Pigehygge. Som de fleste børn i Danmark er Astrid, Olivia og Matilde (og Isra, som måtte gå, før fotografen var færdig) garvede mediebrugere og suger til sig fra både Anders And og Vi Unge - og computerspil, tv-serier, mobilspil, nintendo, PlayStation og Wii.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Pigehygge. Som de fleste børn i Danmark er Astrid, Olivia og Matilde (og Isra, som måtte gå, før fotografen var færdig) garvede mediebrugere og suger til sig fra både Anders And og Vi Unge - og computerspil, tv-serier, mobilspil, nintendo, PlayStation og Wii.

Familieliv

Småpiger trænes op til storforbrugere

Små piger bombarderes med shopping, mode og skønhed af medieindustrien.

Familieliv

Medie- og marketingindustrien vil gøre pigerne tidligt afhængige, og de tager imod og bruger mindst fem timer daglig på medier.

Vi har bedt eksperter og piger vurdere nogle af de mest populære tilbud.

Moviestarplanet

»Køb masser af StarCoins« står der med store guldbogstaver på det populære børnesite moviestarplanet.dk. For 30 kroner får du 1.000 starcoins, mens du indkasserer hele 60.000 starcoins ved at betale 420 kroner. Køber du tilmed den eksklusive VIP-status, får du adgang til en lang række genstande og tøj til dine figurer.

20 millioner børn på verdensplan shopper igennem hver dag på sitet, der præsenterer sig selv som gratis. Men uden de gyldne starcoins er der meget lidt at foretage sig på moviestarplanet, hvor man blandt meget andet kan lave film og chatte.

Guldmønterne åbner dørene ind til et forbrugerunivers, der får Bilka til at ligne en lille, søvnig købmandsforretning.

'Herinde kan børnene, som oftest er omkring 8-9 år, når de logger sig på første gang, shoppe tasker, tøj, makeup, sko og støvler, frisurer, mobiltelefoner, gadgets, møbler til at indrette deres hjem, kæledyr og kæledyrsudstyr og -foder, og kostumer, der passer til de skiftende temaer.

LÆS ARTIKEL

Hvad siger pigerne?

Isra Asved Shabazz, 10 år: »Moviestarplanet har mange tilbud, for eksempel juletilbud, hvor man giver julegaver. Det synes jeg er meget godt og billigt. Min mor startede med at betale for tre måneders VIP, men nu har hun betalt for et helt år«.

Astrid Leed Sørensen, 11 år: »Man kan lave film og lærer at skrive bedre på engelsk. Jeg har VIP, men skal selv betale – det er så strengt«.

Olivia Nzong Yde-Andersen, 9 år: »Jeg får aldrig lov til at være VIP, fordi min mor er streng. Jeg tror, det er, fordi hun ikke kan lide moviestarplanet«.

Matilde Mecklenburg Jakobsen, 10 år: »Det er sjovt at spille og skrive med sine venner«.

Hvad siger forskeren om sitet?

Ph.d., lektor Lars Pynt Andersen, Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet:

Firmaerne interesserer sig ikke for børn. De interesser sig for deres penge. De laver nogle tilbud, hvor børnene skal vise deres identitet gennem de ting, de kan købe. Det er helt klart en pengemaskine, der som marketingindustrien som helhed opdrager børnene til at være forbrugere.

LÆS ARTIKEL

Olivia

Olivia er et blad, der henvender sig til 8-12-årige piger og har cirka 30.000 læsere hver måned og 29.000 medlemmer på bladets hjemmeside. Det lyserøde blad har artikler om mode, sladder om de kendte, film, kosmetik, musik, tøj, kæledyr, pinlige historier, brevkasse samt en del venindestof og 'test dig selv'-test. I denne måneds udgave er der blandt andet otte sider med produkter til juleønskesedlen, en test af kosmetik samt en guide til at lægge den perfekte makeup på den 13-årige pige Sofia.

Bladet har for nylig afholdt Olivia Topmodel-konkurrencen, hvor et professionelt castingbureau og tøjproducenten Next Level var med til at kåre årets olivia topmodel blandt mere end 1.100 piger. Hovedpræmien er en plads på forsiden af Olivabladet i det første nummer i 2012.

Det lyserøde pigeblad blev lanceret i 2005, og blev spået en kort levetid, men har altså vist sig at være særdeles levedygtigt

Hvad siger pigerne?

Matilde Mecklenburg Jakobsen, 10 år: »Jeg kan godt lide de pinlige historier og quiztingene, hvor man kan teste sig selv«.

Isra Asved Shabazz, 10 år: »Når man tager testene, får man lidt at vide, for eksempel om film, og det kan jeg godt lide. De pinlige historier er også meget sjove«.

Astrid Leed Sørensen, 11 år: »Jeg kan godt lide vennetestene, fordi det er meget fedt at se, hvor dårlig eller god en ven man er. Jeg kan også lide de historier, hvor folk fortæller om sig selv. For eksempel hende, som har fået lagt nøgenbilleder på nettet af sin kæreste. Det er rigtig strengt, synes jeg«.

Olivia Nzong Yde-Andersen, 9 år: »Ja, det er så strengt. Jeg kan godt lide de pinlige historier og stjernetegnstingene, for eksempel gode råd. Det kan godt være, at det ikke er rigtigt, hvad der står, men det gør ikke noget«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad siger forskeren?

Professor, dr.pæd. Birgitte Tufte, Institut for Afsætningsøkonomi på CBS:

»Der er utrolig mange blade, sites og tv-serier, der handler om at være berømt og komme på forsiden, og det smitter selvfølgelig af på de unge piger. Der er ingen tvivl om, at de blade og de sites er med til at socialisere børnene til at blive forbrugere. Som barn og ung er man meget påvirkelig og søgende, og tweens er en målgruppe for marketingfolk, fordi de har den adfærd, som teenagere havde for nogle år siden. Tweens bliver udsat for et utroligt pres og er meget bevidste om tøj og brands«.

»Pigerne bliver selvfølgelig også påvirket af de forbilleder, de ser i Olivia, som er modeller og filmstjerner og ofte supertynde. Men bladet står ikke alene. Det er en del af tidsånden, som i dag er præget af konkurrence – som 'Vild med dans' og 'Stjerne for en aften' – og at være ung og se godt ud. Det er svært at gå imod det som forældre, men du kan give børnene modspil og vise dem, at man ikke behøver at være ultratynd eller ligne lady Gaga«.

LÆS ARTIKEL

Gosupermodel.dk

»Et online community, hvor pigerne styrer!«. Sådan præsenteres det populære site gosupermodel.dk, der henvender sig til piger. Sitet har officielt 5,2 millioner registrerede brugere i Danmark. Et højt tal, der til dels er nået, fordi mange har en del brugerprofiler. Sitet har i alt 25 millioner brugere på verdensplan.

Det gælder om at gøre sine modeller så berømte som muligt. Det gør man blandt andet ved at style dem med tøj og makeup og opbygge en »fed« garderobe med designertøj, smykker, bælter og tørklæder.

Sitet præsenterer sig som et gratis tilbud, men i lighed med moviestarplanet kan brugerne lave langt flere aktiviteter, hvis de køber VIP, der udløser Gopenge og diamanter. Det koster fra 40 til 395 kroner at få en bunke Gopenge, og de giver adgang til de spil og butikker, som netop udløser det, som hele spillet handler om, nemlig berømmelse. Et af spillene handler om at shoppe amok: 'ShakyShops', der skal spilles på smartphone og beskrives således:

»Din shoppingtur gik lidt amok (igen!), og du købte meget mere, end du burde. Det kommer til at kræve hurtig tænkning, en rolig hånd og god balance for at få dine køb hjem!«.

Hvad siger pigerne?

Isra Asved Shabazz, 10 år: »Jeg synes, det er lidt kedeligt, og du kan ikke gå rundt med dine venner. Tingene koster også helt vildt mange penge, og det er strengt, synes jeg«.

Astrid Leed Sørensen, 11 år: »Man behøver ikke at ligne modellerne, for man kan sagtens have forskellig stil. Det er kun for sjov«.

Hvad siger forskeren?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ph.d., lektor Lars Pynt Andersen, Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet:

Selvfølgelig skal børn gradvis lære forbrug, også på en måde hvor det handler om selviscenesættelse, som tøj, mobil og kæledyr, men det skal helst ikke være det eneste eller primære tilbud om identitet. Problemet med disse sites er, at de kun lægger op til en meget snæver identitet og en selviscenesættelse gennem forbrug«.

De fire piger går i 4. klasse på Øster Farimagsgades Skole på Østerbro i København.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden