Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Voksne adopterede er godt tilfredse

En undersøgelse viser, at voksne adopterede har det godt.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun ganske få yngre voksne adopterede er overordnet utilfredse med deres adoption.

Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, som har indhentet svar fra 742 danskere, der er vokset op i adoptivfamilier, og hvoraf langt de fleste er adopteret fra udlandet.

98 procent af de adspurgte, som blev adopteret enten i 1979-80 eller i 1994-95, er i nogen eller i høj grad samlet set tilfredse med, at de er blevet adopteret.

LÆS ARTIKEL

84 procent beskriver forholdet til deres adoptivforældre som kærligt og venskabeligt.

Seniorforsker ved SFI Mogens Nygaard Christoffersen, som tidligere har forsket i adopteredes trivsel senere i livet, siger, at undersøgelsen bekræfter, at mange adoptioner heldigvis går godt.

Han tager dog forbehold for, at under halvdelen af de adopterede har besvaret de udsendte spørgeskemaer.

»Det er et stort bortfald, som kan skyldes, at de adopterede er blevet kontaktet via deres forældre. Det kan betyde, at en overvægt af de adopterede, som har det dårligere, ikke er med«, siger han.

Forældrene har måske villet skåne deres nu voksne adoptivbarn for at svare på spørgsmålene - eller den adopterede kan helt have brudt kontakten med forældrene.

Ikke alt er rosenrødt. På den mindre positive side tæller, at 18 procent har oplevet gentagen ydmygelse og mobning i deres opvækst, som hovedregel på grund af deres anderledes etniske baggrund og udseende - og at 9 procent fortsat som voksne oplever forskelsbehandling.

»Det er meget påfaldende, at mange fortsat oplever at blive diskrimineret. Det bekræfter svenske undersøgelser, som viser, at de adopterede oplever at blive diskrimineret, når de skal ud på arbejdsmarkedet«, siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Undersøgelsen er en del af en stor helhedsanalyse af det danske adoptionssystem, som er sat i værk på baggrund af en række anklager om uetiske formidlinger af børn fra bl. a. Etiopien.

Dertil kommer, at adoptionssystemet er under pres af et fald i formidlingen, store prisstigninger og stadig længere ventetider. En anden del af undersøgelsen afdækker forældrenes oplevelser af ansøgningsproces, ventetid, hjemkomst med mere.

Kritik af adoptionssystemet

Et stigende antal voksne adopterede kritiserer adoptionssystemet for at bygge på ulige magtforhold mellem fattige og rige lande og overse barnets rettigheder.

En af dem er adjunkt ved UCC og minoritetsforsker Sharmila Holmstrøm fra Tænketanken Adoption, som efterlyser en mere kritisk debat om adoptionssystemet.

»Det er glædeligt, at undersøgelsen viser, at man også kan have en helt almindelig og tilfreds hverdag som adopteret«, siger hun.

»Men jeg synes ikke, man kan bruge de adopteredes tilfredshed eller trivsel som målestok for, om systemet fungerer«.

Hun beklager også, at de adopterede ikke er blevet spurgt direkte.

»Det viser, at man stadig ikke opfatter adopterede som personer i deres egen ret. Jeg synes, den tilgang fastholder nogle gamle travere i adoptionssystemet, hvor de adopterede evig og altid skal undersøges, og resultaterne bruges til at legitimere systemet«, siger hun.

LINK:Læs hele undersøgelsen på ast. dk.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden