Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KIRKEGANG. Vi går mest til begravelser.
Foto: MAGNUS HOLM

KIRKEGANG. Vi går mest til begravelser.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Begravelser får os til at gå i kirke

31 procent besøgte sidst en kirke til en begravelse. Kun få går til højmesse.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Begravelser kan få danskerne i kirke. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort meningsmåling fra YouGov, der har spurgt danskerne, hvornår de sidst har besøgt en kirke, skriver Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ

Det hyppigste svar er begravelsen med 31 procent. Nummer to på listen er dåb med 18 procent. Herefter kommer højtider med 12 procent, mens bryllup og konfirmation har hver 10 procent.

Kun få går til højmesse
Højmesser tegner sig for 7 procent. Lektor Hans Raun Iversen fra Center for Kirkeforskning står bag undersøgelsen. Han lavede samme undersøgelse i 1973, og her var gudstjenesten vinder med 35 procent, mens begravelsen lå på 23.

Tilslutningen til højmesserne er faldet dramatisk på 40 år.

»Tallene peger på, at det er de kirkelige handlinger, der står stærkere og stærkere. Før i tiden sagde præsterne stort set, at de kirkelige handlinger bare skulle overstås. Men det er foragt for folket. Tværtom burde de sætte flere ressourcer af til de kirkelige handlinger«, siger han.

Ulla Morre Bidstrup er lektor ved Pastoralseminariet i Aarhus og har blandt andet forsket i ritualer. Hun er ikke overrasket:

»Hvor kirkelige vielser falder betragteligt, så er begravelserne stort set uantastede, og der kan jo snildt dukke 200 personer op«.

Sætter rammer i tilværelsen

Bedemand og antropolog med speciale i begravelseskultur Naja May siger, at resultatet viser, at de fleste i den situation har behov for at læne sig op ad traditionen.

»Begravelser kræver flere ressourcer end andre kirkelige handlinger, og her har folkekirken både rum, rammer og ritualer«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Tine Lindhardt, biskop i Fyens Stift, forklarer tallet på en anden måde.

»Jeg tror, at begravelser har så relativt mange besøgende, fordi her smelter personhistorien og evangeliet sammen. Det er her, det konkrete liv ses i lyset af evangeliet. Det sætter rammer i tilværelsen og eksistensen, hvor man ser sit liv i lyset af noget mere«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden