Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Finn Frandsen (arkiv)
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arbejdende forældre har aldrig haft bedre vilkår

Børnefamilierne er under et ubærligt pres, mener Børns Vilkår. Men aldrig før har forældre på overenskomst haft bedre forhold, vurderer arbejdsmarkedsforskere og de faglige organisationer LO og 3F.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barselsuger, omsorgsdage, aftaler om flekstid og fri på barnets første sygedag er igennem årene løbende blevet skrevet ind i overenskomster landet over.

Ikke desto mindre raser debatten om børnefamiliernes forhold i øjeblikket: »Så gør dog noget, inden vi alle segner af stress og giver vores børn ar på sjælen«, skrev en moderlig debattør i Politiken 19. april.

LÆS DEBATINDLÆG

Men arbejdende forældre på overenskomst har aldrig før haft så gode forhold, som de har i dag, lyder det fra fagforbundet 3F og 3F’s hovedorganisationen, LO, som repræsenterer godt 1,1 million medlemmer.

»Børnefamilierne er udfordret, men når det er sagt, er der rigtig gode muligheder for forældre på arbejdsmarkedet i dag – og de er langt bedre end tidligere«, siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.

»Der er selvfølgelig forskel på overenskomster, men når det kommer til at få familie og arbejdsliv til bedre at hænge sammen, er det noget, fagforeningerne har arbejdet målrettet på i årevis, og vi er efterhånden kommet langt«, siger Lizette Risgaard.

Hun nævner barselsordninger, omsorgsdage og muligheder for at gå på nedsat tid som eksempler på overenskomstmæssige tiltag, der hjælper børnefamilierne.

»Når du er småbørnsforælder, er det naturligvis – og har altid været det – vanskeligt at balancere arbejde og familietid. Samtidig er der for nogles vedkommende et øget pres om ’at være på’. Det kræver altså, at du selv sætter hælen i og vurderer, hvad du vil stå model til, og hvordan du vil være forælder, for du har også selv et ansvar for at tilrettelægge dit liv«, siger Lizette Risgaard og understreger, at LO mener, at det fortsat er vigtigt at arbejde for, både politisk og i overenskomsterne, at »det bliver attraktivt at stifte familie«.

»Når man har mindre børn, er man nogle gange nødt til at sætte sig selv lidt i anden række. Det er en kombination af, hvor man er i sit liv, og at man som familie må træffe nogle valg«, tilføjer hun.

Det moderne arbejdsliv
Hos fagforbundet 3F kan gruppeformand for industrigruppen Mads Andersen bekræfte, at det går fremad for de arbejdende forældre på 3F-overenskomst:

»Det er kun blevet bedre. Vi har ikke forringet noget ved overenskomstforhandlingerne de senere år. Eksempelvis har vi en bedre barselsordning, end man havde tidligere, og man har nogle rettigheder, man ikke tidligere har haft som frihed ved sit barns hospitalsindlæggelse«, siger Mads Andersen. Særligt barselsordningen er blevet forbedret ved de seneste to forhandlinger, siger han.

»Ved den forrige gjorde vi det mere fleksibelt for familien, så man faktisk inden for de første 12 måneder frit kan lægge sin betalte barsel, som man vil. Og sidste gang fik man en uges mere barsel til hver forælder«, siger Mads Andersen.



Men selv om 3F og LO maner til besindighed i debatten om de stressede børnefamilier, er beskeden en anden hos akademikernes fagorganisation Djøf, som repræsenterer 81.000 medlemmer.

»Vi oplever i øjeblikket, at der kommer mindre fleksibilitet og rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er arbejdspladser, hvor fleksordninger bliver opsagt, og fridage som grundlovsdag og juleaftensdag, hvor man tidligere kunne holde fri, bliver inddraget. Når man ophæver fridage, hvor institutionerne ikke holder åbent, forringer man vilkårene for børnefamilierne«, siger formanden for de overenskomstansatte Djøf’ere, Lars Qvistgaard, som i kommende forhandlinger vil have fokus på bedre muligheder for selv at kunne tilrettelægge arbejdstiden.

»Ét er, hvad vi kan aftale ved overenskomsterne – noget andet er, at åbningstiderne i daginstitutionerne ikke afspejler et moderne arbejdsliv, hvor folk starter, før institutionerne åbner, og hvor mange arbejder, til efter de er lukket«, siger Lars Qvistgaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Historisk gode vilkår
Danskerne arbejder i dag ikke mere end tidligere, men hvor det før var de ikke-uddannede, som arbejdede mest, er det nu de højtuddannede, som bliver flest timer på jobbet, viser en større undersøgelse, som Rockwool Fonden lavede i 2012.

Samtidig har børnefamilierne langt bedre vilkår i dag, forklarer Jesper Due, professor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstuer (Faos) ved Københavns Universitet.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, er børnefamiliers rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet på et niveau, som de aldrig har været på tidligere i danmarkshistorien«, siger han.



Han bakkes op af arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen, der fremhæver længere barsel, flere omsorgsdage og retten til at gå på deltid, som i dag er en del af alle danske overenskomster.

Samtidig er arbejdsmarkedet blevet markant mere fleksibelt siden 1990, og mange forældre har fået mulighed for at arbejde flekstid eller tage en hjemmearbejdsdag, så de nemmere kan få hverdagskabalen til at gå op, siger han.

»Fleksibiliteten er et stort gode for børnefamilierne«, siger Flemming Ibsen. Ifølge forskeren opstår presset især på de højtuddannede børnefamilier, fordi den politiske diskurs er, at alle skal arbejde mere og være længere tid på arbejdsmarkedet, hvis vi skal klare os i konkurrencen med udlandet.

»Normen er, at vi skal arbejde mere, tage længere uddannelser og kravle op ad karrierestigen i stedet for at gå hjemme og passe vores børn, mens de er små. Diskussionen om, om vi måske burde arbejde mindre, er fraværende. Der er ingen chef, der hylder forældre, som går klokken 16. Der er meget stærke strømninger, som efter min mening spænder ben for, at børnefamilierne kan lægge om og fokusere på deres børn«, siger forskeren.

Sin egen lykkes smed

I Børns Vilkår savner direktør Rasmus Kjedahl, at regeringen viser handlekraft. Han anerkender, at børnefamilierne allerede har fået mange velfærdsgoder, men de er ikke tilstrækkelige, mener direktøren. »Der er nye former for pres på børnefamilierne i dag. Forældrene skal realisere sig selv på arbejdsmarkedet, have tid til fritidsaktiviteter, flere bliver skilt, og vi har et arbejdsmarked, hvor folk falder om med stress som fluer, og hvor børnene ofte bliver tabere«, siger han. Rasmus Kjedahl mener ikke, at det må være op til forældrene selv at få deres familie- og arbejdsliv til at hænge sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Er enhver sin egen lykkes smed, eller har vi også et ansvar for at indrette vores samfund, så alle familier har gode muligheder for at fungere? Der er rigtig meget, der hviler på forældrenes skuldre, men forældrene mener ikke, at regeringen har gjort noget for at gøre det lettere at være børnefamilie. Så vi efterlyser også nogle initiativer og værdier fra regeringens side, der kan skabe bedre rammer«, siger Rasmus Kjedahl. Han vil ikke komme med konkrete forslag til, hvilke tiltag han mener, regeringen burde tage initiativ til. »Men de kunne med fordel melde ud, hvilke mål de har for familielivet, og hvordan de vil mindske det pres, både børn og forældre er under. Hvordan kan vi give småbørnsforældre mere tid med deres børn? Vi savner en værdidiskussion.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden