Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
selvvalgt. Hanne Prien er alenemor til sine døtre Majse (den største) og Silja, som hun her afleverer i institution.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

selvvalgt. Hanne Prien er alenemor til sine døtre Majse (den største) og Silja, som hun her afleverer i institution.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er det undersøgt: Det er ikke en særlig type kvinder, der får børn alene

De fleste solomødre ville hellere have haft børn med en partner, men har opgivet.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I udlandet er solomødre overvejende højtuddannede og velhavende. I Danmark er de både det - og alt muligt andet.

Et netop offentliggjort forskningsprojekt fra Rigshospitalet viser, at singlekvinder, der vælger at få børn med sæd fra en donor, statistisk set ikke er ret meget anderledes end kvinder, der får børn med en partner.

De kommer fra det samme brede udsnit af familieformer og socialklasser, er født og opvokset i de samme byer, har samme uddannelsesniveau og samme antal ekskærester. Spørger man til, hvilke drømme om deres fremtidige familieliv, de havde som 20-årige, svarer de også det samme.

»Vores hovedfund er, at de enlige kvinder ligner kvinderne, som er i fertilitetsbehandling med en partner«, siger forskningssygeplejerske Maria Salomon, der er hovedforfatter på undersøgelsen.

I den landsdækkende undersøgelse sammenlignes enlige kvinder i fertilitetsbehandling med par i fertilitetsbehandling.

Falske fordomme overfor singlemødre

Resultaterne får Danmark til at adskille sig fra andre lande. I Danmark kan man på en af landets ni offentlige fertilitetsklinikker gratis få hjælp til at blive gravid som singlekvinde. I lande som USA, England, Australien og Canada er de offentlige tilbud meget begrænsede, og derfor må langt de fleste singlekvinder selv punge ud, hvis de vil stifte familie med sig selv. Derfor er en langt større andel af kvinderne højtuddannede og kommer fra samfundets velpolstrede grupper.

»Vi synes, der var en del mytedannelse om de her kvinder. At de var særskilt højtuddannede og ikke ønskede sig en mand. Og det var ikke de singlekvinder, vi mødte i vores dagligdag på klinikkerne«, siger Maria Salomon om baggrunden for undersøgelsen.

Karin Erb, der er chefbiolog på fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital, OUH, og forhenværende formand for Dansk Fertilitetsselskab hilser resultaterne velkommen:

»Det er rigtig godt, at der kommer en undersøgelse, som viser det, vi alle i fertilitetsverdenen har gået og tænkt og troet på. I dag er fremstillingen, at solomødrene er forkælede enlige kvinder, og derfor bliver de en smule stigmatiserede i det offentlige rum«.

»Vi adskiller os voldsomt i Danmark, fordi alle har ret til fertilitetsbehandling. I andre lande bliver det bliver kun dem, der har rigtig mange penge. Men på vores offentlige fertilitetsklinikker er målet at lave børn på hr. og fru Danmark«, siger Karin Erb.

Hun tilføjer, at velfærdssystemet også giver mange forskellige kvinder mulighed blive solomor, fordi kvinderne har gode barselsvilkår og tilskudsmuligheder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At blive solomor er sidste udvej

Antallet af solomødre, der bliver gravide på offentlige fertilitetsklinikker har været støt stigende siden behandlingerne blev gratis i 2007. Netop offentliggjorte tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der i 2014 blev født 478 børn af solomødre, der havde fået donorsæd. Det svarer til hver tiende af de børn, der kommer til verden som resultatet af kunstig befrugtning. I alt fødes omkring 1 procent af alle danske børn i dag af en solomor.

Alligevel viser Rigshospitalets undersøgelse, at det langt fra er singlekvindernes førstevalg at få børn alene. Den eneste væsentlige forskel på de to grupper kvinder i undersøgelsen er, at singlekvinderne gennemsnitligt er 3,5 år ældre, når de påbegynder deres fertilitetsbehandling. Det skyldes, at kvinderne venter til deres biologiske æggeur næsten er gået i stå.

»Det er et vigtigt budskab, at kvinderne ikke har valgt den traditionelle familieform fra. De har fået børn på den her måde, fordi de følte, at de var nødt til det«, siger Maria Salamon.

Tal fra undersøgelsen viser, at singlemødrene dengang de var 20 år forventede at få første barn som 26-27-årige, og at de planlagde at få 2-3 stykker i løbet cirka 6 år. 91,1 procent af dem forventede at få børn på traditionel vis. To tredjedele af dem har tidligere haft en partner, de gerne ville have børn med, og de har haft ligeså mange længerevarende forhold som kvinderne, der er i fertilitetsbehandling med en partner.

Mere end 4 ud af 5 af singlekvinderne siger, at de er gået i fertilitetsbehandling, fordi de frygter at blive for gamle til at få børn, før de finder en partner. De er også begrænset af, at gratis behandling på en offentlig klinik skal påbegyndes, inden de fylder 40 år.

Mange leder videre efter en far til barnet

Men de fleste håber at få en kæreste senere i livet, og omkring halvdelen af dem ønsker, at han skal have en farrolle overfor deres barn.

»De her kvinder har virkelig forsøgt. Det er ikke et fravalg af mænd, men et tilvalg af børn. De allerfleste ville hellere have en far til det barn, de skal have«, siger Karin Erb fra OUH.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både hun og Maria Salomon lægger vægt på, at årsagerne til ikke at få børn på almindelig vis, tydeligvis ikke knytter sig til en bestemt type kvinder. Der er ikke en bevægelse, hvor karrierekvinder glemmer alt om mand og barn, og så i sidste øjeblik beslutter sig for at blive solomor. Eller hvor kvinder foretrækker at danne familie med sig selv.

»Det er godt, at kvinderne handler. Vi har brug for børn. Og på baggrund af internationale undersøgelser ved vi ikke andet, end at det her bliver nogle gode og velfungerende familier«, siger Maria Salomon.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden