Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For lidt søvn giver børn ADHD-symptomer

Faste sovetider og faste stå op-tider er den bedste gave, som forældre kan give deres børn

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske børn sover i gennemsnit en time for lidt hver nat, og det kan give dem de samme symptomer, som børn med ADHD har.

Det viser et et forskningsprojekt om søvnforstyrrelser, som ph.d. og 1. reservelæge Allan Hvolby, der er børnepsykiater på Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling i Esbjerg under Psykiatri Center Vest har stået bag.

I projektet, som tog udgangspunkt i børn med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, fandt Allan Hvolby ud af, at raske børn i Danmark i snit sover en time for lidt i døgnet.

Det viser sig også, at de udvikler samme symptomer som børn med ADHD, når de bliver snydt for deres nattesøvn over længere tid.

»Faste sovetider og faste stå op-tider, også i ferier og weekender, er noget af det bedste, forældre kan gøre for at give deres barn gode søvnrutiner. Det skal helst gøres, fra børnene er helt spæde, men det er aldrig for sent«, siger Allan Hvolby

LÆS Rastløshed, uro i kroppen, koncentrationsproblemer og indlæringsbesvær er nogle af de symptomer, man ser hos de raske, men trætte børn. »Har man et barn med disse træk, er det en god idé at kigge på barnets sovevaner. Blot en time for lidt i døgnet kan have stor betydning for barnets trivsel«, siger han.

Allan Hvolby bakkes op af søvnekspert Søren Berg, der er leder af den nordiske søvnklinik Scansleep:

»Børn er meget følsomme over for at sove for lidt. På den korte bane bliver de ufokuserede og irritable, og deres indlæring bliver sløvet. På længere sigt er vi bange for, at mangel på søvn går ud over børnenes helbred«, siger Søren Berg.

Han forklarer, at børn under søvnen producerer en række hormoner, der har betydning for deres vækst og for deres evne til at reproducere sig. Mangel på søvn kan altså føre til mangel på disse vigtige hormoner.

Længe om at falde i søvn

Ifølge børnepsykiater Allan Hvolby er faste sengetider godt for alle børn, og særlig godt for de børn, som er længe om at falde i søvn. En lang indsovningstid er nemlig oftest også et tegn på, at barnet har en dårlig søvnrytme: »Det skal helst kun tage barnet 10-15 minutter at falde i søvn. Og højst en halv time. Hvis det tager længere tid, er det en indikator på, at resten af søvnen er dårlig. Også selv om barnet sover tungt og godt resten af tiden«, siger Allan Hvolby.

LÆS Der skal ikke meget til at få børns søvnrytme – og voksnes for den sags skyld – ud af kurs. Vores søvnrytme reguleres af stoffet melatonin, som dannes i hjernen, når vi sover. Forstyrres søvnrytmen tre ud af syv dage – fredag, lørdag og søndag – bliver produktionen af melatonin ustabil. »Barnets søvnrytme kommer aldrig på plads. Hvis man skyder søvnrytmen med tre timer, svarer det til jetlag for tre tidszoner«, siger Allan Hvolby. Så ikke noget med at være længe oppe fredag og lørdag aften?»Nogle børn er gode til at regulere deres søvnbehov og kan godt klare sig med mindre søvn, mens andre har brug for helt faste tider hver dag, så det må komme an på ens barn. Mange forældre synes, det er hyggeligt at lade børnene være længere oppe, så de får mere tid sammen. Det er også helt forståeligt, men det er ikke altid til barnets bedste«, siger Allan Hvolby. Hvordan ved man, om ens barn kan klare sig med mindre søvn eller ej?»Det er faktisk svært, for det er ikke altid, det kan ses. Nogle børn kan godt få for lidt søvn uden at virke trætte. Hvis de fungerer godt og kan koncentrere sig, er det fint, men begynder de at få indlæringsproblemer i skolen eller blive urolige, er det bestemt værd at fokusere på søvnen«.











Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden