Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frit valg eller kønsdiskriminerende fortidslevn?

Partierne er delte over, at mor generelt tager de fleste af barnets sygedage.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er helt op til familierne selv at finde ud af«, siger familieordfører Louise Schack Elholm fra Venstre. Hun kaldet det »en helt traditionel indretning«, at kvinderne i højere grad end mændene skipper jobbet for at taget sig af syge unger.

»En overvejende stor del af kvinderne tager den største tørn, og det har noget at gøre med den kultur og de traditioner, vi har med os. Det skal vi have lov til at holde fast i. Jeg ser det ikke som et problem. Det er et spørgsmål om, hvordan man indretter sig, og det må man gøre, som man har lyst til«, siger Louise Schack Elholm.

Den holdning er Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff imidlertid lodret uenig i:

»Det her viser, at vi stadig er fanget i det her mønster med, at kvinder er omsorgspersoner, og mændene tjener pengene. Det er et levn fra fortiden, vi holder ved, fordi vi har et kønsopdelt arbejdsmarked«, siger ligestillingsordføreren, som mener, at eksempelvis barselslovgivningen er en del af problemet.

»Barselsorloven diskriminerer fædrene, og det taber både fædre, mødre, børn og samfundet som helhed på«, siger Rasmus Horn Langhoff og peger på, at kvinderne – når de tager det meste af barselsorloven – helt naturligt også kommer til efterfølgende at stå for omsorgen og bliver hjemme fra arbejde, hvis barnet har en sygedag.

Men den forklaring køber Louise Schack Elholm ikke:

»Det der tror jeg simpelthen ikke på. Nu er jeg selv mor, og det her er noget, som kvinderne selv vælger til. De vil gerne være der for deres børn. For mange kvinder er det et aktivt valg«, siger hun.

Kursskifte på fædrebarsel

Tre måneders øremærket barsel var en af de helt store værdipolitiske mærkesager for regeringen ved valget i 2011 efter forbillede fra Norge, Sverige og Island. Men regeringen skiftede sidste år holdning til spørgsmålet.

»Vi har stadig som ambition at bryde det kønsopdelte arbejdsmarked op og få fædrene til at tage mere barsel«, siger Rasmus Horn Langhoff

»Men det er rigtigt, at regeringen har trukket det konkrete forslag. Hvis et flertal ønsker ny lovgivning, så kommer den. Vi må bare konstatere, at der ikke var flertal i Folketinget for at gøre det her. Det er ingen hemmelighed, at det skyldes, at regeringen ikke længere ønsker at gribe problemet an, som det var beskrevet i regeringsgrundlaget«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden