Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Skole i Hellerup beder aktivt eleverne om at lade være med at have det nye sociale medie 'Formspring', fordi de oplever så grelle eksempler på mobning. Vi mødes med fem elever der fortæller. Fra venstre er det Maria Roelsgaard, Sofie Kruse Søgaard, Alexander Schou Knuthsen, Conrad Riparbelli, Anna Roelsgaard og Oliver Høyer Axholm.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Heksejagt og hadefulde beskeder: Lærere advarer elever mod mobbe-medie

Mediet Formspring bliver brugt til hadebeskeder og trusler.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du skal ikke bruge det sociale medie Formspring, hvis du ikke kan tåle at blive kaldt for møgso eller andre grove øgenavne.

Formspring tillader nemlig brugerne at skrive anonyme spørgsmål og kommentarer, og det bliver brugt flittigt af børn og unge til at svine hinanden til. Formspring er et af de hurtigst voksende sociale medier med 28 millioner registrerede brugere, der typisk er børn og unge.

LÆS ARTIKEL

I 8. x på Tranegårdskolen i Hellerup nord for København har Formspring afstedkommet så store intriger, at klasselæreren har opfordret eleverne til at lukke deres konti.

»Nogen bliver virkelig kede af det og går med en klump i maven, når de får lede spørgsmål. Og de går lidt alene med det, for der er ikke nogen, der har lyst til at sige, at de har fået et ledt spørgsmål«, siger Conrad Riparbelli Rasmussen, der er elev i klassen.

Han sidder sammen med fem klassekammerater uden for skolen. Ingen af dem er blandt de hårdest ramte, alligevel har de alle prøvet at få ubehagelige spørgsmål.

»Der er mange spørgsmål, jeg ikke gider at svare på, fordi man kun kan få et ondt svar ud af det, for eksempel hvem er den grimmeste pige i din klasse«, fortæller Alexander Schou Knuthsen.

Spørgsmål og svar kan ses af resten af klassen, det er nemlig kun afsenderen, der er anonym.

Tranegårdskolen indkaldte i efteråret til et møde om sociale medier, i særdeleshed Formspring, hvor kommunens SSP-konsulent var inviteret. Dengang kendte kun få forældre Formspring, der senere skulle føre til skænderier og intriger i 8. x.

»Formspring har skabt stor utryghed eleverne imellem, fordi de ikke ved, hvem de kan stole på. Når man ikke kender afsenderen, er alle pludselig under mistanke«, siger klasselærer Christa Elkjær Dvinge.

Eleverne i klassen har typisk spurgt, hvem de mest populære er, hvem der har det smarteste tøj, og hvem der er lækrest i klassen. Men der findes langt grovere eksempler. I Red Barnet er man bekymret for perspektiverne i Formspring.

»Det er det sociale medie, hvor det er lettest at mobbe uden at blive taget til indtægt. Der bliver stillet rigtig mange grove spørgsmål på rigtig mange skoler, og det ekskluderer en masse børn«, siger Jon Kristian Lange, seniorrådgiver i børns digitale liv.

Red Barnet har forsøgt at komme i dialog med Formspring for at få virksomheden til at slette indhold eller suspendere brugere, men Formspring har ikke reageret . Det er heller ikke lykkedes Lørdagsliv at komme i kontakt med Formspring.

En heksejagt

Charlotte Riparbelli, mor til Conrad i 8. x, har overtalt sin søn til lukke sin konto. »Der opstår rygter og mistænkeliggørelse, når afsenderen er anonym, og der kan hurtigt gå heksejagt i det, både for ofrene for mobningen, men også for dem, som bliver beskyldt for at mobbe. Alle børn bliver lagt under pres«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Digital mobning adskiller sig fra andre former for mobning derved, at børn kan være udsat for systematisk forfølgelse i alle døgnets timer, og digital mobning kan virke massiv, fordi den er synlig for et ukendt antal brugere. »Børnene ved, at de kan slette eller skjule beskeder, hadegrupper eller afsender. Man tør muligvis ikke sige møgso, men man tør godt skrive det på Formspring, fordi man ved, at det ikke kan tilbagevises«, siger Lea Wellejus, der er forskningsassistent ved Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, hvor hun har været med i flere projekter om mobning.





Tem Frank Andersen, lektor ved Institut for kommunikation på Aalborg Universitet og forsker i bl.a. mediesociologi og ungdomskultur, mener også, at det er muligheden for at være anonym, der gør mobning på Formspring særlig hårdtslående.

»Hvis man ikke kan sætte ansigt på sin modstander, kan man ikke forsvare sig, og man kan få en paranoid følelse af, at der er nogen derude, der vil en ondt«, siger han.

På Tranegårdskolen mener eleverne, at Formspring også er en sjov måde at følge med i, hvad vennerne laver og tænker.

»Forældrene tror, at Formspring er værre, end det er, fordi de hører om de voldsomme tilfælde«, forklarer Maria Roelsgaard.

»De tror, Formspring kun går ud på hate, men det gør det ikke«, siger Oliver Høyer Axholm.

Eleverne vurderer, at 10 procent af de spørgsmål, der bliver stillet, kan karakteriseres som mobning men indrømmer også, at Formspring er langt værre end andre sociale medier. Som Alexander Schou Knuthsen siger:

»Formspring er et mobbemedie«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden