Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enige politikere om vilkår for homoseksuelle adoptivforældre: Usmageligt

Homoseksuelle kan kun adoptere børn med 'special needs' fra Sydafrika.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er for en gang skyld sjælden enighed i Folketinget, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er okay at forskelsbehandle homoseksuelle par, der adopterer.

Lige nu er det kun Sydafrika, der reelt vil afgive børn til danske homoseksuelle, der vil adoptere, og her kan de kun komme i betragtning til børn med såkaldte 'special needs', der eksempelvis dækker over diagnoser som hiv, sukkersyge, sammenvoksede tæer eller læbeganespalte.

Og det forarger en bred pallette af de danske politikere.

»Jeg synes, det er en usmagelig praksis fra sydafrikansk side. Det er et udtryk for, at man anser homoseksuelle for at være andenrangsmennesker. Og det samme med børnene. Det bliver et spørgsmål om sortering«, siger ligestillingsordfører Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, som ellers principielt er imod adoption til homoseksuelle.

Det var et flertal i Folketinget uden om VK-regringen, der for fire år siden sikrede homoseksuelle samme ret til at adoptere som heteroseksuelle.

Venstre: Afgiver lande er tilbage på ligestillingsområdet

Dansk Folkeparti bakkes op af de konservative, som ellers også for fire år siden stemte nej til, at homosekulle skulle kunne adoptere.

»Det er jo en underlig forskelsbehandling, men det ville bare være nemmere, hvis alle andre måske også accepterede at et barn med sammenvoksede tæer eller hiv. Hiv kan man jo sagtens leve med i dag, og selvom et barn har sammenvoksede tæer vil man jo stadig gøre det barn en stor tjeneste ved at adoptere det. Men selvfølgelig synes jeg ikke det er i orden at forskelsbehandle på den måde«, siger Mai Mercado (K).

Venstre mener, at problemet i høj grad ligger i, at aftagerlandene ikke er så langt fremme som Danmark, når det kommer til ligestilling.

»Jeg kan ikke sige, at deres værdier ikke er lige så gode som mine. Men det er ikke det samme, som at jeg ikke kan stille spørgsmålstegn ved den måde, afgiverlandene gør det på. Men det er hverken i orden at diskriminere på baggrund af seksualitet, nationalitet eller køn, og derfor kan vi sagtens tillade os at stille kritiske spørgsmål til andre landes praksis«, siger ligestillingsordfører Fatma Øtken.

Hos Enhedslisten mener socialordfører Pernille Skipper også, at man »selvfølgelig skal tage afstand« fra forskelsbehandlingen.

Radikale: Vi bør presse afgiverlande

Hos regeringenspartiet de radikale mener ligestillingsordfører Liv Holm Andersen, at man bør gå sammen med andre lande, hvor homoseksuelle kan adoptere, og forsøge at presse afgiverlandene på spørgsmålet.

»Man har jo mange fora og i det hele taget mange aftaler og udviklingprogrammer. Og der kunne jeg sagtens forestille mig, at det her var noget af det, man kunne tage med og bringe ind i dialogen. Det er både meget diskriminerende over for det homoseksuelle par og over for barnet« siger hun.

Hun mener, at diskreminationen giver en opfattelse af, at »andenrang går sammen med andenrang«.

»Det synes jeg overhovedet ikke er en god løsning, og det er også noget, som jeg synes, skal indgå i en dialog over for Sydafrika. Vi må på det kraftigste signalere over for dem, at det synes vi hverken er i orden eller hensigtsmæssigt for den sags skyld«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lektor: Danmark må presse Sydafrikanske myndigheder

Lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitetscenter, Thomas Søbirk Petersen, mener, at man uanset, hvor og hvordan beslutningen er truffet i Sydafrika, fra dansk side bør lægge afstand til den.

Han hæfter sig ved, at forskelsbehandlingen forvaltes på dansk grund.

»Det er meget vigtigt, at Danmark officielt giver udtryk for, at vi på ingen måder er enige med de sydafrikanske myndigheder i den her politik«.

Den radikale socialminister Manu Sareen betegner det i dagens Politiken som et »grundvilkår« at acceptere afgiverlandenes praksis ved international adoption.

»Vi skal i internationale sammenhænge arbejde for, at der kommer skred i forståelsen af homoseksuelles forhold og rettigheder«, udtaler han i en skriftlig kommentar uden at uddybe, hvordan det konkret skal ske.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden