Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: FRANDSEN FINN
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lektier kan gøre eleverne dummere

Lektier, som læreren dynger over eleverne i blinde, har ingen positiv effekt. Tværtimod giver børnene et negativt skolesyn

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad alle børn har vidst i årevis, er der nu ført videnskabelig bevis for:

Lektier bringer ikke noget godt med sig - i hvert fald ikke lektier, som skolelærerne dynger over eleverne i blinde og uden hensyn til den enkelte elevs evner, skriver metroXpress.

Det er Adam Valeur Hansen, der via sit cand.pæd.-speciale er kommet frem til det opsigtsvækkende resultat.

Giver et negativt skolesyn
»Der gives lektier for, som eleven ikke kan klare på egen hånd. Det skaber splid i hjemmet, fordi forældrene prøver at hjælpe uden at vide hvordan. Barnet udvikler et negativt syn på skolen og lærer mindre,« siger Adam Valeur Hansen, der er på vej med en debatbog om emnet.

Han er selv lærer og har interviewet otte andre lærere om, hvorfor de giver lektier for. I sit speciale delte han lektier op i fem kategorier efter inspiration fra udlandet, fordi der ikke findes ret meget dansk forskning om lektier.

  • Træningslektier, hvor eleven træner allerede kendt stof.
  • Forberedelseslektier, hvor eleven arbejder med ny viden og færdigheder.
  • Udbygningslektier, hvor eleven arbejder med kendt stof på en ny måde, for eksempel ved at formidle det som PowerPoint.
  • Integrerede lektier, der involverer flere fagområder, og hvor eleven fordyber sig og videreudvikler stoffet, for eksempel stile, rapporter og projektopgaver.
  • Færdiggørelseslektier, hvor eleven gør den opgave færdig, han/hun har arbejdet med i klassen.

»Jeg havde egentlig håbet på, at lærerne i undersøgelsen havde lidt flere bud på, hvorfor de anvender de forskellige lektieformer. Det har de simpelthen ikke. Man gør tingene mekanisk«.

LÆS INTERVIEW med Adam Valeur Hansen på hjemmesiden Ernæring & Sundhed(eksternt link)

Adam Valeur Hansen mener, at lærerne skal give eleverne lektier for, der passer til den enkeltes niveau. Hvis det er for svært, fordi niveauforskellen i en klasse er for store, bør man helt droppe lektierne.

»Hvorfor punke eleverne med lektier, de alligevel ikke magter? Det eneste, man opnår, er at skabe splid i hjemmet og gøre barnet ked af det«, siger han til metroXpress.

LÆS ARTIKEL

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, vil ikke opfordre til at droppe lektier, men erkender, at lærerne har skudt sig selv i foden,’ hvis lektielæsningen ender med, at børnene bliver kede af at gå i skole.

Lektier for forældrenes skyld
Han siger, ligesom Adam Valeur Hansen, at en af grundene til, at eleverne vader i lektier er, at mange lektier giver point hos forældrene.

»Jeg har haft situationer, hvor forældrepar har klaget over, at deres børn ikke får nok lektier for. Men vi skal have en debat om det her ude på skolerne. For lektier skal selvfølgelig tjene et formål,« siger Anders Bondo Christensen.

Adam Valeur Hansen opfordrer skolerne til at bruge forældremøderne til at fortælle om, hvorfor man giver børn lektier for.

»Og jeg vil opfordre til, at man bruger tid på forældremøderne til at tale om, at lektier ikke altid gør børn klogere. Tværtimod,« siger Adam Valeur Hansen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden