Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

THOMAS PRISKORN (arkiv)/Jyllands Posten
Foto: THOMAS PRISKORN (arkiv)/Jyllands Posten

Ligestilling. Under halvdelen af mændene er enige i, at det overvejende er partneren, der gør rent, laver mad og handler. Dog erkender 70 procent blankt, at konen står for vasketøjet.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre ud af fire kvinder står for vasketøjet

Kvinder vasker tøj, gør rent og laver mad. Mænd køber ind, viser nye tal.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2013 siger knap 60 procent af kvinderne, at det 'næsten altid' eller 'altid' er dem, der står for rengøring og madlavning. For tøjvask er tallet hele 75 procent, mens indkøb er mere ligeligt fordelt.

Sådan ser billedet ud set fra kvindernes side i en undersøgelse foretaget af Dansk Dataarkiv og Aalborg Universitet. Spørger man mændene, er de overordnet enige, men de er mere tilbøjelige end deres partner til at svare, at opgaverne er 'nogenlunde ligeligt fordelt'.

LÆS OGSÅ

Under halvdelen er enige i, at det overvejende er partneren, der gør rent, laver mad og handler. Dog erkender 70 procent blankt, at konen står for vasketøjet.

Tallene har på alle punkter rykket sig et stykke siden 2002, da man senest lavede opgørelsen. Især madlavning og indkøb deltager mændene mere i end før.

Hurtig udvikling
Seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Jens Bonke, som selv har lavet undersøgelser af mænds og kvinders tidsforbrug i hjemmet, mener, at udviklingen går overraskende hurtigt.

Og det er godt for samfundet, hvis man ellers mener, at mænd og kvinder som udgangspunkt er lige gode til henholdsvis at støve af og passe et kontorjob.

»Størstedelen af vores bnp forvaltes i familierne. Det er dem, der køber varer og tjenester, og dem, der stiller arbejdskraft til rådighed, så det er meget vigtigt, hvad der foregår her. Det er spild, hvis kvinden laver det hele, hvis manden lige så godt kan gøre det. For det betyder, at hun kan bruge mindre tid på arbejdsmarkedet, og så udnytter vi ikke potentialet optimalt«, forklarer Jens Bonke.

Med andre ord bør irrationelle faktorer som traditioner og normer ikke afgøre, hvem der laver hvad. Folk skal lave det, de er bedst til, siger økonomens grundbog. Med den i baghovedet kan Jens Bonke dog samtidig sige, at den skæve fordeling i hjemmet kan have sine fordele.

»Det kan være fornuftigt med en vis specialisering. Hvis kvinden er bedst til at lægge tøj sammen, og manden er hurtigst til at slå græs, er det en smart fordeling. Hvis man altid skal være to om at dække bord og tømme opvaskemaskinen, mister man stordriftsfordelene«, siger han og opfordrer samtidig veluddannede folk med luft i budgettet til at købe sig til hjælp. Det er spild af ressourcer, hvis lægen går tidligt hjem for at gøre rent, når en ufaglært kan gøre det i stedet.

Langt til ligestilling
Selv om der er sket noget i det seneste årti, mener forsker i køn og kultur ved Syddansk Universitet Karen Hvidtfeldt Madsen, at der er langt til ligestilling:

»Det er tankevækkende, at det huslige stadig klart er kvindens ansvar. De fleste tænker nok, at vi indretter os sådan, fordi det passer godt til os. Men statistikken viser jo, at det, vi tror, er helt individuelt, faktisk er nogle dybe samfundsstrukturer. Det er vigtigt at tale om, at det her ikke er nogen naturlov; det kan ændres«.

Karen Hvidtfeldt hæfter sig i øvrigt ved, at mændene ser ud til at kaste sig over de opgaver, der er mindst hjemlige.

»Kvinderne varetager det indendørs arbejde, for traditionelt har hun været bundet til hjemmet. Når mændene deltager, er det tit udendørs som havearbejde, reparere bilen, gå ud med skrald eller aflevere børn«, siger Karen Hvidtfeldt.

Også på andre punkter ligner arbejdsfordelingen noget fra fortiden. Når mænd er begyndt at købe ind i Føtex og lave middag til familien, ligger det ikke så langt fra hans oprindelige rolle som den, der skaffer mad på bordet.

»Mænd påtager sig i høj grad det, der er synligt og produktivt. Når man køber ind, kan man se, at der er sket noget, mens kvinden gør rent og skifter ble igen og igen, uden at det egentlig gør nogen forskel«, siger Karen Hvidtfeldt.

Skæv fordeling ikke problemet

På Center for Familieudvikling holder de blandt andet kurser for par.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her er konflikter om husarbejde en af de hyppigste konflikter, fortæller Søren Marcussen, som udvikler kurserne. Men den skæve fordeling er ikke det egentlige problem.

»Ifølge forskningen er der ingen direkte sammenhæng mellem fordelingen og lykken i parforholdet. En 70/30-fordeling kan fungere fint, hvis begge parter er enige. Konflikter om husarbejde handler næsten altid om nogle underliggende følelser. Typisk af ikke at være anerkendt, at være domineret«, siger Søren Marcussen.

LÆS OGSÅ

Han peger på, at husarbejdet er blevet den store konflikt, i takt med at kvinderne arbejder næsten lige så meget som mændene. Især børnefamilier bliver pressede på tid og energi til alt det praktiske.

Ifølge forskning stiger det samlede husarbejde voldsomt, når man får børn.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden