Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

JENS DRESLING (modelfoto)
Foto: JENS DRESLING (modelfoto)

Alene. Skolebørn, der bliver mobbet, er ofte meget alene og får ikke den rette hjælp fra de voksne, mener Børns Vilkår.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

12-årig pige: »De har skrevet på mit vindue, jeg er en klam so, og jeg bare skulle dø«

Mobning og drillerier er det emne, som flest børn henvender sig om til Børns Vilkår.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg går i en rigtig klog klasse, hvor alle får kun 12 taller«, starter et brev fra en 14-årig pige.

Det fortsætter:

»Nogle drenge og få piger er begyndt at sige at jeg er dum, og det gør mig rigtig ked af det. De siger også 'du er ikke lige så klog som os andre'. Jeg er ikke den dummeste, for der er også mange der får 02 og 4'taller. Men det gør mig bare så ked af det«.

Brevet et af mange på BørneTelefonens site hos Børns Vilkår. Mere end 30.000 børn og unge skriver og ringer til BørneTelefonen hvert år, og langt de fleste henvendelser handler om mobning og drillerier, oplyser lederen Bente Boserup.

Organisationen har givet Politiken adgang til at se, hvad børn og unge skriver om til BørneTelefonen - i anonymiseret form.

Det er hård kost. Helt i tråd med den mobning, der finder sted i årets julekalender på DR, Pagten, der har fået mange forældre til at slukke for fjernsynet og klage til DR, fordi seriens hovedperson, den 12-årige Malthe, bliver udsat for grov mobning.

Virkeligheden er dog lige så slem. Og værre, pointerer Børns Vilkår.

Som en 11-årig dreng skriver på BørneTelefonens side:

»Jeg bliver drillet rigtig meget henne i skolen af 3 personer (lad os kalde dem 1, 2, 3.) og nogle gange græder jeg hjemme fordi 1,2,3 driller mig så meget. De har drillet mig siden 1. klasse. Og jeg går i 5. klasse nu. Jeg har prøvet at fortælle det til en lærer, men nu driller de mig med at jeg har sagt det«.

Børns Vilkår oplyser, at mange børn oplever det samme som denne dreng, nemlig at det ikke hjælper at sige det til læreren.

En gennenmgang af 900 mobbesamtaler viser, at hvert femte barn har henvendt sig til en lærer uden at situationen blev bedre. Nogle gange er det endda blevet værre, påpeger Bente Boserup:

»Der er voksne, der ikke kan tage vare på det. Der er heller ikke mange forældre, der ringer ind om mobning af deres børn. Mange børn går alene med det eller bliver bange for, at de voksne opdager det, men det er rigtig vigtigt, at forældre er opmærksomme og reagerer«, siger Bente Boserup.

Nogle gange kan det hjælpe at skifte skole. Men ikke altid.

Det er denne 12-årige piges beretning et eksempel på:

»Jeg blev mobbet på min gamle skole og havde ikke lyst til at være der mere eller her så jeg prøvede at begå selvmord. Jeg gjorde det en dag min mor, far og søskende ikke var hjemme. Jeg tog 6 penrodiler og skar i mig selv og prøvede at gå efter pulsåren i håndleddet, men det gjorde ikke ondt. Men jeg har fortrudt det meget og nu er jeg flyttet på en anden skole og det hele går rigtig godt. Men de mobber mig stadig med at skrive mane truende beskeder og nogen er gåedt hjem til mig og har skrevet på mit vindue at jeg var en klam so og jeg bare skulle dø«.

Børns Vilkår efterlyser en lovgivning på området, der sender et tydeligt signal om, at man ikke mobber.

»Børn bør have en formel klageadgang, hvis skolen ikke tager hånd om et mobbeproblem. På den måde kan vi i højere grad hjælpe de mange børn, der i dag går i skole med en knude i maven og kommer hjem med ondt i hovedet«, siger Bente Boserup, Børns Vilkår.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden