Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

    Alt om Moderne kærlighed

 TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

skoledag. Den første skoletid kan være overvældende for mange nye børnehaveklassebørn. Men som forælder kan du gøre en del for at lette overgangen fra børnehave til skole. Få de gode råd i artiklen nedenfor. (Arkivfoto)

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolestart: Dit barn ved ikke nødvendigvis, hvad en skole er

Forældre har indflydelse på, hvor glat skolestarten forløber. Her er de gode råd.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når omkring 65.000 børn i næste uge for første gang sætter sig på stolen i 0. klasse, så er det vigtigt, at deres forældre på forhånd har forberedt dem på, hvad der venter.

Det fortæller tidligere børnehaveklasseleder gennem 40 år Jytte Sidelmann. Hun er forfatter til bogen ’Godt begyndt - hjælp dit barn til den bedste skolestart’, og ifølge hende er det allervigtigste råd til at forberede sit barn bedst muligt, at man fortæller, hvad en skole overhovedet er.

»For det ved børn ikke automatisk. De har sikkert hørt brudstykker om, at i skolen lærer man at læse og regne, og måske har de også hørt nogle skrækhistorier om børn, der bliver drillet. Men hvad foregår der helt konkret i børnehaveklassen, hvor barnet skal begynde? Sæt dig ned og spørg, hvad barnet selv forestiller sig, der skal ske, og tal så om, hvordan en skoledag forløber«, lyder Jytte Sidelmanns råd.

»Det er også en god idé at tage hen på skolen nu her et par dage før skolestart og gå lidt rundt. Vis barnet skolegården, og fortæl, at her kommer han eller hun til at lege med de andre børn i frikvartererne, og at der er voksne, der passer på dem imens. Det handler om at skabe en tryg følelse hos barnet«, forklarer hun.

Derfor er det også en god idé at gemme de mindre muntre historier fra ens egen skoletid bort. Lad som forælder være med at fortælle, hvis du eller andre blev drillet i skolen, eller hvis du ikke kunne finde ud af dansk, matematik eller et andet fag.

»Der er ingen grund til at pode barnet med en negativ forventning om noget. Lad barnet gå til skolen med åbent sind«, siger Jytte Sidelmann.

Sig farvel på den gode måde

Det samme gælder, når der skal siges farvel til mor og far om morgenen i de første uger. Nogle forældre har det med at overføre deres egen bekymring for, hvordan dagen nu skal gå, til barnet, er Jytte Sidelmanns erfaring.

»Det bedste, du kan gøre for dit barn, er på forhånd at fortælle det, at når I kommer hen i skolen, og barnet har sat sig på sin plads, så siger du farvel og går. Og så er det sådan, du gør. Jeg har talrige eksempler på forældre, der ender med at sidde ude på gangen med et grædende barn, fordi hverken forælder eller barn kan finde ud af at sige farvel. Det er synd for alle, og derfor er det vigtigt, at du gør, som du har sagt, så barnet ikke bliver forvirret«, forklarer hun.

»Det er igen med til at skabe tryghed hos barnet, når det mærker, at mor eller far er glad og tryg ved at sige farvel og på gensyn«.

Lær dit barn at vride og feje

Der er også forskellige simple, praktiske færdigheder, som det er godt at lære barnet, inden det skal i skole - at tørre sig selv efter toiletbesøg, lyne en lynlås, binde snørebånd, spidse en blyant.

»Men også at vride en karklud og feje er vigtige færdigheder. I børnehaven tager de voksne sig typisk af den slags, men i skolen er det børnene selv, der skiftes til at tørre borde af efter frokost og feje. Jeg havde engang en dreng, som måbende sagde, at det havde de da au pair til derhjemme, men sådan er det altså ikke i skolen«, ler Jytte Sidelmann, der gennem 40 år var børnehaveklasseleder på Frederiksberg, indtil hun for to år siden trak sig tilbage for at skrive undervisningsmaterialer og holde foredrag om den gode skolestart.

Ifølge Jytte Sidelmann skader det heller ikke, at børnene har nogenlunde styr på bogstaver og tal, inden de begynder i skole.

»Læg små bogstav- og tallege ind i hverdagen. Lad for eksempel barnet være med til at skrive indkøbssedlen. Måske opstår der noget sjovt, hvis I både skal købe spaghetti, salat og sild. Hov, der var s-lyden i dem alle tre. Det kan også være skægt at lave simple regnestykker med små bunker af legoklodser«, foreslår hun.

»Men lad være med at presse børnene. De skal synes, det er sjovt, og det skal vække deres nysgerrighed i forhold til at lære mere i skolen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sociale færdigheder

Men det er jo ikke kun faglige og praktiske færdigheder, der dominerer i skolen. Det sociale element spiller også en stor rolle, understreger Jytte Sidelmann.

I sin bog ’Godt begyndt - hjælp dit barn til den bedste skolestart’ fra sidste år ridser Jytte Sidelmann en udviklingsfase, som de fleste nye børnehaveklassebørn gennemgår, op:

  • Tryghedsfasen

Begynder den dag, børnene kommer i skole. Mange er usikre og bange for, at mor og far skal gå. Andre erobrer den nye verden fra allerførste dag.

  • Samhørighedsfasen

Begynder i løbet af nogle få dage. Børnene dyrker de gamle venskaber fra børnehaven. De lægger også mærke til de nye kammerater og arbejder på kryds og tværs på at blive anerkendt i flokken.

  • Rolleafprøvningsfasen

Kommer efter en måneds tid og fortsætter et par måneder. Børnene afprøver deres roller, og der kan komme konflikter, når den bedste ven fra børnehaven bliver forladt, og et nyt venskab tager form. Barnet er ”under ombygning”.

  • Samarbejdsfasen

Indtræder som regel efter jul. Klassen er en helhed, og børnene har lært at respektere hinanden. Venskaberne er konsoliderede, og de fleste børn har fundet en ven.

»Det kan være en temmelig hård tid for børnene, når den bedste ven fra børnehaven pludselig hellere vil lege med en anden. Der skal man som forælder være meget opmærksom på sit barns signaler og være der for barnet, når det har brug for at snakke. Hvis der opstår drillerier, kan det være en rigtig god idé at invitere det barn hjem, som driller. Det kan være med til at vende den negative dynamik, der er opstået«, råder Jytte Sidelmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og sidst, men ikke mindst, en formaning til alle forældre:

»Lad for alt i verden være med at tale negativt om skolen, bestemte børn og deres forældre eller bestemte lærere, mens børnene hører på det. Det kan godt være, at I synes, læreren Peter er en idiot - og det kan også godt være, han rent faktisk er en idiot - men gem al snakken om det, til barnet er lagt i seng. Der kommer intet godt ud af, at barnet overtager jeres negative indstilling. Tværtimod«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden