Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krisehjælp.  I november 2010 flyttede Janni fra Atle efter længere tids konflikter. Men et forskningsbaseret parforholdskursus hjalp dem tilbage sammen.  Foto: Hans Christian Jacobsen

Krisehjælp. I november 2010 flyttede Janni fra Atle efter længere tids konflikter. Men et forskningsbaseret parforholdskursus hjalp dem tilbage sammen. Foto: Hans Christian Jacobsen

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kursus kan redde par i krise

Forskere ved, at parforhold over hele verden nedbrydes af de samme forudsigelige årsager.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For Janni og Atle blev forelskelse og et liv rigt på spontanitet og rejser afløst af krise på krise. Men så tog de på par-kursus i 15 timer.

Janni havde bygget op til det siden dagen før. Hun var frustreret, som hun senere skulle beskrive det i ægte terapeutsprog. Set i bakspejlet mener ægtemanden Atle nu nærmere, at hun var så stiktosset, som kun en ægte rødhåret kan være det.

De var kørt fast, som 40,2 procent af danske ægtepar gør det med skilsmisser til følge. Skilsmisser, som kan være den rigtige løsning, men som ofte bærer sygdom, ødelagt økonomi og ulykkelige børn med sig.

Men det begyndte som en næsten almindelig morgen på Grøndalsgårdsvej i Silkeborg, 30. november 2010. Dagen før var det ti år siden, at de først mødte hinanden. Det var bidende koldt med optræk til mere sne uden for de statelige, men dårligt isolerede vinduer.

Atle havde afleveret sønnen Sejr i dagplejen. I dag skulle hverken han eller Janni på lærerseminariet, hvor de læste. De kunne læse hjemme i de kølige stuer, der lå tre en suite med stuk, plankegulve og højt til loftet. Her boede de til leje med masser af plads, men også kæmpe varmeregninger og fugtproblemer.

LÆS OGSÅ

Janni var vred. For mens han ofte tog sig af de praktiske ting med sønnen, måtte hun slås med den bureaukratiske kommune om hjælp til Sejr, der er født med muskelsvind. Når hun bad om støtte, sagde Atle bare, at det vidste han ikke, hvordan han skulle gribe an. Alt det sad hun og skrev ned i sin dagbog ved skrivebordet i den midterste stue. Hun måtte provokere ham til at tage stilling, følte hun.

Han kom listende ind ad døren og sagde spagt hej, med sin svage tone af norsk. Han kunne mærke, at hun var sur. Den næsten 2 meter høje mand havde styrke til den kraftbetonede sport vandpolo, han kunne være en klippe af ro, og det var ham, som hun havde forelsket sig i for ti år siden. Nu veg han uden om konflikten.

LÆS ARTIKEL

»Jeg vil bare gerne have, at vi kunne have det, som vi havde det før«, sagde han forsigtigt til Janni. Tomme ord, tænkte hun, ikke nogen løsninger. Frustrationerne fik hende til at dirre i hele kroppen, skælde ud. Jo mere hun råbte, jo mere lukkede han ørerne. Det var den spiral, de altid havnede i.

»Nu tager jeg Sejr og flytter hjem til mor«, sagde Janni. Atle følte sig panisk, faldt det hele nu sammen? Hans hoved summede af tanker, for han kunne ikke sige noget, der kunne stoppe hende. Skulle hans lille søn nu vokse op i en brudt familie? Han følte det, som om hun var et ustoppeligt godstog, der kom brusende frem, og han selv var Bambi, fanget i togets lyskegle.

»Hvornår får jeg lov at se ham igen?«, var det eneste, han fik sagt. Men det var jo slet ikke det, hun ville høre. Han skulle have styrtet efter hende som i de amerikanske film og sagt ’jeg kan ikke leve uden dig’. Hun måtte gøre alvor af sin trussel.

Udenfor rasede snestormen allerede, men af sted kom hun med Sejr. Hjem til mor.

Bruddet, der ikke kunne ske
Ingen ville have troet, at det kunne gå sådan for Atle og Janni Strømstad. De var det perfekte par, der kunne le og lege, men også være alvorlige sammen. Det sagde alle: forældre, søskende og venner. Bryllupsbillederne fra 2004 viser hende med rødt, opsat hår omkring et hjerteformet ansigt. Den gyldne, hjemmedesignede kjole understreger en slank kvindeskikkelse med bløde former. Atle tårner sig op ved siden af i mørkt jakkesæt, de ser på hinanden. Stråler.

LÆS ARTIKEL

Alligevel går Janni ud ad døren den novemberdag i 2010. Selv om parret føler sig alene med kriserne, er deres skænderier helt forudsigelige, viser international forskning. Par verden over har konflikter af grunde, der ligner hinanden uhyggeligt meget på tværs af landegrænserne.

Det ved de alt om i Center for Familieudvikling, et nonprofit psykologisk rådgivningssted, som blandt andet de offentlige statsamter trækker på, når par er i krise.

Her kan psykolog og centerleder Annette Due Madsen fortælle, at man via forskningen præcis kan pege ud, hvad der styrker, og hvad der svækker et parforhold. Den viden skal vise sig at blive en redningsplanke for det unge forældrepar.

LÆS GUIDE:

Par skændes stort set altid om de samme ting: penge, børn, tid, husholdning og sex. Men det er de par, der skændes på den forkerte måde, der ender med at gå fra hinanden. Kan man snakke om uenighederne, gør de ikke så meget skade. Forskerne ved også, at børn sætter parforholdet på prøve. Så meget, at man i Norge får tilbudt gratis parrådgivning, når man får sit første barn.

Det undrer Annette Due Madsen, at vi i den danske kultur ikke har mere fokus på, at parforhold og kærlighed skal holdes ved lige. Parforholdet ses som den lille base, hvor vi kan tanke op. Men glemmer vi, at tanken på parforholdet også skal fyldes, er der ikke noget at øse af.



Det ses på skilsmissetallet. Fire ud af ti ægteskaber ender med skilsmisse. I 2010 gik 14.460 ægtepar fra hinanden. I det tal er samlevere og kærester, der forlader hinanden, ikke regnet med. Bruddene kan være rigtige for nogle. Men de viser, at parforhold kan have det svært i en verden med fokus på den enkeltes behov og succes. Samt med stress og ydre krav.

Janni og Atle er gået igennem meget, siden de mødte hinanden i Oslo i november 2000. De har arbejdet og boet både i Norge og i Danmark, på skift langt væk fra familie og venner.

I København solgte de alt, hvad de ejede og tog til New Zealand og Australien i et år. Tilbage i Danmark blev især 2009 et hårdt år. Sønnen Sejr blev født med et handikap, og Atle kom alvorligt til skade i en trafikulykke, mistede sit job og skulle finde en ny profession.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men de gav ikke op, den snestormsdag i november 2010. Fem dage efter, at Janni tog hjem til sin mor, vendte hun tilbage til Atle. De måtte have noget hjælp, der virkede.

Vejen tilbage
Det var blevet sommer. 1. juni trådte parret ind ad døren ved Center for Familieudvikling i Århus. Sammen med tolv andre par skulle de have undervisning i parforholdets faldgruber og de løsninger, som forskere har stykket sammen på baggrund af deres viden om par. Det var ikke parterapi, bare et kursus over fire onsdagsaftner og en lørdag. Som studerende på SU betalte de kun 500 kroner for det.

I det lyse lokale var der små blomster og stearinlys på bordene, og rummet var gjort venligt med tæpper og kunst på væggene. Janni og Atle sad ved siden af hinanden ved et af de lange borde, som i et klasselokale, med andre par på begge sider. To undervisere fortalte om, hvordan forelskelse afløses af en kamp for at få dækket sine egne behov. Atle var lettet over, at de fik parrene til at klukke af latter. Bagefter skulle hver enkelt deltager skrive ned, hvad de havde forelsket sig i ved den anden, og hvad de stadig elskede. Kursuslederne skruede tilpas meget op for hyggemusikken. Parrenes snak skulle ikke høres af naboerne.



’Smilehuller’, skrev Janni i kursusbogen. ’Kan tale med ham hele tiden, humor, højde, jordbundethed, spontanitet, fælles interesser’, fortsatte hun. Han var dejlig dengang, og han har stadig de samme ting i sig, tænkte hun.

Han skrev spontanitet, livslyst, legende, åbenhed, humor, livssyn.

De vendte sig mod hinanden, sad tæt med kun 25 centimeter mellem ansigterne og fortalte, hvad de havde skrevet. Det var lang tid siden, at hun havde set ham i øjnene så længe, tænkte Janni. Hun kunne slet ikke lade være med at røre ved ham. Indeni var hun et virvar af følelser. Beklagelse: Hvor har jeg bragt den her mand igennem meget lort, fordi jeg har forventet noget forkert af ham. Ærgrelse over at have brugt så meget energi forkert. Og lettelse. Jeg har ikke valgt en idiot til mand, jeg har valgt en klog mand, og så har jeg set ham som en idiot, tænkte hun og følte sig flov. Og glad. Hun havde savnet den Atle, som sad lige ved siden af hende.

LÆS ARTIKEL

De holdt i hånden resten af timen. Atle følte sig varm indeni, fordi han kunne mærke Jannis glæde.

»Vi skal huske at se på vores bryllupsbilleder og talerne, så vi kan huske det, som vi har«, sagde hun til ham.

Få uger senere var det Atles tur til at opdage noget nyt om sig selv.

Fire måder at ødelægge forhold på
Parkurserne, som er udviklet i USA ved Denver University og importeret til Danmark af Center for Familieudvikling, er en pædagogisk måde at bruge forskningsresultater om parforhold.

Her lærer kursisterne, hvor det går galt, når man ikke kan tale sammen. De kommer igennem forelskelse og de forventninger, man har til hinanden. De hører om, hvorfor det kan være svært at tilgive, og hvordan man kan udtrykke, hvad man har behov for uden at tromle sin partner.



Der er fire typiske måder at køre kommunikationen i grøften på: konfliktoptrapning, nedgøring, negativ fortolkning og tilbagetrækning.

Især de to sidste fik Atle til at spærre øjnene op. Det var lige ham. Han hørte ofte det, Janni sagde, som en hård kritik. Han vidste også godt, at han lukkede i for konflikter. Hun indrømmede til gengæld, at hun var den, der trappede konflikter op. Kombinationen var klassisk. Kvinden, der vil tale om tingene, og ikke føler sig hørt. Manden, der skyr konflikten.

Nu fik parret at vide, at de deler det problem med tusindvis af andre par – og det kan løses. De lærte en metode, hvor man gentager det, den anden siger. Det får en til at lytte og blive ved med at spørge, indtil man har forstået, hvad den anden egentlig mener.

LÆS ARTIKEL

På kurset var det i orden at skulle lære en ny måde at kommunikere på. Og det var forbudt at bruge partnerens svagheder imod ham eller hende. Var det svært ved at finde ud af, hvem der havde ordet, brugte parrene et kort, som den talende person holdt. I starten føltes det kunstigt med regler for samtalerne, men det virkede. En anden regel var, at man skulle gemme sine diskussioner til et tidspunkt, hvor der var tid og ro til det, og begge parter var forberedt.

Alt for mange taler om mangler ved sexlivet, når de er dødtrætte midt om natten, eller huslige pligter om morgenen, når begge stresser for at komme ud ad døren, har psykolog Annette Due Madsen erfaret. Hun konstaterer, at den slags diskussioner er dømt til at mislykkes. I stedet bør parrene aftale møder, hvor de sætter emner, de skal have talt om, på dagsordenen.

Den idé tog Janni og Atle til sig med kyshånd.

Fremtiden

De holder deres første møde 3. august i år, kort efter at kurset er sluttet. Janni synes, at de er nødt til at gøre noget ved boligsituationen. De har søgt ny bolig i et halvt år, og der sker ingenting. En situation, der før kurset kunne have ført til skænderier. Men nu venter emnet, til de kan mødes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ De køber bagels og sodavand i Silkeborg og kører ud til en plet, som kaldes Paradis. Inde i skoven breder de tæppet ud under høje træer, vinden suser i toppene. Solen skinner, og det er en dejlig varm sommerdag. Janni føler rent velvære ved at ligge her ved siden af Atle. Det minder hende om dengang, de rejste rundt i Australien og spiste i det fri. De laver en dagsorden for mødet: Fremtiden. Skal de have flere børn? Omgangstonen. Sejr skal starte i børnehave. Vores tid. Økonomi. Den praktiske dagligdag. Atle nyder, at han er forberedt på, at det er nu, de skal snakke. Problemerne kommer ikke som en kold fisk i ansigtet, tænker han. »Det er vores fælles kamp. Vi skal kæmpe sammen for at få det til at fungere«, siger Atle, og Janni skriver det ned i referatbogen, som var det et møde på en arbejdsplads. Hun tager til referat, at det er familietid efter klokken 16, og at det er drinksdag om lørdagen. De taler ganske kort om, hvordan de skaffer et nyt sted at bo. Men pludselig føles det ikke så vigtigt længere, synes Janni. De er jo sammen om problemerne, så det skal nok gå i orden. 29. november i år fejrede Atle og Janni, at det er 11 år siden, at de mødtes. De bor nu i Funder uden for Silkeborg i et hus, hvor sønnen Sejr hjuler rundt i sin lille kørestol og taler som et vandfald. Siden sommeren har de holdt par-møder cirka en gang om måneden. Uden skænderier.









FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden