OMSORGsfuldt. Mariah Carsen og hendes mand har flere gange været hjemme i en uge ad gangen med syge børn. Hun kalder den svenske VAB- ordning for et utroligt privilegium. »Min arbejdsgiver har aldrig nogen indvendinger eller kommentarer, når jeg er hjemme med et sygt barn«, fortæller hun.
Foto: Peter Klint

OMSORGsfuldt. Mariah Carsen og hendes mand har flere gange været hjemme i en uge ad gangen med syge børn. Hun kalder den svenske VAB- ordning for et utroligt privilegium. »Min arbejdsgiver har aldrig nogen indvendinger eller kommentarer, når jeg er hjemme med et sygt barn«, fortæller hun.

Familieliv

Svenskerne undgår 'klokken 13-feber' i børnehaverne

Lovsikret ordning i Sverige sikrer forældre op til 60 årlige sygedage med deres børn.

Familieliv

»Far!«.

3-årige Astrid spæner mod den cykelhjelmsbeklædte mand, der er på vej ind ad gitterlågen til legepladsen, hvor små børn i alle farver og aldre gynger, laver sandkager og klatrer i træer.

»Hej elskling, har du haft det godt«, spørger Olof Åkelund, da han løfter hende op og planter et kys på hendes buttede kind.

Vi er i det østlige Malmø i den integrerede institution Förskolan Rörsjön. 40 kilometer fra København, men milevidt fra danske regler, når det gælder retten til at holde fri, når de små er syge. I dag er Astrid frisk, men havde hun haft feber, havde hendes far »selvklart« taget fri fra arbejde, så længe det var nødvendigt.

For vores svenske naboer har en lovsikret ret til at tage fri i op til 60 dage om året per forælder for at passe deres syge børn. VAB hedder muligheden, der betales af det statsejede forsikringsselskab Försäkringskassan og giver forældre en lønkompensation på 80 procent.

»I Sverige opfattes det at passe syge børn som et samfundsproblem og ikke et individuelt problem for børnefamilierne«, fortæller professor i sociologi på Roskilde Universitet Thomas P. Boje.

DEBATINDLÆG FRA EN DANSK MOR

»Det betyder, at svenske familier har et helt andet og langt mindre stresset udgangspunkt for at passe både deres arbejde og deres familie, end danske forældre har«.

Bedsteforældre og venner må træde til

I Danmark har forældre typisk en til to dage at holde fri i, når de små er syge, afhængigt af deres overenskomst. Er barnet sygt i længere tid, er det op til forældrene at finde pasningsmuligheder, for eksempel hos bedsteforældre eller venner.

Et faktum, der får de svenske forældre, Politiken taler med, til at glæde sig over deres muligheder. Blandt andre Lubaba Mahmoud, der er kommet for at hente sin søn Ali på 3 år, skatter VAB-ordningen højt.

»Det er skønt, at vi har ret til at være sammen med ham, når han har brug for det«, fortæller moderen, der typisk har været hjemme tre dage ad gangen, når Ali har haft feber og dårlig mave. Hun er vokset op i Danmark, så hun kender udmærket de danske regler.

»Vi har rigtig gode vilkår her i Sverige. Det betyder, at vi ikke skal være stressede over, at vores børn kan blive syge, men i stedet kan tage os af dem med god samvittighed«.

Ind ad gitterlågen kommer Alvaro Reyes. Han ’vabbede’ i går med sin 2-årige søn, Samuel, fortæller han. I vinter var han og hans kæreste hjemme i en uge i træk med sønnen, da han havde feber.

»VAB er det bedste, der findes«, siger Alvaro Reyes, der ryster på hovedet ved tanken om at aflevere Samuel til nogen, før han er helt rask.

»Det vil jeg aldrig kunne gøre. Når han er syg, vil jeg da være sammen med ham«.

To dage årligt

Tal fra Forsäkringkassan viser, at svenske forældre i gennemsnit brugte godt fem dage hjemme med syge børn i 2012.

Der findes ikke tal på, hvor mange sygedage danske forældre tilsvarende bruger, men efter en gennemgang af statistikker og analyser på området anslår professor Thomas P. Boje, at danske forældre i gennemsnit bruger et sted mellem en og to dage årlig. Flest dage bruger de forældre, der har børn i førskolealderen.

»Det vi kan sige med sikkerhed er, at danske forældre bruger væsentlig færre dage hjemme end svenske gør. Men det er en tendens, der giver sig selv, fordi der er så store forskelle på lovgivningen om fravær ved børns sygdom og på, hvordan det opfattes at melde sig syg med børn i de to lande«.

Klokken 13-feber

Hver tredje danske forælder svarer i en Megafon-måling foretaget for Politiken, at de har afleveret et sygt barn i institution eller skole. Det overrasker ikke de danske pædagogers fagforening, Bupl.

Her taler næstformand Birgitte Conradsen om ’klokken 13-feber’, der opstår, når Panodilen, barnet har fået om morgenen, stopper med at virke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun kalder det »et stort problem« og en »ond spiral«, fordi syge børn smitter både pædagoger og andre børn. Spørger man om aflevering af syge børn hos de svenske pædagogers fagforening, Lärerforbundet, bliver der stille i telefonen.

»Klokken 13-feber, siger du? Nej, det har jeg ikke hørt om«, siger viceordførende i Lärerforbundet Inge Maurin.

»Jeg kan ikke udelukke, at det sker en sjælden gang, men syge børn i institutionerne er ikke et problem, vi kan genkende. Det er faktisk ikke noget, vi taler om overhovedet. Vi har jo VAB-systemet for at give forældre et alternativ, så i Sverige er spørgsmålet ikke, om barnet skal være hjemme, men hvem der skal blive hjemme sammen med det«.

»Det lyder vanvittigt«

Den udlægning genkender pædagog Ingrid Nilsson fra Förskolan Rörsjön, der har arbejdet med børn i 40 år. Hun griner vantro, da hun hører om ’klokken 13-feber’.

»Det lyder jo helt vanvittigt. Selvfølgelig kan det ske, at svenske forældre til trods for VAB-ordningen føler sig pressede til at tage på arbejde, når deres børn er syge, men det er yderst sjældent. Her er det helt i orden at blive hjemme, så det gør det også endnu mindre acceptabelt at aflevere syge børn«.

Legitim kombination

Den svenske tankegang omkring familieliv som et samfundsanliggende er ikke ny.

Allerede i 1930’erne blev grundstenene stablet til en velfærdsmodel, hvor familielivet har en høj berettigelse i samfundet, fortæller Thomas P. Boje.

»Der har fra starten været et bevidst fokus på, at familier skulle have gode vilkår, fordi det ville øge fødselsraten. Derfor har man lovgivet og reguleret ud fra en tanke om, at ikkelønnet arbejde som for eksempel omsorgsarbejde i familien også har en stor værdi«, fortæller professoren, der har arbejdet som sociolog i Sverige i en årrække og skrevet flere bøger om netop forskellen på familieforhold i Danmark og andre nordiske lande.

Sverige er det land i Europa, der har de bedste vilkår for forældre, når det gælder retten til barsel, deltid og at blive hjemme med syge børn.

Så Thomas P. Boje forstår godt, hvorfor danske forældre skeler over Øresund med misundelse i øjnene.

Familiens eget ansvar

»I Danmark har det altid været holdningen, at det at have små børn er op til familierne selv. Hvis der er stress i familierne, er det, fordi de prioriterer forkert og må skrue ned for ambitionerne, lyder det. I Danmark er det lønnede arbejde vigtigt i en helt anden grad end det ulønnede arbejde, som jo ofte foregår bag hjemmets fire vægge«, siger Thomas P. Boje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Herhjemme bliver det ikke opfattet som noget positivt at bruge tid på sine børn, hvis man gerne vil gøre karriere. Det er meget mere legitimt for forældre i Sverige at kombinere de to ting, og det giver en langt mere afslappet familiesituation«.

Ved cykelstativerne i Förskolan Rörsjön er Astrid blevet sat i barnesædet bag på far Olofs cykel. Hun er ikke helt tilfreds og begynder at græde. Olof Åkelund lægger en beroligende hånd på hendes kind.

»At kunne ’vabbe’ betyder, at vi ikke behøver at bekymre os om, om vi kan passe hende, når hun er syg. Selvfølgelig kan man blive presset af at vide, at ens kolleger skal arbejde mere, når man er hjemme. Men det er en stress, der kommer inde fra mig selv og ikke fra samfundet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden