Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

forældreorlov. I gennemsnit tager svenske mænd 25 procent af hele orlovsperioden, hvor danske mænd nøjes med at tage 7 procent.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

forældreorlov. I gennemsnit tager svenske mænd 25 procent af hele orlovsperioden, hvor danske mænd nøjes med at tage 7 procent.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professorer: Svensk familiepolitik giver bedre ligestilling

Svenske fædre tager i højere grad end danske del i omsorgsarbejdet i familierne.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis den lille skranter, er det højst sandsynligt mor, der bliver hjemme fra arbejde.

Ligesom det er hende, der tager langt størstedelen af barslen og er mest tilbøjelig til at gå på deltid for at få familielivet til at hænge sammen.

I hvert fald i danske familier, hvor ansvaret for de små typisk ligger hos kvinderne. På den anden side af Øresund ser det lidt anderledes ud.

»Der er ingen tvivl om, at der i familiepolitikken er større vægt på ligestilling i Sverige. Og som konsekvens af det er der langt flere fædre, der tager forældreorlov, end der er i Danmark. Der er flere fædre i Sverige, der bliver hjemme, når børnene er syge«, siger professor i statskundskab på Aalborg Universitet Tine Rostgaard.

Man handler på ligestillingsområdet i Sverige

Tal fra Arbejdskraftundersøgelsen ved Danmarks Statistik viser, at det gennemsnitlige fravær på arbejde for danskere i parforhold med børn under 13 år er 40 procent højere for kvinder end for mænd.

Sverige har ikke lavet tilsvarende undersøgelser, men tal fra Försäkringskassan, der udbetaler penge til svenske forældre, når de tager fri på grund af børns sygdom, viser, at fædre i gennemsnit tog 4,6 dage og kvinder 5,8 dage hjemme med syge børn i 2012.

Det svarer til, at svenske kvinder tager 20 procent flere sygedage med børn end mændene.

»Hvor ligestilling mest er noget, vi taler om i Danmark, er det noget, man handler på i Sverige, hvor ønsket om lighed mellem kønnene i langt højere grad implementeres i lovgivningen. Og det kan ses i de enkelte familiers prioriteringer«, siger Tine Rostgaard.

Barselsorlov smitter af senere hen

Hun peger på den svenske lov om ni ugers øremærket forældreorlov til mænd som et kardinalpunkt.

I Danmark har regeringen overvejet at indføre en lignende ordning, men har besluttet sig for at holde sig til to ugers orlov reserveret til fædrene, som de kan tage sammen med mødrene, når barnet er nyfødt.

I gennemsnit tager svenske mænd 25 procent af hele orlovsperioden, hvor danske mænd nøjes med at tage 7 procent.

»Når man har et fokus på, at både mor og far skal tage orlov, smitter det af senere hen. Hvis du som svensk far har gået hjemme med dit spædbarn, har du større tendens til at blive en del af omsorgsopgaverne på længere sigt, fordi du føler dig mere tryg i den rolle«, siger Tine Rostgaard.

Mere legitimt at far tager fri

Også Thomas P. Boje, der er professor i sociologi ved Roskilde Universitet, peger på, at den svenske familiepolitik gennem årene har været med til at gøre det mere legitimt for mænd at tage sygedage, barsel og orlov med deres børn.

»Der er en konsensus både hos arbejdsgivere, kolleger og i familierne om, at selvfølgelig har du en forpligtelse som far, når dit barn skal passes«, siger han.

I Danmark er omsorgsarbejdet noget, samfundet ikke blander sig i. Men det betyder, at det langt oftest bliver kvindernes opgave, og det gavner ikke ligestillingen, pointerer Thomas P. Boje.

Diskriminering af kvinder på arbejdsmarkedet

Men hvorfor er det et problem, at kvinder laver mere af omsorgsarbejdet?

»Som det er i dag, sker der en statistisk diskriminering af kvinder på arbejdsmarkedet, fordi der er en begrundet forventning om, at det er dem, der tager hovedparten af barselsorloven, at de vil på deltid, og at det er dem, der tager fraværsdage i forbindelse med børns sygdom. Som arbejdsgiver vil du derfor tænke på kvinder som en mere ustabil arbejdskraft, og så er du ikke tilbøjelig til at ansætte dem i centrale og højtlønnede stillinger«, siger Thomas P. Boje.

»Vi bliver nødt til at skele til Sverige, hvis vi vil have ligestilling på det reelle plan i Danmark. For vi har nogle strukturelle barrierer, der gør, at kvinder og mænd ikke har lige muligheder«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden