Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stedmødre forener sig for at hjælpe hinanden

Ny forening sætter stedmødres dilemmaer omkring delebørn på dagsordenen.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man bliver mor, er der en række tilbud om støtte at hente fra det offentlige Danmark. Når man bliver stedmor, er der nul og niks. Det påpeger etnolog og forsker Dorte Daugaard, som netop har stiftet foreningen Stedmordanmark.dk.

LÆS ARTIKEL

»Alle instanser har fokus på børnene og forældrene, men der er ingen steder for stedmødre at hente hjælp. Vores forening skal fungere som talerør for stedmødre i den offentlige debat«, siger Dorte Daugaard.

Omkring 65.000 par i Danmark lever i en familie, hvor manden har sammenbragte børn med ind i familien. Knap 23.000 af disse par har desuden fælles børn, viser tal fra Danmarks Statistik.

LÆS ARTIKEL

Foreningen Stedmordanmark.dk har netop holdt stiftende generalforsamling og vil blandt andet arbejde for, at de kommunale rådgivningstilbud til familier og skilsmissefamilier også retter sig mod stedmødre samt arbejde for, at statsforvaltningen og børne- og familieorganisationer bliver klogere på de problematikker, der gør sig gældende for stedmødre.

»Vi har fokus på, at det gavner hele den sammenbragte familie at støtte stedmoren. Vi vil gerne nedbryde tabuer, og vi vil gerne pege på, at der ikke er én rigtig måde at være sammenbragt familie på«, siger Dorte Daugaard.

Hun har tidligere forsket i stedmoderens rolle i den sammenbragte familie, og det er hendes vurdering, at mange stedmødre mistrives i en rolle, for hvilken, der ikke findes en definition i samfundet.

LÆS OGSÅ

»De biologiske forældre har altid vetoretten, og kan træffe beslutninger hen over hovedet på stedmoderen, for eksempel om højtider og ferier. Jeg kunne godt tænke mig, at statsforvaltningen også hørte stedmoderen, så hun ikke bare er tvunget til at rette ind«, siger Dorte Daugaaard.

Det er helt bevidst, at hun bruger begrebet ’stedmor’ frem for papmor, bonusmor, ekstramor og fusionsmor.

»Jeg arbejder på at komme nogle af de negative associationer til livs, som ordet ’stedmor’ ofte medfører. Det kan forhåbentlig gøres ved at formidle viden om, hvordan rollen som stedmor egentlig opleves af os, der rent faktisk har erfaring med det«, siger Dorte Daugaard.

Presset ind i rollen som mor

En af de altoverskyggende temaer er oververdenens pres for, stedmoderen skal føle og tænke som en ’rigtig’ mor.

»Der er store forventninger til stedmoderen om at være omsorgsfuld og kærlig over for børnene, men det føles ofte meget unaturligt, for en stedmor har ikke samme følelser og samme ubetinget kærlighed som en mor, og det bebrejder hun ofte sig selv«, siger Dorte Daugaard.

Hvad med stedfædrene?

»De kan opleve samme problematikker, men det er mit indtryk, at der ikke er samme forventninger til en mand om at være omsorgsperson. Han kan bedre tillade sig at distancere sig fra hendes børn«, siger Dorte Daugaard.

Psykolog Sia Holm beskriver ligeledes, at stedmødrene - fordi de bliver presset ned i kernefamiliens rollemodel som mor - ofte føler sig skamfulde og isolerede med de negative tanker .

»De fleste kvinder bliver følelsesmæssigt forskrækkede, når de opdager, at de ikke kan elske barnet på den måde, der forventes af dem, nemlig som en mor. Det kommer helt bag på kvinderne, at de ikke kan tage et barn til sig - »det er jo bare et lille, sødt barn« - og de reagerer ofte med hjertebanken, kvalme, stresssymptomer og depression. Det er så opslidende at føle sig som et dårligt menneske«, siger psykolog Sia Holm.

LÆS OGSÅ

Hun arbejder en del med sammenbragte familier, blandt andet under Familiestyrelsen, og understreger, at der oftest ikke noget galt med stedmødrene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan ikke bare sådan elske andres børn. Relationen kan tage år at bygge op, og indsatsen går begge veje. Mange børn hader også på forhånd papmoren, så hos begge parter er der tale om tvungne følelser allerede inden de er i gang«, siger psykolog Sia Holm.

Der findes diverse selvhjælpsgrupper for bonusmødre. En af dem er netværksgruppen Bonusmorgruppen, hvor knap 10 kvinder ud af de 145 medlemmer fra Københavnsområdet mødes en gang om måneden.

»Vi bruger gruppen til at blive forstået og få sparring fra ligesindede til at navigere i et til tider meget sprængfyldt felt. Her kan man finde ud af, at man ikke er forkert. Man oplever nogle grimme sider af sig selv, når man bliver tvunget ind i en relation med børn, man ikke selv har valgt. Som udgangspunkt er det er jo manden, man blev forelsket i og elsker«, siger gruppens koordinator Ea Fehmerling.

Gruppen har en side på Facebook og kan også findes på bonusmorgruppen.dk.

Koordinator Ea Fehmerling pointerer, at det er tabubelagt at sige det højt.

»Man vil jo gerne vise faderen, at man holder af hans børn og er en god bonusmor, og så slår man ofte sig selv i hovedet, når man har alle de modstridende og negative følelser«, siger Ea Fehmerling, selv bonusmor til to børn.

»I dag kan jeg sige, at jeg har et fantastisk forhold til mine bonusbørn.Det er fantastisk at vi er nået dertil«, siger Ea Fehmerling.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden