Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
etik. Mange unge bloggere bliver virksomheders skjulte reklamer.
Foto: Jakob Jørgensen

etik. Mange unge bloggere bliver virksomheders skjulte reklamer.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn bombarderes med skjult reklame via andre børns blogs

Virksomheder udnytter både unge bloggere og deres følgere, mener Børnerådet.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På et instagrambillede ses to hjemmebagte boller og en Vitamin Well-vand appetitligt opstillet på et bord. Billedet er ledsaget af beskeden »frokosttid«, en hjertesmiley og en sulten smiley. 2.600 følgere liker billedet, som er tagget med ordene #sund, #vitaminwelldk.

Men det, der ligner en almindelig hverdagsopdatering fra den 14-årige pige, er placeret omtale. Følgerne kan ikke se, at flaskerne er tilsendt som gave fra Vitamin Well. Når de klikker på tagget #vitaminwell i opslaget, bliver de ledt hen på firmaets instagramside.

Tusindvis af danske børn og unge følger deres idoler i interessefællesskaber på nettet, når unge bloggere skriver om hverdagsliv, heste, modetøj eller sjove videoer. Mødestederne fungerer som en effektiv trojansk hest for reklamer, som rammer de unge forbrugere med paraderne nede. De opdager ikke, at der er tale om kommercielle budskaber, viser en ny undersøgelse af børn og unges forståelse af reklamer i medierne.

»Det er tydeligt, at børn og unge ikke fatter, at det, de ser, er reklamer. De tror, at deres idol, som de følger og er dybt loyale over for, virkelig synes godt om et produkt eller et firma«, siger Agnete Gersing, der som direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har stået i spidsen for ekspertudvalget Børn, Unge og Markedsføring. Udvalget afsluttede sit arbejde i september og konkluderede, at mens børn og unge let afkoder reklamer i tv og blade, gennemskuer de ikke, når de optræder som indhold i de sociale medier. Firmaerne udnytter på den måde både de unge bloggere og deres følgere, mener Børnerådet.

»Det er uetisk, når firmaer udnytter den svaghed og laver markedsføring forklædt som kommunikation mellem børn. Man udnytter både de børn, der agerer reklamesøjle, og dem, der læser det. Særlig læserne har paraderne nede, fordi afsenderen – bloggeren – er en, de føler, de kender«, siger formand for Børnerådet Per Larsen.

LÆS ARTIKEL

Lige når de unge bloggere får penge eller gaver, kan det føles godt, men bagefter vil de let komme til at føle sig udnyttet, vurderer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen: »Det er grænseoverskridende, når du som ung opdager, at du er blevet brugt. Du ønsker dig en ting, men så skal du mere eller mindre prostituere dig for at få den. De unge kommer til at være afsendere på noget, de ikke aner, hvad er. Bagefter kan den unge let tænke om sig selv: Jeg var så fjollet, at jeg lod mig misbruge«, siger Margrethe Brun Hansen. Hun peger på, at unge altid er blevet lokket og forført, men at det nu sker på nogle medier, hvor deres forældre ikke kan følge med.

Vitamin Well oplyser, at man ikke sender varer til bloggere under 18 år, og vil ikke kommentere, at deres gaver er landet hos tre af de unge bloggere, vi har kontakt med.

Bloggere bestormes

Lørdagsliv har kontaktet seks unge, fremtrædende bloggere, og de har alle oplevet at få tilbudt gaver eller penge fra firmaer, hvis de ville omtale deres produkter. Det gælder blandt andet de to ’flettepiger’, 14- og 15-årige Laura Arnesen og Marie Wivel. De står bag bloggen hairandnailsinspiration med hårtips på Instagram og YouTube, har over 70.000 følgere og har netop udgivet en bog. Deres popularitet på sociale medier er blevet bemærket af firmaerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Siden vi kom op på 60.000 følgere, har vi fået 3-4 henvendelser fra firmaer, som for eksempel sælger hår-extensions eller mascara, om ugen. De ville betale os for at omtale deres varer«, siger Laura Arnesen. Hun og Marie Wivel har dog sagt nej til tilbuddene.

Andre unge bloggere fortæller også, at de får tilbudt varer og penge mod at omtale produkter på deres blog. En meget brugt metode er konkurrencer, hvor følgerne typisk skal dele opslaget og ’like’ firmaets hjemmeside for at kunne vinde en vare. Bloggerens gevinst er flere følgere; firmaet får både spredt reklame og kan fremover sende reklamer direkte til de nye følgere.

Flere firmaer forsøger at få 16-årige Morten til at reklamere på nettet. Kilde: Morten Münster

Hvor mange unge under 18, der har kommercielt indhold på deres blogs, findes der ingen tal på. Lørdagsliv har gennemgået 20 blogs, der drives af almindelige unge. 17 af dem har lavet et eller flere opslag med kommercielt indhold. Unge helt ned til 13-års alderen lægger billeder og omtaler ud om blandt andet Stimorol tyggegummi, Kims Brødchips eller netbutikken Asos. Når reklamer kommer forklædt som personlige hverdagshistorier, er de svære at gennemskue for børnene, forklarer Jeanette Rasmussen, ekstern lektor ved CBS og ekspert i børn, unge og sociale medier:

»Jo længere reklamer er fra at ligne almindelige reklamers formsprog, og jo nærmere du kommer en personlig beretning, jo sværere har børn ved at gennemskue, at det er reklame. Ser de for eksempel et opslag, hvor den blogger, de følger, skriver, at hun glæder sig til et sundt måltid og en Vitamin Well, så tror de ikke, det er en reklame«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På mange af de blogs, Lørdagsliv har gransket, skriver de unge direkte, at de gerne vil sponseres og modtage gaver. Ligesom de selv kan finde på at henvende sig til virksomhederne for at få gaver. For at ruste børnene til at modstå det kommercielle pres bør folkeskolen lære eleverne en kritisk tilgang til det, de ser på de sociale medier. Sådan lyder anbefalingen både fra ekspertudvalget Børn, Unge og Markedsføring, som rådgiver regeringen, og fra Børnerådet.

»Skolen skal vejlede børn og unge i digital færden. Samtidig skal Forbrugerombudsmanden slå hårdere ned og gøre det klart, hvor grænserne går. Virksomhederne har selvfølgelig også et stort etisk ansvar, og man kunne håbe, at øget fokus på problemet ville give dem anledning til selvransagelse«, siger Per Larsen, formand for Børnerådet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden