sprang ud i juni, lagde mange forældre ikke bare et billede af deres studenterbarn ud, men skrev også, hvis barnet havde fået høje karakterer. Det udviklede sig nærmest til en konkurrence blandt forældrene.



Praleriet kan have negative konsekvenser, mener Lars Lundmann:

»Vi hører jo kun om dem med 12, og det kan nærmest kun bidrage til at give andre unge en dårlig selvværdsfølelse, hvis selvværdet er bundet op på karakterer. Også som forældre kan man føle, at man er den eneste med et barn, der har fået 4 i snit«.

Tænker forældrene over det?

»De fleste gør det bare, fordi de er stolte af deres barn og stolte over, at de har et klogt barn. Hvad er bedre end at få at vide, at man er fantastisk via børnene? Det forekommer mindre som blær, for det er jo ikke mig, der har fået 12, men min datter. Men det er blær. Hvorfor ellers flashe det?«, siger Lars Lundmann.



Er det i orden, synes du?

»Det er jo et moralsk spørgsmål. Det interessante er, at det udstiller et særligt syn på den unge, og det syn bliver ofte hængende. Det vigtige er jo ikke, hvordan man er, men hvordan andre opfatter én, og det er et argument for, at man skal tænke sig godt om, når man poster noget om andre, for man ved aldrig, hvordan det bliver modtaget«, pointerer psykolog Lars Lundmann.

Børnene kan klare det
Thomas Bigum, som er ekspert i sociale medier, ser mere afslappet på sagen. Han mener, at børn og unge er ret gode til at lave aftaler med deres forældre, og også gode til at stoppe dem, hvis de lægger noget ud på Facebook, som opleves grænseoverskridende eller pinligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Børnene dropper bare at være venner med deres forældre. Nu er de fleste børn og unge blevet fortrolige med Facebook, og det bliver forældrene også«, siger Thomas Bigum, som holder foredrag og kurser for virksomheder om de sociale medier.

Generelt er vi blevet mindre fintfølende omkring de billeder, der bliver offentliggjort af os, vurderer han:

»Man vænner sig til at overleve kiksede billeder. Alt, hvad er mere end et halvt år gammelt, gider jeg ikke tænke på, og sådan har andre det nok også. Masser af mennesker vil have kiksede billeder af deres ungdom og af familien. Og hvad så?«, siger Thomas Bigum.

Rent pral

Et medie som Facebook er baseret på narcissisme og voyeurisme, pointerer han, og det forklarer forældrenes opførsel. »Hvis hatten (studenterhuen, red.) kom på med en 12’er, kan man lige så godt smide den oplysning på. Det er ikke skjult praleri. Det er praleri«, siger Thomas Bigum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Ifølge psykolog Lars Lundmann er tendensen til at flashe sine børn mest udbredt blandt mødrene. Formentlig som et levn fra fortiden. »Kvinden har traditionelt viet sit liv til børnene, så når børnene får bekræftelse, betyder det alt andet lige mere for moderen end for faderen. Sådan er det jo ikke mere, og derfor er det sjovt, at søgningen efter anerkendelse fortsætter blandt mødrene på samme måde«, siger Lars Lundmann.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden