Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Famlende bonusmor. »Det er virkelig skørt, hvor meget bordskik kan fylde«, siger Kathrine Jul Chercka, som efter års forsøg på at »sætte skik« på sin bonusdatter, Emilie, har erkendt, at Emilie og hendes far har grundlagt nogle vaner sammen.
Foto: Miriam Dalsgaard

Famlende bonusmor. »Det er virkelig skørt, hvor meget bordskik kan fylde«, siger Kathrine Jul Chercka, som efter års forsøg på at »sætte skik« på sin bonusdatter, Emilie, har erkendt, at Emilie og hendes far har grundlagt nogle vaner sammen.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bonusmor: »Man føler sig nemt til overs«

Efter otte år som bonusmor har Kathrine Chercka lært, at hun først og fremmest skal være der for sin 12-årige bonusdatter.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Kathrine Chercka for snart ni år siden mødte sin mand, havde han en sød, lille pige på fire år. Kathrine Chercka drømte ikke om, hvor svært det ville være at udfylde rollen som stedmor, bonusmor, papmor, reservemor... Ja, hvad skal man egentlig kalde den rolle, som tusinder af kvinder besætter i dagens Danmark.

»Jeg opfandt begrebet ’ekstra-mor’, fordi jeg synes, det passede bedst. I dag kalder vi hinanden ved navn, men da hun var lille, var der behov for et begreb, for som Emilie sagde dengang: »Dem nede i Netto tror, du er min mor«, fortæller Kathrine Chercka.

LÆS ARTIKEL

I dag, otte år senere, er de alle blevet klogere og dygtigere til at få den sammenbragte familie til at fungere. Kathrine Chercka og hendes mand André, Emilies far, har fået to børn sammen, Oswald på 5 og Esther på 2, og de forguder deres storesøster.

»Nogle gange, når jeg slet ikke kan finde noget positivt ved situationen, så kigger jeg på mine unger. De elsker Emilie og hun elsker dem. Der er ikke noget, der hedder halve søskende her. I sommer, hvor de ikke sås i næsten fire uger, da græd min søn en hele aften, fordi han virkelig savnede hende«.

Bonusmødregruppe
En gang om måneden mødes Kathrine Chercka sammen med andre bonusmødre i Den Gule Villa på Frederiksberg, hvor den står på hjælp til selvhjælp. Kathrine Chercka er kommet i gruppen i 6-7 år, og har stadig brug for at tale med ligesindede om udfordringerne i hendes sammenbragte familie.

»Der er hele tiden nye problematikker. Lige nu omkring det at have en næsten teen. Det hjælper at tale med andre, så man ikke føler sig alene og forkert med sine svære tanker og følelser«.

Det sværeste, fortæller hun, er at finde fælles fodslag med sin mand om, hvordan de sammen er forældre til Emilie.

»Jeg kan mærke den følelse af, at han har tyvstartet denne familie før mig. Han har sat nogle normer for, hvordan man opdrager - eller ikke opdrager - som jeg ikke altid er enig i. Emilie kan huske de år, han var alene med hende, og hun siger stadig: »Hvor var det rart dengang, det bare var mig og far«. Det er et gennemgående tema, at far er fantastisk og jeg bliver den dumme, og det er nok vores sværeste hurdle«, siger Kathrine Chercka og tilføjer:

»Emilie har aldrig været bange for, at jeg skulle tage hendes mors plads, men hun har nok følt, at jeg tog hendes far fra hende«.

Kathrine Chercka betegner sig selv som den strikse, der sætter rammer og grænser for, hvordan man opfører sig om spisebordet, rydder op efter sig, hjælper til i huset, holder orden på sit værelse, går i seng til tiden og alle de øvrige ingredienser, der indgår i gryderetten ’opdragelse’.

»Det svære er, at man som bonusmor går ind i en forældrerolle, uden at der er lavet plads til den. Det er dødsvært at finde sin plads, og man føler sig nemt lidt til overs i sit eget hjem«.

Ingen forældretålmodighed

Opdragelsen er stadig kilde til gnidninger mellem hende og hendes mand, men Kathrine Chercka har også erkendt, at hun løbende må arbejde med sig selv for at kunne rumme, at Emilie er formet af de ting, hun har lært af sin far, og i øvrigt også har et hjem hos sin mor, hvor normer og værdier igen er anderledes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er virkelig skørt, så meget bordskik for eksempel kan fylde. Jeg synes jo ikke, at Emilie har lært at hjælpe til eller hvordan man sidder ved bordet. Eller rettere: Hvordan jeg synes, man sidder ved bordet. Hun har altid lavet meget fjolleri ved bordet, og hen ad vejen har jeg været nødt til at lære at rumme hendes personlighed, hvor jeg i starten havde som mål, at jeg skulle sætte skik på hende. Hun er en anden personlighed end mig, og på nogle punkter kan jeg ikke ret godt genkende mig selv i hende«.

Til forskel fra dine egne børn?

»Jeg har nok nemmere ved at synes, at de er sjove, ja. Men den store forskel er, at jeg har sværere ved at lægge irritationen fra mig igen, hvis det er Emilie, der har udløst den. Lige meget hvor dødirriterende mine egne børn kan være, så når jeg putter dem, svømmer mit hjerte over af kærlighed og jeg synes, de er fantastiske. Når Emilie har været irriterende, har jeg tit bare ventet på, at hun skulle gå i seng. I dag prøver jeg at få repareret relationen, før vi siger godnat, men der skal gøres en aktiv indsats for det«.

LÆS OGSÅ

Om end det er tabubelagt, skal man acceptere, at de biologiske bånd gør forskellen, mener hun.

»Emilies far har forældretålmodigheden over for hende, men den har jeg ikke. Forældrekærligheden er bare ikke den samme som med ens egne børn, og det gør det svært«.

Det gælder især, når der er konflikter:

»Emilie kan bedre rumme en skideballe fra sin far end fra mig, så derfor beder jeg nogle gange André om at overtage, når jeg har sagt 500 gange, at hun skal rydde op efter sig. Selv om han skælder ud, kan deres relation bedre rumme det. Hvis Emilie og jeg er sure på hinanden, skal vores relation repareres, fordi kærligheden hele tiden er på spil: Kan hun ikke lide mig mere? Den reparation skal man ikke igennem på samme måde med sine egne børn«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Igennem årene har Kathrine Chercka erfaret, at hun som den voksne skal gøre benarbejdet for relationen til Emilie.

»Det er selvudvikling på højeste niveau. Jeg er virkelig blevet klog på mig selv, og har lært at slække lidt på kravene til Emilie. Jeg nået frem til, at det bedste jeg kan gøre er at være der for hende«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden