Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Janus Engel
Familieliv

Nyt madinitiativ vil lokke skolebørn til at overtage køkkenet

Kogebog skal få flere børn til at lave mad i det daglige og blive klogere på sund kost.

Familieliv

Børn er et sjældent syn i de danske køkkener, når der bliver lavet mad i det daglige. Det skal der laves om på, mener holdet bag Mit Kokkeri, som er en ny kogebog for børn i 10-15 års alderen. 50.000 skoleelever med madkundskab på skoleskemaet i år får bogen med hjem i årets første uger.

Sammen med 120 opskrifter og en række køkkenråd følger en opfordring til børnene om at sende forældrene ud af køkkenet og overtage madlavningen. Og tip til forældrene om at trække sig tilbage og holde igen med rådgivningen, medmindre man bliver spurgt.

LÆS ARTIKEL

»Mange børn orker ikke at lave mad sammen med forældre, der hele tiden er på nakken af dem og dikterer, hvad der skal laves og hvordan. Irettesættelser og ordrer dræber lysten til at lære nyt, og det er sjovere at lave mad, som man selv har valgt og godt kan lide«, påpeger Charan Nelander, direktør i Komiteen for Sundhedsoplysning og medinitiativtager til Mit Kokkeri.

Bogen skal gøre børn klogere på mad, for hvordan kan man spise sundt, hvis man ikke har forstand på mad, funderer Charan Nelander.

Men trods komiteens afsæt i folkesundheden er Mit Kokkeri ikke en sundhedskogebog. Der er også opskrifter på børnefavoritter som kager, pizza og pølseret.

Kageopskrifter giver et godt indblik i, hvor meget fedt og sukker, der er i den slags, og alt andet lige er hjemmelavet fastfood som regel sundere end købeudgaverne henne fra grillen«, pointerer Charan Nelander.

Madlavere spiser sundere

»Unge, der kan lave mad og laver mad selv, spiser mere frugt og grønt, flere kostfibre og mindre fedt«, siger Stine Erbs Ludvig, som er cand. scient. i human ernæring og lektor på Professionshøjskolen Metropol.

De unge er heller ikke så flittige gæster på fastfood-restauranter som deres jævnaldrende uden køkkenkompetencer. Det har en række udenlandske studier har vist.

At kunne lave mad har også betydning for unges forståelse af, hvilke fødevarer, der er sunde. Dårlige køkkenfærdigheder er en af de største barrierer for sunde spisevaner hos unge, viser undersøgelserne. Og madlavningens gode indflydelse på kostvanerne holder længere hen livet.

Har man været involveret og engageret i tilberedning af mad som ung, spiser man sundere, når man er i 20’erne.

Sammenhængen mellem køkkenkundskaber og sund levevis fremgår af en række undersøgelser fra England, Canada og USA

»Men resultaterne kan sagtens overføres til danske forhold«, mener Stine Erbs Ludvig.

Sejt at kunne lave mad

»Børn skal have lov til at lave mad, som de kan lide – ikke mad, som voksne mener, børn skal kunne lide«, mener Karen Wistoft, forsker i smags- og sundhedspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Hun har interviewet grupper af børn fra hele landet om deres lyst til at lave mad og deres favoritretter. Da Mit Kokkeri skulle tilrettelægges, blev opskrifter fra otte kokke filtreret gennem børnenes udsagn. Det betød, at retter med bagte peberfrugter og champignon blev udvist fra kogebogen, mens linseretten dahl og et par retter med fisk kom ind i varmen. Alle opskrifterne er udviklet, så børn kan bruge dem uden hjælp fra voksne, pointerer Karen Wistoft.

Madlavning styrker børns selvværd, fremhæver Karen Wistoft, som bl.a. har udforsket det gastronomiske skolehave-projekt Haver til Maver, hvor skoleklasser dyrker deres egen have og laver måltider af afgrøderne.

»De fleste børn synes, det er sejt at kunne lave mad. Det giver en ufattelig stolthed at dyrke grønt og lave mad. Det giver lyst til at lære at lave mere mad«, siger hun.

Skjulte kompetencer kommer i spil, mens børnene snitter og steger. De roser og anerkender hinanden for madens smag. Børn, som til daglig bliver mobbet, oplever at blive accepteret og være en del af fællesskabet. Der er mange sociale gevinster, når børn laver mad sammen, fortæller forskeren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mit Kokkeri lægger også op til, at børn og unge laver mad sammen.

Få børn i køkkenet

På almindelige hverdage er det kun fire ud af 100 børn og unge i alderen 0 til 18 år, der er med i køkkenet, når der skal laves aftensmad. Det viser tal fra Coops database Mad-O-Meter.

»I andre undersøgelser svarer op til 50 procent af forældre, at deres børn med vekslende hyppighed er med til at lave mad. Vores markant lavere tal kom frem, da vi over længere perioder dagligt spurgte familier med hjemmeboende børn, hvem der havde været med til madlavningen. Det gav næsten 9.000 svar«, forklarer projektchef Bente Svane Nielsen fra Coop.

Den grundige undersøgelse, der har et par år bagen, viser ikke store udsving i de forskellige aldersgrupper – små og store børn er lige fraværende, når aftensmaden bliver tilberedt.

Coop-resultaterne ligger på linje med nye forskningsresultater fra Institut for Uddannelse og Pædagogik baseret på interviews med børn.

Helt anderledes ser det ud, når forældre bliver spurgt direkte om deres børns deltagelse i madlavningen. I en undersøgelse fra Madkulturen svarer 67 procent af forældre til skolebørn, at børnene hjælper til med madlavningen mindst en gang om ugen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce