Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lektielæsning. Inger Lund-Hansen arbejder som underviser hos MentorDanmark. Hun hjælper søstrene Frederikke og Caroline samt veninde Josefine med læsning og engelsk fire timer om ugen, mens lillesøster Sophie kigger på.
Foto: Ditte Valente

Lektielæsning. Inger Lund-Hansen arbejder som underviser hos MentorDanmark. Hun hjælper søstrene Frederikke og Caroline samt veninde Josefine med læsning og engelsk fire timer om ugen, mens lillesøster Sophie kigger på.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Caroline får lektiehjælp: Nu er jeg mindre nervøs for at lave fejl

Familien Kruse Petersen betaler små 4.000 om måneden for lektiehjælp.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For snart et år siden kom Caroline, som er 11 år i dag, til sine forældre og sagde, at hun gerne ville blive bedre til engelsk. På det tidspunkt havde hun haft engelsk i skolen i 2 år, og hun ville gerne være lige så god som de bedste i klassen. De blev nemlig sat sammen i en gruppe for sig, og den gruppe ville Caroline gerne ind i.

»Min bedste veninde var en af dem, og jeg ville også gerne være med. Det kunne jeg ikke, fordi jeg ikke var god nok til engelsk«, fortæller Caroline.

I dag er hun stadig ikke kommet med ind i gruppen, men hun føler sig meget bedre rustet til at række hånden op og deltage i undervisningen. I knapt et år har hun fået privat undervisning af den 23-årige Inger Lund-Hansen, som er mentor i lektiehjælpfirmaet MentorDanmark. De konverserer på engelsk, synger sange og læser bøger sammen.

LÆS ARTIKEL

»Nu kan jeg tale engelsk med min aupair fra Filippinerne, og jeg er mindre nervøs for at lave fejl. Jeg taler også engelsk, når vi er på ferier i udlandet. For eksempel bestilte jeg selv is i udlandet i efterårsferien«, fortæller Caroline Kruse Petersen.

Hendes far Jannik Kruse Petersen er ovenud tilfreds med lektieordningen: »Det er svært at turde tale et nyt sprog, når man sidder 24 elever i en klasse, og det er begrænset, hvor meget, man får talt. Og så bliver der grinet af en. Her får Caroline lov til at øve sig i private omgivelser og hun får mere selvtillid. Det er det, det handler om«.

Carolines klassekammerat Josefine Solok har koblet sig på de private engelsktimer, så udgiften deles mellem de to familier. Samlet bruger familien Kruse Petersen cirka 4.000 kroner om måneden på privat lektiehjælp til deres døtre. Foruden Caroline, får Frederikke på 8 år nemlig hjælp til at læse, også af den 23-årige Inger Lund-Hansen, som læser psykologi på universitetet.

»Frederikke lå i bunden af klassen til læsning, og vi havde svært ved at få hende til at læse de 20 minutter om dagen, så vi foreslog hende at prøve Carolines lærer. Det har hjulpet hende utrolig meget. Hun læser langt mere i dag, og vi har færre konflikter over læsningen. Hun glæder sig hver uge til, at Inger kommer«, siger Jannik Kruse Petersen.

Han er partner i investeringsfirmaet EQT og familien tjener nok til, at de godt 4.000 kroner om måneden til MentorDanmark ikke overbelaster økonomien:

»Det er selvfølgelig mange penge, men hvis der er noget, jeg gerne vil investere i, så er det mine børn. Og jeg kan bare konstatere, at de er glade og tingene fungerer«.

Er du bekymret for, om dine børn skal klare sig godt nok i skolen?

»Der ligger ingen bekymring i det her, men når jeg kan se, at mit barn kæmper for at klare sig i et fag, så har jeg svært ved at se argumentet for ikke at hjælpe hende, når vi kan«, siger Jannik Kruse Petersen.

For ham og hans kone Mette Kruse Petersen handler den ekstra hjælp om, at de gerne vil åbne døre for døtrene.

»Jeg mener bestemt ikke, at jeg presser mine børn, men jeg hører til dem, som mener, at man skal lære noget, når man går i skole. Og jeg vil gerne se, at mine børn får de bedste muligheder for lave det, som de som allerhelst vil i verden«, siger Jannik Kruse Petersen.

Pigernes mor kan da også konstatere, at lektiehjælpen er en succes.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Før blev Frederikke i rigtig dårligt humør, når hun skulle læse. Hun blev irriteret og hakkede sig igennem, og sådan er det absolut ikke mere«, fortæller Mette Kruse Petersen, som er indkøber i tøjfirmaet Bindesbøl.

I dag kan Frederikke også læse og besvare sms’er fra sin mor og skrive korte beskeder til familiens aupair pige.

»Sammen med Inger har jeg læst bogen Sussi sms’er. Og hvis nu, der er et langt ord, så hjælper Inger mig med at dele det op«, fortæller den 8-årige pige.

Lillesøster Sophie er 4 år, og fortæller flere gange, at hun skal i skole om to år. Hun sidder allerhelst på skødet af Inger Lund-Hansen, som har været tilknyttet MentorDanmark i et års tid.

»Jeg underviser i dansk, engelsk og psykologi i gymnasiet, og det er fag, som jeg selv brænder meget for. Jeg håber, at min personlige interesse smitter af på pigerne, og jeg håber, at jeg kan tænde en gnist for læring hos pigerne. Det handler om at opbygge en selvtillid hos børn, som synes, de er dårlige i skolen«, siger den 23-årige mentor.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden