Grundighed. For at undgå lus kræves hyppig kæmning med en tættekam.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Grundighed. For at undgå lus kræves hyppig kæmning med en tættekam.

Familieliv

Sådan kommer du lettest lusene til livs

Bliv klogere på de blodsugende skadedyr og undgå kriblen og krablen i hovedbunden.

Familieliv

Det er højsæson for lus i daginsitutioner og skoler, og Politiken har derfor samlet en række gode informationer og råd om skadedyrene, så de nemt kan identificeres og udraderes.

Identificering

Både lus og luseæg kan ses med det blotte øje, men et forstørrelsesglas kan gøre det nemmere at spotte skadedyrene.

Nyudklækkede hovedlus kan være mindre end 1 mm lange, mens voksne hovedlus kan blive op til 2-3 mm. Lusen har en aflang, flad krop og seks ben, der ender i kløer, så de kan gribe om hårstrå. På hovedet har de et par antenner, små øjne og munddele, der er bygget til at bide og suge blod med.

Farven kan variere fra nærmest gennemsigtig til mørk brun - alt afhængig af, hvornår lusen senest har suget blod.

Luseæggene er omkring 0,8 mm lange og sidder på en stilk, der er kittet fast til hårene helt nede ved hovedbunden. Nylagte levende æg sidder helt nede ved hårbunden og er hvidgule. Tomme klækkede æg sidder længere ude på hårstrået og er mere hvide og ofte flade, mens mørkfarvede æg indeholder døde lusefostre. Æggene bliver siddende på hårstråene og vokser ud med håret.

Smitte

Lus kan hverken hoppe eller flyve. Den eneste smittevej af betydning anslås derfor at være tæt kontakt mellem hoveder. Lus vil ikke frivilligt forlade et hoved, med mindre de har mulighed for at kravle et andet sted hen.

Langhårede børn har oftere lus end korthårede, og da det oftest er pigerne, der har langt hår, er der flere tilfælde med lus blandt piger. Børn med kortere hår kan dog også sagtens få lus, og kun hvis håret er kortere end 0,5 cm, er man sikker på at undgå lus.

Hovedlus kan leve i op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden. Overlevelsestiden afhænger af temperatur, fugtighed, og hvornår de sidst har spist. Smitte fra kamme, børster, huer og lignende, der bruges af flere personer inden for et kort tidsrum, kan derfor udgøre en risiko. Lus, der lever på mennesker, kan ikke leve på dyr; derfor vil familiens kæledyr ikke udgøre nogen smitterisiko. Legetøjsbamser, plysdyr og lignende udgør heller ikke nogen speciel risiko, da de også er uegnede levesteder for lusene.

Konstatering

Alle, der har haft lus, ved, at det klør. Det skyldes et stof, som lusene spytter ned i såret, så blodet ikke størkner.

Der kan dog gå flere uger, fra en person har fået lus, til det begynder at klø. I den periode kan personen nå at smitte mange andre, og kløen er derfor en dårlig målestok for, om man har lus eller ej. Den eneste måde at opdage lus på er ved regelmæssig kæmning (optimalt én gang om ugen) af håret for at se efter lus og æg:

1. Red håret igennem fra rod til spids og bank tættekammen af på et hvidt underlag. Gør evt. håret vådt og red det igennem med en børste, inden tættekammen tages i brug. Se kæmmevejledningen længere nede i teksten.

2. Find luppen frem og gennemgå, hvad der blev banket ud på underlaget grundigt.

3. Findes der luseæg i håret, undersøges resten af håret grundigt. Er der ingen spor af levende lus, skal håret kontrolleres ekstra grundigt den efterfølgende uge for at se om æggene klækker. Det kan være svært at se forskel på levende og døde æg, men æg der sidder mere end 1 cm fra hovedbunden, vil som regel enten være klækkede eller døde.

4. Finder man lus hos én i familien, skal resten af familiens medlemmer også undersøges. Giv altid besked til skole, institution og andre, der har tæt kontakt til familien, og glem ikke, at teenagere og voksne også kan have lus.

5. Er der konstateret lus, skal det straks skrides til handling - men husk at kun personer med levende lus skal behandles.

6. Er man i tvivl, om en person har lus, må man undersøge vedkommende grundigt de næste par dage, ligesom det er vigtigt at tjekke for lus regelmæssigt, hvis der er konstateret lus i skolen, på fritidshjemmet eller i den nærmeste omgangskreds, indtil smitterisikoen er væk.

Behandling

Den traditionelle behandling af hovedlus foregår med tættekam, der er en effektiv, billig og uskadelig måde at komme af med lusene på. Det kræver dog stor omhyggelighed, ligesom det er vigtigt at sikre sig, at tættekammen har en lille afstand mellem tænderne, og at tænderne ikke bøjes, når håret redes igennem.

Udover tættekammen findes der efterhånden en række forskellige lægemidler til behandling af hovedlus, men man skal være opmærksom på, at hovedlus i nogle undersøgelser har vist sig resistente overfor visse lægemidler. Lægemiddelstyrelsen anbefaler derfor, at man får at være på den sikre sige, benytter sig af tættekammen.

Skadedyrlaboratoriet anbefaler følgende i deres kæmmevejledning:

1. Gør alt håret vådt med vand og lidt hårbalsam

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2. Red håret igennem med en almindelig kam eller børste, så håret ikke er filtret, når det skal kæmmes igennem med tættekammen

3. Arbejd systematisk. Begynd fortil og arbejd så i én retning hele vejen rundt om hovedet. Tag evt. turen et par gange for at få alle lus med.

4. Start med strøg ved hovedbunden og træk kammen helt ud til hårspidsen.

5. Brug hårklemmer for at nå ind til hovedbunden, hvis håret er tykt eller stort.

6. Glem ikke skilningerne - her kan lusene også gemme sig.

7. Tør kammen af i et fugtigt stykke hvidt køkkenrulle for hvert strøg.

8. Kig grundigt på det, du har kæmmet ud - brug godt lys og evt. en lup.

9. Tag notater. For at holde styr på forløbet, kan det være en god ide at skrive ned, hvad man har fundet (nyudklækkede lus, voksne lus, æg).

Læs mere på www.dpil.dk

Udover håret skal omgivelserne også gennemgå en mindre behandling for at komme lusene til livs:

Kamme, børster, huer og anden hovedbeklædning kan enten lægges i sulfovand, vaskes i vaskemaskine, lægges i fryseren i et døgn eller isoleres i 48 timer.

Yderligere foranstaltninger er ikke nødvendige, og rengøring og sprøjtning med insektmidler har ingen effekt på smittespredningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derudover er det vigtigt at give besked om lus til familie, venner og daginsitution, så smittespredningen kan bremses.

Husk regelmæssige tjek

Selv om lusene synes væk efter et par uger, er det vigtigt at fortsætte kæmningen regelmæssigt. Lus kan desværre komme igen, og kun hyppig kæmning kan være med til at holde dem på afstand.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Skadedyrslaboratoriet under Aarhus Universitet og www.farvellus.dk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden